Fantastisk lørdag!

I lørdags var jeg så til prøve med begge mine hunde. Og det var ikke bare sjovt det gik også rigtigt godt. Begge hunde kom hjem med en 1. præmie!

Jeg var oppe med Freja først i Rally begynder. Hun var lidt ukoncentreret, og hun forsøgte på et tidspunkt at bakke rundt om mig i stedet for at sætte sig ned ved siden af mig. Bortset fra det synes jeg at det gik godt og når jeg ser videoen ser jeg en hund der er glad og det er det allervigtigste. Hun er pensioneret og synes hun ikke det er sjovt, så er der ingen grund til at gå op med hende. Hun kan heldigvis godt lide det! Det endte med at hun fik 93 p. hvilket giver en bestået i Rally og da det var 3. gang hun bestod blev hun Rally begynder mester. Hun endte også med at blive 3. vinder på dagen, så jeg var meget stolt af min gamle hund!

Det var 3. gang jeg var i klasse 2 med Lilli og jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Første gang jeg var oppe var hun slet ikke klar og jeg burde nok have haft aflyst (hvis jeg skulle have fulgt mit eget råd om ikke at gå til prøve med mindre man ER klar). Anden gang var hun i løbetid og jeg lavde en alvorlig fejl som endte med at koste 30 p. Hvis der er nogen af jer der har set hende i nærheden af et felt, kan I sikkert tænke jer til at hun løb i feltet før tid og det er sjovt nok ikke tilladt. Vi har arbejdet en del med stimuluskontrol i den mellemliggende tid! Næseprøve hænger desværre stadig lidt - hun er helt vild med at tygge i den, så jeg har trænet søgedelen og det at holde pinden for sig selv og jeg er ikke nået til at sætte det sammen endnu. Men bortset fra den øvelse mente jeg at hun var klar denne gang - og det var hun også!

Jeg var alligevel lidt nervøs og jeg havde været klar med Freja da jeg skulle i fællesdæk med Lilli. Det gik ok bortset fra at hun rejste sig idet jeg nåede hen til hende. Det gjore mig dog lidt mere nervøs. Jeg kunne mærke at jo tættere vi kom på at jeg skulle op jo mere nervøs blev jeg. Heldigvis har jeg været på mentaltræningskursus hos Christina og jeg kom heldigvis i tanke om nogle af de ting hun havde fortalt, så efter lige at have haft en lille pep-talk med mig selv var jeg mere rolig. Jeg gik ud for at varme Lilli op og da jeg kom ind var de lige blevet klar til mig - det passede perfekt, så skulle jeg ikke stå og blive nervøs i ventetiden. De havde holdt 10 minutters pause som så kun blev til 7 minutter. Lilli var super! Hun var på og de fejl hun havde var småting. Det er selvfølgelig noget vi skal rette op på, men alt i alt var jeg meget tilfreds med hende.

Når jeg ser videoen er det jeg er mest glad for det at hun faktisk logre hele programmet igennem.
Lillis fri ved fod, 13.02.10
Til den allerførste prøve jeg var til fik jeg det råd at det var ligegyldigt hvordan det går til prøven, bare min hund havde det sjovt. Hvis man som mig har planer om at ens hund skal til en masse konkurrencer, så er det vigtigere at hunden har en god oplevelse af det at være til konkurrencer end at det går godt den dag. Det råd har jeg taget til mig. Normalt træner jeg med tørre godbidder - det er jo labrador jeg har ;o) - men til konkurrencer har jeg altid kød med. Jeg har dog fundet ud af at kogt kylling ikke er et hit. Det var det der gik galt sidst jeg var til prøve. Lilli troede at jeg havde tabt noget kylling (det fnuldre lidt rigeligt) og da hun skulle til at springe giver jeg et lidt for stort tegn til dommeren, så Lilli tror hun har fået fri og løber tilbage til der hvor hun mente at der skulle ligge noget kylling. Jeg er så ikke hurtig nok til at få kaldt hende hjem og hun ender med at løbe i feltet. Hvad kan man lære af det? Medbring ikke kogt kylling til konkurencer og giv altid klartegn med højre hånd!

Karen Frost

Slæderæs i sneen

I sidste uge var vi så heldige at prøve en hundesport, som ikke er så omfattende eller så nem at dyrke i Danmark - nemlig slædekørsel. Oven i købet i rigtigt vintervejr i den smukkeste sneklædte skov. En af vores faste Klikkercampkursister, Birgitte Lauritzen, dyrker slædekørsel og de af jer der var med på sidste års Klikkercamp havde mulighed for at se hende demonstrere, hvordan man træner en hund til at trække en slæde eller en vogn (det er jo sjældent, at der i tilstrækkeligt med sne i Danmark til, at man kan køre på slæde). Vi havde længe talt om, at vi skulle en tur til Als for at besøge Birgitte og få en tur på slæden/vognen med hundene. For en månedstid siden kom en mail med invitation til besøg og slædekørsel. Jo tak! Sådan et tilbud var vi med på. Det lykkedes os at finde et par dage, hvor de fleste af os kunne og i mandags satte vi så kursen mod Als, hvor Birgitte og hendes skønne hold af slædehunde, som består af tre alaskan huskies, en siberian husky og en alaskan malamute, holder til.

Vi ankom sidst på eftermiddagen og fik os en kop varm the og lidt kage. Planen var, at den første tur skulle foregå i mørke mandag aften. Da det var blevet mørkt og alle biler var væk fra den skov vi skulle køre i, begyndte vi at gøre os klar. Birgitte fik udstyret de fem hunde med deres seler og halsbånd med lys i og vi andre trak i det varme vintertøj. Alle hunde og slæde blev transporteret ud til skoven i Birgittes lille bil. Slæden fastspændt på taget af bilen, to hunde i et transportbur bag i bilen og de tre andre fastspændte i seler på bagsædet og passagersædet foran. Vi var alle ivrige og spændte og en af tæverne muntrede sig med at hugge hundenes seler og løbe rundt med dem, mens Birgitte fik de andre i "tøjet". Så var alle klar og vi satte kurs mod skoven - Birgitte forrest i den lille bil med slæde og hunde og vi fire gæster bagved i følgebil.

Turen hen til den del af skoven vi skulle køre i er et kapitel for sig selv. Det havde nået at tø en smule, før det frøs til igen, så vi kørte på ren is. På de glatte skovveje skulle det senere vise sig at være en lidt større udfordring for vores bil end for en slæde. Ved udkanten af skoven blev slæde og hunde læsset af bilen og hundene blev spændt for. De løber i en 2-2-1 formation med én hund forrest og så de andre parvist bagved. Slæden er let, vejer vist bare 12 kg, og har plads til en passager ud over Birgitte, som skulle styre hunde og slæde i fuld fart igennem skoven. Planen var så, at vi på skift skulle køre på slæden, mens resten af holdet fulgte efter i følgebilen.

Karen F er vild med rutsjebaner, så første tur, som er den vildeste med meget ivrige og energiske hunde, var hurtigt afsat. Karen blev pakket ind i tæpper og så fløj de af sted med Birgitte stående på bremsen og sneen fygende om ørerne. Vi andre trillede efter i følgebilen, hvilket gik fint, indtil vi nåede den første stejle stigning på de isglatte veje. Halvvejs oppe kunne dækkene ikke få fat og vi gled simpelthen baglæns og sidelæns ned ad bakken. Først i tredje forsøg med mere gas på og lidt forskudt af hjulsporene lykkedes det at få bilen op ad bakken. Puha. Hundeslædeholdet var i mellemtiden blevet bekymrede for os og kom tilbage for at checke, at vi ikke var røget i grøften!!

På skift fik en vi fantastisk tur på slæden igennem den mørke skov. Helt vildt og forrygende at suse af sted på slæden lige bag de løbende hunde. Det går stærkt, når man sidder så tæt på jorden og de flyvende hundepoter og vi fik hurtigt lært at arbejde med slæden og læne os til siden, når slæden kom lidt for langt ud til den ene side. Især ned ad bakke i fuld fart gik det virkelig tjept. Efter to skønne timer i skoven med hundene var det tid at vende næsen hjem mod varme i kakkelovenen og en pragtfuld middag med rådyrkølle og bagte kartofler. Hundene gassede sig også inde i stuen og gnaskede griseører og slumrede ellers efter veludførst arbejde. Vi andre hyggede til langt ud på de små timer, inden vi fandt dyner til et kort nats søvn før næste dags slædetur.

Tirsdag formiddag fik vi endnu en tur i skoven med hundene. Igen en af gangen på slæden og resten af os til fods igennem skoven, hvor vi spadserede igennem et smukt sneklædt landskab, mens store luftige snefnug dalede ned fra himmelen i fuldstændig vindstille vejr. Hvis man skulle have digtet en historie om sådan en tur, kunne det ikke have været mere perfekt. Igen fik vi en fantastisk tur på slæden. Et par af os fik tillige en tur i sneen, da slæden væltede i et sving. Karen U fik et styrt efter et skarpt sving, hvor hundene havde lidt svært ved at få slæden rettet op. Heldigvis var farten ikke så høj og jeg nåede at tænke, "nu vælter vi" og fik taget fra med armen, inden vi kurede sidelæns af sted. Hundene er så veltrænede, at de reagerer både på retningsangivelser - højre og venstre - og på stå som stopsignal, når det er nødvendig, så vi fik stoppet slæden og var hurtigt klar til at suse videre igennem skoven.

Efter to skønne ture i skoven med hunde og slæde var det tid at vende næsen hjemad igen. Vi var alle enige om, at det var en fantastisk oplevelse og noget, som absolut skal prøves igen. En kæmpe tak til Birgitte og de skønne bæster. Vi vender frygteligt tilbage :o) Tak til Niels Krogsgaard Handest for de dejlige billeder.

Karen Frost og Karen Ulrich

Sne, sne og endnu mere sne!

Man kan sige meget, men det er rigtig vinter i Danmark i øjeblikket. I skrivende stund er min mand endnu engang ud og skovle sne med en sneplov og jeg forventer ikke at se ham før en gang i morgen tidlig. Der er rigtigt mange ulember ved al den her sne:
 - Det er rigtigt svært at træne øvelser som apport, felt for slet ikke at snakke om fri ved fod i sne til anklerne
 - Det er nogen gange lidt svært at komme nogen vejne fordi der ligger alt det sne alle vegne - for slet ikke at snakke om ad den sne der skal skovles væk!!
 - Jeg var oven i købet nødt til at aflyse min træning i lørdags - der var så meget sne at vi ikke kunne træne. Ikke alene havde jeg ikke lyst til at mine kursister skulle risikere liv og lemmer ved at forsøge at køre (nogle af dem var også sneet inde) men vi skulle så i givet fald have trænet i sne til knæene og det er altså lidt besværligt!
 - Endnu en ting på minussiden er at med den snemængde de har lovet i nat er det ikke sikkert at jeg kommer til at tage i Zoologisk Have i morgen, som jeg havde planlagt og det er ellers noget jeg glæder mig til.

Når alt det nu er sagt, så må jeg indrømme at jeg alligevel ELSKER sne. Det at gå en tur i helt uberørt sne, eller tage den på kælk ned at en stor bakke (godt at jeg har fået børn, så det ikke ser så dumt ud!) - jeg synes det er fantastisk. Mine hunde deler heldigvis min begejstring. Specielt min yngste (Lilli). Hun bestiller stor set ikke andet end at rulle sig i sne for hver 5 meter vi går og jeg er faktisk meget glad for at jeg skal til prøve indenfor d. 13 :o)

Og træne det kan man da heldigvis også gøre indenfor. Jeg er begyndt at træne min dårlige samvittighed med Lilli. Jeg har ikke fået trænet hende ordenligt i hendes opvækst til at få klippet negle og nu går hun helt i spunk hvis jeg prøver. Nu vil jeg ikke tvinge hende, og når man kan lære en elefant at får ordnet fødder frivilligt, så kan jeg vel også lære min hund at få klippet negle! Indtil videre er jeg nået til at hun kan acceptere at give mig poten og jeg kan bevæge negleklipperen mod hendes pote uden at hun trækker den til sig. Jeg gør også andre ting med negleklipperen, hun laver touch på den og apportere den. Alt sammen for at få hende til at danne en positiv association til den. Det er en process der godt kan tage lidt tid, men hey, i det her vejr har jeg masser af tid ;o)

Karen Frost

Nye hold

I lørdags startede mine hold op igen efter juleferien. Det var super dejligt at komme igang igen og selvom det var bidende koldt var det rigtigt hyggeligt. Min træningsplads ligger ud til åbne marker og det blæser derfor næsten altid og det var MEGET koldt i lørdags. Det var alligevel super sjovt at få lov til at komme igang igen. Morgenen begyndte dog lidt hektisk. Min mand havde min bil, som han skulle skifte bremser på - tak søde mand! Det betød at jeg skulle låne hans. Han havde også husket at efterlade nøglen til bilen, dog ikke den med centrallås i. Han havde bare lige glemt at fortælle mig en enkelt detalje: nemlig at låsen i højre side var gået i stykker og jeg derfor ikke kunne åbne bilen fra den side. Den lille bid information kunne jeg godt have tænkt mig at have haft den morgen. Jeg var inde og ud af huset et par gange for at lede efter en anden nøgle, låseolie osv. indtil jeg i desperation forsøgte med den venstre dør, og vupti så kunne nøglen drejes og jeg kunne komme ind i bilen og komme afsted. Det er nogen gange utroligt hvor dårligt ens hjerne (eller i hvert fald min) fungerer. Det tog 10 min før jeg overvejede at det kunne være den lås der var noget i vejen med! Lidt forsinket kom jeg dog igang med første hold.

Jeg elsker at starte nye hold op og denne gang har jeg en meget klar plan for hvad vi skal nå. Jeg har slået to af mine hold sammen, da jeg havde stor efterspørgsel på konkurrenceholdet. Så nu har jeg et hverdagslydighed/tricks hold og to konkurrencehold. Mit hverdagslydighed/tricks hold bliver lidt en udfordring. Jeg har nogle virkeligt dygtige trickskursister som har hunde der kan alt mellem himmel og jord - så jeg skal have gang i de små grå for at finde på nye og avancerede tricks til dem. Det er så fedt at introducere en øvelse og så næste gang se at den virkeligt er blevet trænet derhjemme. Der er også en del nye kursister på det hold og selvom de har klikkertrænet før, er de jo ikke blevet indoktrineret af mig. Jeg glæder mig meget til at se hvor meget de har fået trænet til næste gang.

Jeg er også begyndt at få prioriteret min egen træning. Lilli (min 2 år gamle labrador) skal i klasse 2 i Sorø d. 13. februar, så må vi se hvordan det går. Sidst vi var til prøve var hun i løbetid og det påvirkede hende alligevel mere end jeg havde forventet. Træningsmæssigt har jeg ikke kunne mærke forskel, men hun var lidt mere ukoncentreret. Så nu håber jeg at hun er på d. 13. og at vi har fået styr på alle øvelserne. Det er mest næseprøven der er problemet i øjeblikket. Ikke at finde den, den del har hun styr på, men at samle den op.... ahhh... den er så lækker at tygge i! Hun kan sidde med den og også bevæge sig meget lidt, men samle den op! Der er helt klart forbedringspotentiale i den øvelse!

Jeg skal også til Rally d. 13. februar med Freja (min 8 år gamle labrador) og hun er så sød at træne med. Hun er på mange områder en meget sværere hund at træne end Lilli. Hun stresser på forventningen om en lækker belønning og hun kan nogle gange blive så opsidset at hun ikke bestiller andet end at prøve at gå mellem mine ben enten for at gå hest eller for at gå zig-zag. Det betyder at det er vigtigt at jeg får belønnet hende tilstrækkeligt meget, så hun ikke bliver for stresset. Men det er dejligt at se hende være på!

Karen Frost

Har tilbragt weekenden i samvær med søde og topengagerede DKK instruktører, som jeg underviste i klikkertræning. Jeg er virkelig utrolig glad for, at jeg har fået mulighed for at leve af min hobby og kan gøre det jeg brænder for nemlig at undevise i og skrive om hundetræning og adfærd. Tidligere underviste jeg på miljø og energiområdet på forskellige private virksomheder. Ofte havde dem jeg underviste ikke selv valgt at gå til undervisningen, fordi det var en del af virksomhedens stategi at de skulle opgraderes på energiområdet. Det var en kunst at engagere folk ved denne type undervisning. I dag underviser jeg topengagerede og super dygtige kursister i mange forskellige sammenhænge og det er uden sammenligning meget sjovere at undervise personer, der er interesserede og selv har tilmeldt sig undervisningen. SKØNT!!



Senna og jeg træner til klasse 2 i Border Collie klubben den 13 februar. Her er hendes fremsending fra decemberprøven i Sorø. I Sorø synes hun det var lidt for overvældende at blive liggende i fællesdækken og rejste sig inden jeg havde vendt mig om. Så vi træner selvfølgelig på at blive liggende, men hun er højløbsk og der er som bekendt 10 cm sne udenfor, så det er ikke de bedste forhold. Heldigvis har jeg mulighed for at træne indendørs når Team Sorgenfri træner sammen.

Der er en hel masse andre detaljer jeg også går og pusler med, heldigvis kan en del af dem trænes inden døre, som f.eks. fjernkontrol. Senna er helt klart bedst til løbe- og aktivitetsøvelser. Denne type øvelser falder hende utrolig let, så vi lægger træningsfokus på koncentrationsarbejdet. Jeg synes faktisk, at hun er ved at modnes her i forbindelse med hendes første løbetid 16 måneder gammel. De sidste gange vi har været ude at træne sammen med Karen F. og Louisa, har hun kunne opholde sig ved siden af mig og helt roligt se på at Lukka eller Lili - hendes to ubetingede bedste legekammerater - har lavet spændende ting som apport eller fremsending. Det er virkelig dejligt. Jeg har egennem en periode belønnet hende for at være hos mig og for at tie stille. Det har forvandlet hende fra et gøende vildyr til en helt velopdragen hund :-) Samtidig har jeg bevidst undgået alle situationer, hvor jeg vidste at hun ville kamme over, ved at sætte hende i buret eller i bilen. Det er altså ved at give pote nu. Dejligt.     

Christina

Ny træningsinspiration

Af Karen S. Ulrich

Min træning har ligget lidt stille her i den mørke og kolde vintertid. Det er ikke altid let at nå at få trænet hundene, når det er tidligt mørkt og det tillige er alt for koldt for korthårede hunde og deres kuldskære mennesker til udendørs træning. D. 2. januar holdt Hund & Træning et heldagskursus i rallylydighed med fokus på den nye championklasse. Kurset blev afholdt på Hasselgaard i Kr. Hyllinge, hvor der er indendørs træningsfaciliteter, hvilket er super på denne årstid. Kurset med Conni Hansen som underviser var bare helt i top. Kurset var veltilrettelagt og informativt og gav de otte deltagere mulighed for at få prøvet alle de nye øvelser af. Championklassen med højrehandling, sideskift i bevægelse og spejlvending af alle de kendte øvelser fra de øvrige klasser blev "afmystificeret" på bedste vis og jeg tror, at vi alle gik derfra med ny inspiration til vores videre træning og var alle klar til en gentagelse/fortsættelse af kurset. For nærværende starter Hund & Træning nye rallyhold i januar og februar. Læs mere om de næste hold på: http://dogtraining.dk/shop/index.php?cPath=88

Ud over at være en super hyggelig og informativ dag gav kurset mig et boost i retning af at få ny motivation til at komme i gang med noget mere organiseret træning igen. Dagen efter kurset fik jeg lavet nye checklister til min indendørs vintertræning til alle tre hunde, rally med Socks og Ginger og LP3 med Lupus. Det er noget lettere at træne rallymomenter indendørs end LP3, men jeg har pillet nogle delmomenter ud af de forskellige LP3 øvelser, som jeg træner med Lupus på den begrænsede plads indendøre. Herligt at være kommet i gang igen og hundene synes helt sikkert også, at det er en god ide. De er super motiverede og bare på, når jeg gør klar til en aften med en omgang træning for alle tre hunde. Og bagefter sover de sødeligt i sofaen :o)

Jeg er gået i gang med højrehandling med Socks og sideskift og spejlvending af de kendte øvelser. Socks havde allerede en pæn højre plads fra vores flirt med dog dancing tidligere, så det går rigtig fint med at spejlvende øvelser og træne vendinger på højre side og indgange til højre plads. Sideskift foran og som springvand og tulipan går fint - bagved har jeg gemt til senere. Ud over de nye momenter er det ærespladsen, som får mest opmærksomhed i min træning med Socks. Hun ser ud til at synes, at det er sjovere at udføre øvelser end bare at sidde/ligge stille i 2½ minut, mens jeg står stille og gør ingenting. Jeg tænker, at det egentlig ville være lettere for en tidligere LP hund at dække/sitte hunden af og så selv gå væk fra den - det ville ligne de kendte øvelser med fælles dæk og fælles sit i LP3. Så udfordringen med ærespladsen er jo at få hunden til at forholde sig i ro og ikke tilbyde ny adfærd, når føreren selv bare står stille, mens en anden hund går ekspertbanen igennem. Med Ginger er jeg gået i gang med at indlære højre plads. Hun har en god twist på en omvendt skammel (eller en tyk bog) og den bruger jeg til at forstærke, at hun svinger ind på min højre side. Det går super fint og hun er ved at fange ideen. Ellers træner jeg øvede og ekspertklasseøvelser med Ginger. Hun er pt. i øvede klasse, hvor vi mangler en enkelt pind for at få titlen i hus. Lupus øver sig bl.a. på at holde sit og dæk i længere tid til fællesøvelserne i klasse 3. Det går rigtig godt med brug af ekstern belønning, som hun får lov til at tage, når jeg giver mit tilladelsessignal, efter det ønskede tidsrum er gået. Hun virker rolig og fokuseret, så umiddelbart virker strategien god til hende. Vi træner også indgang til plads med en stor apport, som vi skal bruge til den dirigerede apport. Jeg opdagede med Ginger i LP3, at det var en fordel med store apporter, da de simpelthen er lettere for hunden at se, når den vender rundt i dirigeringen. Vi øver os også på trækkeleg og på dead-alive og fristeøvelser med både godbidder og legetøj. Mange sjove udfordringer hele vejen rundt og man kan jo kun blive i godt humør af en flok glade hunde, der synes, at det er en fest, at der er kommet gang i træningen på de mørke vinteraftener.

Velkommen til vores nye blog

Af Christina Ingerslev

2010 skal indvies med en ny blog på vores hjemmeside, hvor Karen Frost, Karen Ulrich, Louisa Wibroe og jeg selv på skift skriver om, hvad der foregår hos Hund og Træning, både i forhold til vores blad, uddannelser, og aktiviteter og i forhold til vores egen træning.

Jeg har lige begyndt undervisningen af mit vinterhold indendørs på Hasselgård hos Sofie og Brian Thomsen nær Skibby. Dejligt at være indendørs og kunne have aftenundervisning på denne årstid. De små hvalpe som jeg slap midt i oktober, er pludselig blevet rigtig store og ser næsten helt voksne ud. De har udviklet sig rigtig godt og kan bare så mange ting. Det er så skønt at have konkurrencekursisterne helt fra begyndelsen, så de har tjek på grundtingene i vores KLIK koncept. Unghundeholdet er blevet til et klasse 2 - 3 hold, og her er der også mange gode hunde med et rigtig stort potentiale. Konkurrenceholdet træner også flittigt og jeg er sikker på, at der er udsigt til mange 1. præmie-chokolader på dette hold.

Alle vores uddannelser kører for fuldt tryk, der har været stor søgning til både adfærdsrådgiver og klikkerinstruktøruddannelsen som vi påbegyndte i efteråret. Vi har lige haft anden weekend på vores adfærdsbehandleruddannelse. Faget etologi er i disse år i rivende udvikling og det er vigtigt at være på forkant og hele tiden følge den nye udvikling. Bøger om emnet hundens sociale struktur og organisering kan være forældet selv om de kun er få år gamle. Lige i øjeblikket læser vi Dog Behaviour, Evolution, and Cognition (Oxford Biology) af den ungarnske etolog Adam Miklosi. Jeg er ikke færdig med bogen, men den tegner utrolig godt, både fordi den opsummerer hvor forskningen i hunden og ulves adfærd står i dag, og fordi den peger fremad mod nye forskningsområder, bl.a. hundens kognitive evner. Miklosi ser hunden som et dyr der er godt tilpasset til sin niche: Livet sammen med mennesker. Vores hunde er ikke som deres forfader ulven tilpasset et liv som storvildsjæger, hvor kommunikation med artsfælder er et must for at overleve. Den moderne hund har gennem flere tusind år tilpasset sig livet i en ny fødeniche, nemlig sammen med os mennesker og tamhunden er i dag mere afhængig af at kunne kommunikere med mennesker for at få føde end af at kunne kommunikere med artsfæller. Det er spændende og meningsfuld læsning og jeg glæder mig meget til at gøre bogen færdig.

Hundene nyder sneen. Deres poter har ikke været så rene og lyserøde siden den dag de blev født. Senna er endelig 16 måneder gammel kommet i løbetid, dejligt. Træningen foregår mest indendørs, det er svært at få lavet særlig meget undenfor.