Af Christina Ingerslev
Der er mange måder at træne hund og mange måder at starte hundetræningen på. Hos Hund & Træning følger vi KLIK konceptet på konkurrencehvalpene samtidig med at kursisterne bliver introduceret til de fleste nøglekompetencer. Jeg har nu haft endnu et konkurrencehvalpehold gennem vores system, de har lige afsluttet anden sæson, og jeg må sige at jeg er virkelig godt tilfreds. Hvalpene tilbyder selv en frivillig plads, de er startet på fremsending, indkald og stop, næseprøve apport og meget mere. Det er simpelthen en fornøjelse at følge deres fremskridt uge for uge! På mine to andre konkurrencehold går det også rigtig godt - vi er jo indendørs på Hasselgård, der er ikke helt plads nok til eliteklassen men så får vi heldigvis trænet grundigt på alle de ting der ikke kræver den helt store plads. Glæder mig til en ny sæson efter jul med mine dejlige kursister.
Min egen konkurrencesæson sluttede på en rigtig god måde i lørdags ved Border Collie Klubbens indendørsstævne i Sorø. Jeg havde diskuteret meget med mig selv om jeg skulle gå op en sidste gang i klasse 3. Jeg havde faktisk afskrevet det, men blev så alligevel enig med mig selv om, at det var en god chance til at teste nogle af de ting, vi har gået og arbejdet med i de sidste måneder. Jeg ville egentlig også gerne se hvordan Senna reagerede på at gå op indendørs.
Som sagt så gjort, Louisa og jeg tog afsted og sagde forvel til klasse 3 med maner! Klasse 3 lå til sidst og blev dømt af Erling med kold lungebetændelse, super flot af ham at møde op. Jeg var allersidste hund i klassen, så vi havde god tid til at vænne os til omgivelserne og Senna kunne blive luftet godt af udendørs. Inden vi kom havde jeg egentlig ikke nogle særligt store forventninger til vores indsats, jeg har trænet meget på fjernkontrol, jeg har lavet om på håndsignalerne og træningen af sit fra stå, så jeg håbede at det ville gå bedre end sidste gang. (Der skulle heller ikke meget til, da Senna hoppede 2 meter frem ved første skift sidst jeg var til konkurrence) Jeg vidste, at alle deltagere ville have haft problemer med at få trænet pga af al sneen, så på den måde var det jo ens for alle. Jeg havde trænet seriøst tirsdag, hvor Senna var som en sæk lopper og torsdag hvor det gik lidt bedre. Så det gjaldt bare om at slappe af og se hvad der skete. Louisa var oppe med Lukka før mig. Lukka var i et stjernehumør og lavede et rigtig flot program!
Så endelig ved 3 - tiden blev det min og Sennas tur. Fri ved fod gik fint - Senna havde en ganske lille flagren, hun fulgte super pænt i alle gangarter og gik to skridt bagud ligesom vi havde aftalt :-) 9½ point sagde Erling, nå super - det gik jo fint tænkte jeg. Næste øvelse var fjernkontrol, Senna var super koncentreret og tog alle kommandoer og lå præcist på stregen da jeg kom tilbage - 10 points. Skøøøønt, tænkte jeg, så kører det. Resten af øvelserne gik super godt og vi fik sammenlagt 270 points. Vi havde en stå-dæk i feltet, som vi ikke har haft mulighed for at træne ret meget på og en ekstra pladskommando efter stå, sit og dækøvelsen. Der altid ting der kan forbedres, men det vigtigste var den følelse af flow og lethed jeg følte igennem hele programmet. Den følelse er helt fantastisk og afhængighedsskabende....
Her er et par små smagsprøver fra programmet:
Nu ser jeg frem mod eliteklassen og glæder mig utroligt meget til jeg skal i konkurrence næste år. Det vi træner allermest på i øjeblikket, er at stoppe ved keglen, når man kan se 3 apporter ligge bag den. Senna har fået et godt udløb til keglen, men stopknappen virker ikke når der ligger noget bag keglen. Det går vi lige så stille og arbejder med her vinteren over, plus nogle andre ting der skal pudses af.
Jeg er meget glad for, at jeg har ventet med at stille op i eliteklassen med Senna, da jeg synes at hun skulle modne mere, inden vi var klar til denne klasse. Hun har for godt en måned siden været i sin anden løbetid og hendes fine præstation i Sorø, hvor hun koncentrerede sig SUPER godt, lover rigtig godt for fremtiden.
God jul og godt nytår til jer alle fra Christina!
tirsdag den 14. december 2010
fredag den 20. august 2010
Because learning never ends!
Af Karen S. Ulrich
Jeg har været på seminar i Roskilde i den forgangne weekend og det var en fornøjelse!
I weekenden 14.-15. august afholdt Canis et weekendseminar i Roskilde med de tre amerikanske trænere Ken Ramirez, Kathy Sdao og Michele Pouliot. Som entusiast (nørd ville nogen nok sige) på hundeområdet, var det helt sikkert, at jeg skulle med på dette seminar. Jeg elsker at være i den modtagende ende på den slags kurser og har også den holdning, at man som underviser har en pligt til fortløbende at holde sig opdateret i forhold til viden om træning i teori og praksis. Træning af dyr er et dynamisk fagområde, der er i konstant udvikling og jeg oplever altid at få ny inspiration med hjem fra den slags kurser. En kursist jeg havde på et hold sidste år citerede en anden træner med ordene: "den træner, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet" - en sjov sætning men også vise ord, der kan hjælpe til at minde os om, at vi aldrig bliver færdiguddannede indenfor for vores fagområde og at det er arrogant at tro, at man ved det hele og har fået det store forkromede overblik. Min egen erfaring - som jeg også har hørt andre udtrykke - er, at jo mere jeg lærer, desto mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Jeg elsker at lære nyt og at høre dygtige folk øse af deres viden og erfaringer - og weekenden med Ramirez, Sdao og Pouliot var ingen undtagelse. Når man som hundeentusiast går til kurser og seminarer, kan det ikke undgås, at der vil være emner, man har mødt før og har hørt om før. Det er, ifølge min mening, ikke ensbetydende med, at der ikke kan være ny og interessant information at hente, selv for de mere garvede deltagere.
Hver forelæser havde i alt fire oplæg på seminaret - to hver hver dag - hvilket gav tre oplæg formiddag og tre eftermiddag begge dage. Et fuldt program og man var godt stegt i øverste etage, når dagen var omme, men sikken en fornøjelse at få nyt input og lytte til dygtige træneres erfaringer og betragtninger over de udvalgte emner. Emnerne for de 12 oplæg fulgte ikke noget fælles tema, hvilket er almindelig praksis ifølge min erfaring fra større konferencer i Nordamerika. Både Ramirez og Sdao har en baggrund i træning af havpattedyr og andre arter i fangenskab og har begge skiftet til også at træne hunde. Pouliot har en baggrund som træner af førerhunde og er nu aktiv i HTM og freestyle med sine egne hunde. Oplæggene fra de tre forelæsere dækkede emner af både teoretisk og praktisk karakter. Andre oplæg antog en mere overordnet vinkel som f.eks. Ramirez' fremragende oplæg, der gennemgik hans egen model til at uddanne trænere.
Emnerne for de forskellige oplæg var følgende:
Ken Ramirez:
Michele Pouliot
Jeg kunne give mange og lange beskrivelser af hvert enkelt oplæg men vil i stedet slutte med at konkludere, at det for mig er en stor fornøjelse at opleve sådanne dygtige trænere som forelæsere og selvom jeg selvfølgelig har hørt noget af stoffet før og ikke er enig i alt, hvad de siger og heller ikke synes, at alt hvad de gør i praksis er perfekt, så føler jeg stadig, at jeg får en masse med hjem og at det er inspirerende og givende at deltage. Både de teoretiske, praktiske og mere overordnede indlæg har givet stof til eftertanke, ideer til min egen træning og et par af dem fik nogle brikker til at falde på plads i forhold til nogle tanker jeg har haft om uddannelse af både hunde og trænere.
Ud over det faglige er det også super hyggeligt at være på seminar og få lejlighed til at hygge og tale hundesnak med en masse gode venner, som jeg ofte synes, at jeg ser alt for sjældent.
Jeg har været på seminar i Roskilde i den forgangne weekend og det var en fornøjelse!
I weekenden 14.-15. august afholdt Canis et weekendseminar i Roskilde med de tre amerikanske trænere Ken Ramirez, Kathy Sdao og Michele Pouliot. Som entusiast (nørd ville nogen nok sige) på hundeområdet, var det helt sikkert, at jeg skulle med på dette seminar. Jeg elsker at være i den modtagende ende på den slags kurser og har også den holdning, at man som underviser har en pligt til fortløbende at holde sig opdateret i forhold til viden om træning i teori og praksis. Træning af dyr er et dynamisk fagområde, der er i konstant udvikling og jeg oplever altid at få ny inspiration med hjem fra den slags kurser. En kursist jeg havde på et hold sidste år citerede en anden træner med ordene: "den træner, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet" - en sjov sætning men også vise ord, der kan hjælpe til at minde os om, at vi aldrig bliver færdiguddannede indenfor for vores fagområde og at det er arrogant at tro, at man ved det hele og har fået det store forkromede overblik. Min egen erfaring - som jeg også har hørt andre udtrykke - er, at jo mere jeg lærer, desto mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Jeg elsker at lære nyt og at høre dygtige folk øse af deres viden og erfaringer - og weekenden med Ramirez, Sdao og Pouliot var ingen undtagelse. Når man som hundeentusiast går til kurser og seminarer, kan det ikke undgås, at der vil være emner, man har mødt før og har hørt om før. Det er, ifølge min mening, ikke ensbetydende med, at der ikke kan være ny og interessant information at hente, selv for de mere garvede deltagere.
Hver forelæser havde i alt fire oplæg på seminaret - to hver hver dag - hvilket gav tre oplæg formiddag og tre eftermiddag begge dage. Et fuldt program og man var godt stegt i øverste etage, når dagen var omme, men sikken en fornøjelse at få nyt input og lytte til dygtige træneres erfaringer og betragtninger over de udvalgte emner. Emnerne for de 12 oplæg fulgte ikke noget fælles tema, hvilket er almindelig praksis ifølge min erfaring fra større konferencer i Nordamerika. Både Ramirez og Sdao har en baggrund i træning af havpattedyr og andre arter i fangenskab og har begge skiftet til også at træne hunde. Pouliot har en baggrund som træner af førerhunde og er nu aktiv i HTM og freestyle med sine egne hunde. Oplæggene fra de tre forelæsere dækkede emner af både teoretisk og praktisk karakter. Andre oplæg antog en mere overordnet vinkel som f.eks. Ramirez' fremragende oplæg, der gennemgik hans egen model til at uddanne trænere.
Emnerne for de forskellige oplæg var følgende:
Ken Ramirez:
- Concept training - træning på et mere abstrakt niveau, hvor hunde lærer at arbejde ud fra overordnede koncepter som det at kopiere adfærd, genkende og identificere stimuli, reagere på sammensatte signaler mm. - med primært fokus på træning af hunde til at kopiere adfærd udvist af en artsfælle
- Recipe for becoming af top trainer - gennemgang af Ramirez' eget system til uddannelse af dyretrænere
- Problem solving - systematisk tilgang til håndtering af adfærdsproblemer/træningsproblemer
- Evolution of a zoo trainer - beskrivelse af Ramirez' egen uddannelse og erfaringer igennem et liv som dyretræner
- The consequence of mixing consequences: reinforcers and punishers don't mix - diskussion af hvordan forstærkende og straffende stimuli ikke er faste og entydige størrelser men tværtimod kan ændres og manipuleres af træneren selv
- A critical look at "nothing in life is free" protocols - filosofisk og kritisk gennemgang af noget-for-noget strategien - hvor hundens adfærd tolkes med afsæt i den traditionelle (og forældede) hierarkimodel
- So many choices - for trainers and for dogs - diskussion af de mange valg trænere og hunde træffer dagligt med fokus på at sætte sig selv og hunden op til succes og være opmærksom på at kommunikere præcist til hunden i enhver læringssituation
- What's that I fear? - gennemgang af årsager til at hunde udviser angst/aggressiv adfærd og behandlingsmetoder til at håndtere disse problemer
Michele Pouliot
- Clean training (cure the lure) - diskussion af vigtigheden af at holde sin træning "ren" mht. at fjerne forskellige typer af hjælp og kontekstuelle signaler, der ikke er til stede ved konkurrencer, så træning og konkurrencesituationer kommer til at ligne hinanden så meget som muligt
- The Leash - the forgotten tool - praktisk træningsoplæg med forslag til brug af negativ forstærkning i form at let pres på halsbånd eller en tynd line, der kan fungere som et hjælpesignal til at igangsætte adfærd i en dirigeret shapingproces
- Platform training - brug af platforme til indlæring af positioner og anden adfærd som kan være anvendelig i lydighed, dogdancing, rally - og sikkert andre former for hundesport
- Training litters of puppies - beskrivelse af tidlig træning af to kuld hvalpe fra 4-8 ugers alderen med korte ugentlige træningssessioner med hver hvalp
Jeg kunne give mange og lange beskrivelser af hvert enkelt oplæg men vil i stedet slutte med at konkludere, at det for mig er en stor fornøjelse at opleve sådanne dygtige trænere som forelæsere og selvom jeg selvfølgelig har hørt noget af stoffet før og ikke er enig i alt, hvad de siger og heller ikke synes, at alt hvad de gør i praksis er perfekt, så føler jeg stadig, at jeg får en masse med hjem og at det er inspirerende og givende at deltage. Både de teoretiske, praktiske og mere overordnede indlæg har givet stof til eftertanke, ideer til min egen træning og et par af dem fik nogle brikker til at falde på plads i forhold til nogle tanker jeg har haft om uddannelse af både hunde og trænere.
Ud over det faglige er det også super hyggeligt at være på seminar og få lejlighed til at hygge og tale hundesnak med en masse gode venner, som jeg ofte synes, at jeg ser alt for sjældent.
mandag den 28. juni 2010
Nye instruktører og nye kurser
Så er det endelig blevet sommer og vi er nået i mål med det første hold Hund & Træning instruktørkursister, der har gennemgået H&T's instruktøruddannelse. Kursisterne har i løbet af de sidste 1½ år arbejdet flittigt og har ved de tre afsluttende eksaminer vist, at de har læst rigtig meget og er blevet dygtige til både teori og praksis. Undervejs er der blevet knoklet med svære lærebøger, praktisk træning med egne hunde, opgaver og træningslogs og praktik på hold hos uddannede instruktører.
Fredag d. 18. juni gik de første fem kursister til den afsluttende eksamen i undervisning af hold, som de alle bestod med flotte præstationer.
Stort tillykke fra Hund & Træning til: Maiken Trorup, Regitze Pedersen, Morten Østergaard, Trine Rafn og Christina Borger Nielsen med flot gennemført uddannelsesforløb. I har gjort det så flot og vi er stolte af jer!!
De nyudklækkede instruktører - Maiken, Regitze, Morten, Trine og Christina - på dagen for den afsluttende eksamen med teamet af undervisere i baggrunden: Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.
Hund & Træning har endnu et hold instruktørkursister godt på vej i deres uddannelsesforløb og starter et nyt hold i januar 2011, hvor der stadig er mulighed for at melde sig til.
Instruktøruddannelsen lægger vægt på både teoretiske og praktiske færdigheder og instruktørkursisterne arbejder i undervisningen med emner som indlæringsteori, hundens adfærd, racekendskab, formidling i teori og praksis, sundhed, sygdom og førstehjælp og praktisk træning af egen hund. Derudover er der føltjeneste på mindst tre praktiske træningshold hos uddannede instruktører. For at bestå forløbet skal kursisterne ud over deltagelse i undervisningen bestå tre eksaminer: en praktiske træningseksamen med hund, en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk eksamen i undervisning af hold.
Spritnye kurser hos Hund & Træning
Som noget helt nyt tilbyder Hund & Træning et grundkursus i klikkertræning for alle hundeejere, der gerne vil lære mere om klikkertræning. Mange har snuset lidt til klikkertræning uden helt at blive dus med teknikken og er måske derfor lidt usikre på, præcis hvordan man får mest muligt ud af at bruge en klikker i træningen. Klikkertræning er jo langt mere end bare at klikke for ønsket adfærd. Grundkurset i klikkertræning er primært praktisk orienteret og giver mulighed for at få mere viden om, hvad klikkertræning egentlig er og praktisk erfaring i at bruge teknikken med egen hund. Vi kommer til at arbejde med forskellige typer af øvelser, som kan give en god forståelse for, hvordan man kan få mere ud af sin træning. Med dette som udgangspunkt kan klikkertræningen åben vejen for videre træning indenfor alle de mange forskellige typer af hundesport. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om klikkertræning og få noget praktisk erfaring med brug af teknikken i din egen træning, er grundkurset måske lige noget for dig.
Der er netop kommet nye træningshold på kursusoversigten for Hund & Trænings hold på Sjælland og i Jylland med mulighed for tilmelding på forskellige typer af hold med start i løbet af sommeren.
Et helt nyt tiltag er kurset i konkurrencelydighed i Gørlev i Vestsjælland, hvor kurset begynder med en hel kursusdag efterfulgt af 7 gange aftentræning på hverdagsaftener. Ideen med at begynde med den hel kursusdaag er at få en grundig start og få dannet et overblik over træningsstrategier og mål for hver enkelt kursist på holdet. På den første kursusdag vil vi gennemgå basiskompetencerne kontakt, leg, initiativ og kontrol (KLIK konceptet) i teori og praksis, som danner fundament for al videre træning i det træningssystem, vi arbeder med. Vi vil også bruge dagen på at få lagt en plan for hver enkelt hund/fører team i forhold til mål for træningsforløbet. I løbet af de efterfølgende 7 træningsgange vil vi arbejde med kursisternes individuelle mål.
Læs mere om de nye kurser og grundkurset i klikkertræning på Hund & Trænings hjemmeside: http://www.hundogtraening.dk/ og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.
Karen Strandbygaard Ulrich
Fredag d. 18. juni gik de første fem kursister til den afsluttende eksamen i undervisning af hold, som de alle bestod med flotte præstationer.
Stort tillykke fra Hund & Træning til: Maiken Trorup, Regitze Pedersen, Morten Østergaard, Trine Rafn og Christina Borger Nielsen med flot gennemført uddannelsesforløb. I har gjort det så flot og vi er stolte af jer!!
De nyudklækkede instruktører - Maiken, Regitze, Morten, Trine og Christina - på dagen for den afsluttende eksamen med teamet af undervisere i baggrunden: Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.
Hund & Træning har endnu et hold instruktørkursister godt på vej i deres uddannelsesforløb og starter et nyt hold i januar 2011, hvor der stadig er mulighed for at melde sig til.
Instruktøruddannelsen lægger vægt på både teoretiske og praktiske færdigheder og instruktørkursisterne arbejder i undervisningen med emner som indlæringsteori, hundens adfærd, racekendskab, formidling i teori og praksis, sundhed, sygdom og førstehjælp og praktisk træning af egen hund. Derudover er der føltjeneste på mindst tre praktiske træningshold hos uddannede instruktører. For at bestå forløbet skal kursisterne ud over deltagelse i undervisningen bestå tre eksaminer: en praktiske træningseksamen med hund, en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk eksamen i undervisning af hold.
Spritnye kurser hos Hund & Træning
Som noget helt nyt tilbyder Hund & Træning et grundkursus i klikkertræning for alle hundeejere, der gerne vil lære mere om klikkertræning. Mange har snuset lidt til klikkertræning uden helt at blive dus med teknikken og er måske derfor lidt usikre på, præcis hvordan man får mest muligt ud af at bruge en klikker i træningen. Klikkertræning er jo langt mere end bare at klikke for ønsket adfærd. Grundkurset i klikkertræning er primært praktisk orienteret og giver mulighed for at få mere viden om, hvad klikkertræning egentlig er og praktisk erfaring i at bruge teknikken med egen hund. Vi kommer til at arbejde med forskellige typer af øvelser, som kan give en god forståelse for, hvordan man kan få mere ud af sin træning. Med dette som udgangspunkt kan klikkertræningen åben vejen for videre træning indenfor alle de mange forskellige typer af hundesport. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om klikkertræning og få noget praktisk erfaring med brug af teknikken i din egen træning, er grundkurset måske lige noget for dig.
Der er netop kommet nye træningshold på kursusoversigten for Hund & Trænings hold på Sjælland og i Jylland med mulighed for tilmelding på forskellige typer af hold med start i løbet af sommeren.
Et helt nyt tiltag er kurset i konkurrencelydighed i Gørlev i Vestsjælland, hvor kurset begynder med en hel kursusdag efterfulgt af 7 gange aftentræning på hverdagsaftener. Ideen med at begynde med den hel kursusdaag er at få en grundig start og få dannet et overblik over træningsstrategier og mål for hver enkelt kursist på holdet. På den første kursusdag vil vi gennemgå basiskompetencerne kontakt, leg, initiativ og kontrol (KLIK konceptet) i teori og praksis, som danner fundament for al videre træning i det træningssystem, vi arbeder med. Vi vil også bruge dagen på at få lagt en plan for hver enkelt hund/fører team i forhold til mål for træningsforløbet. I løbet af de efterfølgende 7 træningsgange vil vi arbejde med kursisternes individuelle mål.
Læs mere om de nye kurser og grundkurset i klikkertræning på Hund & Trænings hjemmeside: http://www.hundogtraening.dk/ og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.
Karen Strandbygaard Ulrich
tirsdag den 1. juni 2010
En fantastisk weekend
Af Louisa Wibroe
Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe...
For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv... Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.
Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.
Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger - nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border... Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt :-)
Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!
Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve
Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer... :-)
Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe...
For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv... Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.
Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.
Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger - nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border... Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt :-)
Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!
Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve
Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer... :-)
mandag den 10. maj 2010
Prøver og travlhed
Så er der virkelig forårstravlhed med prøver, træning og undervisning :-) Jeg har lige afsluttet fire dages undervisning, først vores adfærdsbehandlere, der nu har afsluttet deres første semester, derefter klikkerinstruktørene der kun har to gange tilbage af deres uddannelse og derefter undervisning for DKK's instruktører i klikkertræning. Jeg elsker at undervise og er taknemmelig for, at jeg kan få lov til at have et job, hvor jeg beskæftiger mig med det jeg allerbedst kan lide. Ud over undervisningen synes jeg det er en fornøjelse at skrive, og jeg har besluttet at jeg vil have mere tid til det bogprojekt, som Karen Ulrich og jeg er begyndt på i fællesskab. Vi har så meget brug for bogen til undervisningen, og jeg synes jeg har hovedet fuld af så mange ideer, som jeg gerne vil have ned på papiret. Vi har afprøvet nogle af bogens koncepter i undervisningen med utroligt godt resultat og jeg glæder mig vildt meget til at se det på tryk. Jeg har bestemt mig for, at jeg VIL prioritere bogskrivningen i den kommende fremtid.
Træningsmæssigt går det godt. Senna og jeg har være til tre prøver i klasse 2 på godt en uge. Vi fik en vinderplacering i Ølstykke med 215,5 point, en andenvinder placering i Hillerød med 205 point og en vinderplacering med 215 point. Det var rigtigt dejligt, og jeg føler at flere ting i hendes træning nu begynder at falde på plads. Efter hendes løbetid er der kommet en modenhed, der ikke var der før. For en tæve er hun blevet meget sent moden. Hun er også lidt af en drengepige, så måske er det det der er forklaringen. Man kan træne og træne, men hvis biologien vil noget andet, er der ikke så meget at gøre. Inden løbetiden var det ligesom et puslespil der ikke rigtig kunne falde helt på plads. Et stykke tid efter løbetiden var det ligesom alle de små dele vi har gået og trænet på lige pludselig faldt i hak. Specielt er jeg glad for, at hun i alle prøverne blev i fællesdæk, som tidligere var vores svageste øvelse. Andendagen i Hillerød gik den hund der lå ved siden af hende, og en hund en plads længere væk gøede under hele prøven, mens den skiftevis indtog sit og dæk - den var blevet lidt for begejstret ved udsigten til agilitybanen. Senna lå trygt, så nu føler jeg vi er klar til klasse 3.
I den sidste periode har jeg også trænet på, at hun blev lidt mere rolig og afbalanceret under træningen og kørt en hel del godbidstræning, for at få ro på. Hvor det før gik temmelig vildt for sig, er der nu kommet en afbalancerethed som gør, at jeg synes vi er parate til at give den lidt mere gas i flere af øvelserne. Den hund kan simpelthen spæne, så jord og græstotter flyver om ørerne på hende. I indkaldet vil jeg dog stadig arbejde med en tilpas fart - løber hun så hurtigt som hun kan, så bliver det simpelthen for svært for hende at stoppe. Selv jeg må erkende at man kan få for meget fart. Jeg har ikke lyst til at have en hund, der ræser rundt uden, at der er styr på hvad den laver.
Jeg ved ikke hvordan andre konkurrenceudøvere har det, men jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv og især med Louisa, hvordan jeg vil frem i klasserne, hvad jeg vil satse på og hvornår hunden er klar til den ene og den anden klasse. Med Senna har jeg valgt at blive i klasserne, til jeg har fået en tilfredsstillende førstepræmie, dvs. at jeg synes hun kan øvelserne i klassen på en for mig tilfredsstillende måde. Der er altid mere at arbejde med, men så længe jeg føler hun har gjort det godt, er det OK at gå videre. Senna er min syvende konkurrencehund og på nær med min første Beagle tror jeg ikke, at jeg er gået op igen i klasse 2 efter at jeg har fået en førstepræmie i klassen. Det føltes dog godt at gøre det i Hillerød og jeg var meget tilfreds med, at jeg styrede min utålmodighed og ikke liiige prøvede klasse 3, hvor jeg godt ved at hun har styr på det meste, men ikke føler at vi er helt færdige i træningen endnu. Det har vi så tre uger til at færdiggøre, inden vi skal afprøve klasse 3 i Albertslund. Hun kan øvelserne, men der er flere detaljer vi skal have på plads før vi kan få toppoint. Hun er dejlig kreativ og der kommer ind imellem ting ind i træningen, som havde fået væk. Senest er hun begyndt at bodyslamme mig, når hun skal på plads efter springet og i indkaldet. Det var væk inden vi begyndte at træne indendørs i vinter, men efter at vi kom udenfor kom det igen. Jeg afprøver flere metoder og regner med at finde en der virker godt. Vores mål er at deltage i klasse 3 i år og se hvor langt vi kan komme i klassen, samtidig med at vi forbereder os på eliteklassen.
Træningsmæssigt går det godt. Senna og jeg har være til tre prøver i klasse 2 på godt en uge. Vi fik en vinderplacering i Ølstykke med 215,5 point, en andenvinder placering i Hillerød med 205 point og en vinderplacering med 215 point. Det var rigtigt dejligt, og jeg føler at flere ting i hendes træning nu begynder at falde på plads. Efter hendes løbetid er der kommet en modenhed, der ikke var der før. For en tæve er hun blevet meget sent moden. Hun er også lidt af en drengepige, så måske er det det der er forklaringen. Man kan træne og træne, men hvis biologien vil noget andet, er der ikke så meget at gøre. Inden løbetiden var det ligesom et puslespil der ikke rigtig kunne falde helt på plads. Et stykke tid efter løbetiden var det ligesom alle de små dele vi har gået og trænet på lige pludselig faldt i hak. Specielt er jeg glad for, at hun i alle prøverne blev i fællesdæk, som tidligere var vores svageste øvelse. Andendagen i Hillerød gik den hund der lå ved siden af hende, og en hund en plads længere væk gøede under hele prøven, mens den skiftevis indtog sit og dæk - den var blevet lidt for begejstret ved udsigten til agilitybanen. Senna lå trygt, så nu føler jeg vi er klar til klasse 3.
I den sidste periode har jeg også trænet på, at hun blev lidt mere rolig og afbalanceret under træningen og kørt en hel del godbidstræning, for at få ro på. Hvor det før gik temmelig vildt for sig, er der nu kommet en afbalancerethed som gør, at jeg synes vi er parate til at give den lidt mere gas i flere af øvelserne. Den hund kan simpelthen spæne, så jord og græstotter flyver om ørerne på hende. I indkaldet vil jeg dog stadig arbejde med en tilpas fart - løber hun så hurtigt som hun kan, så bliver det simpelthen for svært for hende at stoppe. Selv jeg må erkende at man kan få for meget fart. Jeg har ikke lyst til at have en hund, der ræser rundt uden, at der er styr på hvad den laver.
Jeg ved ikke hvordan andre konkurrenceudøvere har det, men jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv og især med Louisa, hvordan jeg vil frem i klasserne, hvad jeg vil satse på og hvornår hunden er klar til den ene og den anden klasse. Med Senna har jeg valgt at blive i klasserne, til jeg har fået en tilfredsstillende førstepræmie, dvs. at jeg synes hun kan øvelserne i klassen på en for mig tilfredsstillende måde. Der er altid mere at arbejde med, men så længe jeg føler hun har gjort det godt, er det OK at gå videre. Senna er min syvende konkurrencehund og på nær med min første Beagle tror jeg ikke, at jeg er gået op igen i klasse 2 efter at jeg har fået en førstepræmie i klassen. Det føltes dog godt at gøre det i Hillerød og jeg var meget tilfreds med, at jeg styrede min utålmodighed og ikke liiige prøvede klasse 3, hvor jeg godt ved at hun har styr på det meste, men ikke føler at vi er helt færdige i træningen endnu. Det har vi så tre uger til at færdiggøre, inden vi skal afprøve klasse 3 i Albertslund. Hun kan øvelserne, men der er flere detaljer vi skal have på plads før vi kan få toppoint. Hun er dejlig kreativ og der kommer ind imellem ting ind i træningen, som havde fået væk. Senest er hun begyndt at bodyslamme mig, når hun skal på plads efter springet og i indkaldet. Det var væk inden vi begyndte at træne indendørs i vinter, men efter at vi kom udenfor kom det igen. Jeg afprøver flere metoder og regner med at finde en der virker godt. Vores mål er at deltage i klasse 3 i år og se hvor langt vi kan komme i klassen, samtidig med at vi forbereder os på eliteklassen.
tirsdag den 27. april 2010
Gået i hundene
Jeg tænker, hvad der egentlig er det endegyldige tegn på, at man er gået helt i hundene. I går var jeg til træning på hold med min lille Lupus og det var da en udsøgt fornøjelse igen at have mulighed for at træne egen hund på hold. Det er altså ikke det samme at gå alene og nørkle med tingene, selvom det selvfølgelig altid er skønt at træne hund. Findes der mon en bedre belønning for ens egen indsats, end når tingene lykkes - og det er da helt i top, når ens makker er en firbenet ven, der også er vild med træning.
Det er længe siden, jeg har gået på hold med Lupus og jeg var spændt på hendes reaktion på de andre hunde og de mange forstyrrelser fra omgivelserne. Kunne hun mon koncentrere sig og hvordan ville det gå med træningen af de øvelser, vi netop har nørklet med alene i lang tid. Jeg må sige, at mine tvivl blev gjort til skamme. Lupus arbejdede rigtig godt i alle de øvelser, vi nåede igennem - endda trods lidt regn til sidst, hvilket bestemt ikke er hendes livret.
Et stort hurra for legetøj som belønning. Det har jeg jo arbejdet på at lære Lupus at værdsætte over de sidste ca. 1½ år og det fungerer bare helt i top nu. Hun er vild med især trækkelegetøj med plys udenpå og piv indeni. En almindelig wubba snugga kan dog også bruges i en snæver vending. Legetøjet blev flittigt brugt ved træningen i går og trods forstyrrelser og en enkelt lidt kaotisk episode med en hund på afveje blev Lupus ved med at ville arbejde for en omgang trækkeleg (selvfølgelig varieret med godbidder som beløning). Det er en kæmpesejr at være nået så langt med hende i brugen af legetøj - det havde jeg nok ikke troet, da jeg først gik i gang med at klikke hende for at trække, da hun allerede var fuldvoksen og ikke havde lært at legetøj kunne være en belønning tidligere.
Hyg jer derude med træning af alle jeres dejlige hunde - det er slet ikke så tosset at være gået i hundene :o)
Karen S. Ulrich
Det er længe siden, jeg har gået på hold med Lupus og jeg var spændt på hendes reaktion på de andre hunde og de mange forstyrrelser fra omgivelserne. Kunne hun mon koncentrere sig og hvordan ville det gå med træningen af de øvelser, vi netop har nørklet med alene i lang tid. Jeg må sige, at mine tvivl blev gjort til skamme. Lupus arbejdede rigtig godt i alle de øvelser, vi nåede igennem - endda trods lidt regn til sidst, hvilket bestemt ikke er hendes livret.
Et stort hurra for legetøj som belønning. Det har jeg jo arbejdet på at lære Lupus at værdsætte over de sidste ca. 1½ år og det fungerer bare helt i top nu. Hun er vild med især trækkelegetøj med plys udenpå og piv indeni. En almindelig wubba snugga kan dog også bruges i en snæver vending. Legetøjet blev flittigt brugt ved træningen i går og trods forstyrrelser og en enkelt lidt kaotisk episode med en hund på afveje blev Lupus ved med at ville arbejde for en omgang trækkeleg (selvfølgelig varieret med godbidder som beløning). Det er en kæmpesejr at være nået så langt med hende i brugen af legetøj - det havde jeg nok ikke troet, da jeg først gik i gang med at klikke hende for at trække, da hun allerede var fuldvoksen og ikke havde lært at legetøj kunne være en belønning tidligere.
Hyg jer derude med træning af alle jeres dejlige hunde - det er slet ikke så tosset at være gået i hundene :o)
Karen S. Ulrich
mandag den 5. april 2010
Fantastisk rally dag
Af Louisa Wibroe
Idag deltog min "gamle" hund og jeg for første gang i et heldags rallykursus. Kurset blev holdt i Hund & Trænings eget regi med Conni Hansen som instruktør. Og sikke en herlig dag! Conni var super inspirerende og havde bygget hele dagen op på en sådan måde, at vi kom rigtig mange øvelser og små baner igennem, selv lavede baner til hinanden og oven i købet sluttede af med en lille konkurrence.
Thekla og jeg har tidligere trænet meget lydighed, men Thekla har desværre (næsten helt) mistet sin hørelse, så lydigheden har vi opgivet. Vi har også trænet en hel del agility, men uheldigvis fik hun en permanent skade i ryggen, så det blev der også sat en stopper for. Nu træner vi rally, hvilket Thekla er rigtig glad for, mens jeg egentlig gør det mest for hendes skyld...
Men jeg skal love for, at jeg nu har fået blod på tanden. De fleste af øvelserne i de første rally klasser, er der altså ikke meget udfordring i for en gamel elitelydighedschampion, men i championklassen der bliver det sjovt. Øvelserne bliver sværere, og derudover skal ALLE øvelser også kunne laves med højrehandling. Det giver virkelig nogle udfordringer. Ikke mindst for føreren da skiltene ikke findes til højrehandling!!! Så man skal selv "tænke" sig frem til, hvordan øvelsen præcis skal udføres. De fleste, der har gået rally, vil nok give mig ret i, at flere af skiltene faktisk er ret ulogiske og når man så ikke engang skal gøre det der står, men måske skal gøre det spejlvendt, eller hunden skal gå højre om, når der står venstre om og måske omvendt men ikke hver gang... hmm... så kan det blive en smule indviklet.
Men under kyndig vejledning af vores helt fantastiske og super søde, glade og engagerede underviser, blev vi rigtig meget klogere. Alle udrustet med super godt humør, en masse hundeguffer og seks meget forskellige hunderacer blev dagen på alle måder en succes. Tak til alle deltagere og tusind tak til Conni – sjældent har jeg fået så meget med hjem fra et hundekursus. :-)
Idag deltog min "gamle" hund og jeg for første gang i et heldags rallykursus. Kurset blev holdt i Hund & Trænings eget regi med Conni Hansen som instruktør. Og sikke en herlig dag! Conni var super inspirerende og havde bygget hele dagen op på en sådan måde, at vi kom rigtig mange øvelser og små baner igennem, selv lavede baner til hinanden og oven i købet sluttede af med en lille konkurrence.
Thekla og jeg har tidligere trænet meget lydighed, men Thekla har desværre (næsten helt) mistet sin hørelse, så lydigheden har vi opgivet. Vi har også trænet en hel del agility, men uheldigvis fik hun en permanent skade i ryggen, så det blev der også sat en stopper for. Nu træner vi rally, hvilket Thekla er rigtig glad for, mens jeg egentlig gør det mest for hendes skyld...
Men jeg skal love for, at jeg nu har fået blod på tanden. De fleste af øvelserne i de første rally klasser, er der altså ikke meget udfordring i for en gamel elitelydighedschampion, men i championklassen der bliver det sjovt. Øvelserne bliver sværere, og derudover skal ALLE øvelser også kunne laves med højrehandling. Det giver virkelig nogle udfordringer. Ikke mindst for føreren da skiltene ikke findes til højrehandling!!! Så man skal selv "tænke" sig frem til, hvordan øvelsen præcis skal udføres. De fleste, der har gået rally, vil nok give mig ret i, at flere af skiltene faktisk er ret ulogiske og når man så ikke engang skal gøre det der står, men måske skal gøre det spejlvendt, eller hunden skal gå højre om, når der står venstre om og måske omvendt men ikke hver gang... hmm... så kan det blive en smule indviklet.
Men under kyndig vejledning af vores helt fantastiske og super søde, glade og engagerede underviser, blev vi rigtig meget klogere. Alle udrustet med super godt humør, en masse hundeguffer og seks meget forskellige hunderacer blev dagen på alle måder en succes. Tak til alle deltagere og tusind tak til Conni – sjældent har jeg fået så meget med hjem fra et hundekursus. :-)
onsdag den 31. marts 2010
Basiskompetencer
Af Karen S. Ulrich
Jeg sidder og arbejder på et oplæg, som jeg skal bruge til noget undervisning midt i april og vender igen tilbage til de basiskompetencer, som vi kalder KLIK konceptet. Basiskompetencerne er del af et større system, der beskriver de kompetencer, der skal til hos hund og handler for at uddanne en konkurrencehund. KLIK konceptet består af fire helt basale kompetencer, som danner grundlag for succesfuld træning.
KLIK står for:
Leg mellem handler og hund er relationsopbyggende. Legen giver mulighed for at styrke forholdet mellem hund og menneske generelt, samtidig med at leg er en meget værdifuld belønning i træningen. Selv hunde, der ikke har lært at lege som hvalpe, kan lære at værdsætte en god trækkeleg. Omdrejningspunktet er trækkelegen, da legen skal være interaktiv. Målet er, at hunden søger handleren med legetøjet, ikke at den leger med det selv. Vi kan få styr på legen gennem trækkeleg, dead-alive og return to sender.
Initiativ er en helt central kompetence hos hunden i klikkertræningen. Vi ønsker en hund, der er en aktiv deltager i sin egen indlæringsproces og som ved, at den kan få adgang til belønning ved at forsøge at løse den træningsopgave, den er i gang med sammen med handleren. Vi lærer hunden at tage initiativ i træningen ved at belønne den for at være både spontan og kreativ, dvs. at den lærer selv at byde ind med adfærd og den lærer at variere sin adfærd. En god "bivirkning" af denne træning er, at hunden bliver mindre følsom overfor en mistet mulighed for belønning, hvis den f.eks. laver en fejl.
Kontrol er en central del af klikkertræning på flere områder. Der er en tendens blandt "ikke-klikkertrænere" til at tro, at alt er tilladt i klikkertræning og at man får uhæmmede hunde af at anvende teknikken. Den amerikanske klikkertræner Susan Garrett bruger udtrykket: "positive is not permissive", hvilket fint pointerer, at det at træne positivt ikke betyder, at alt er tilladt. Vi arbejder med tre typer af kontrol: belønningskontrol, selvkontrol og muskelkontrol. Belønningskontrol handler om at lære hunden, at den ikke selv kan tage belønningerne, men at den kan få adgang til dem igennem sin egen adfærd. Træning af fristeøvelser, hvor hunden får belønningen for at vælge den fra, giver fantastiske resultater på denne front. Selvkontrol er nært beslægtet med belønningskontrol og relaterer især til de sanseindtryk i omgivelserne, som er attraktive for hunden som at løbe, lege, hilse, svømme, snuse osv. Vi lærer hunden, at den kan få adgang til alle disse goder ved at udvise rolig og kontrolleret adfærd. Muskelkontrol handler om at træne hunden til at have nogle motoriske færdigheder, der gør, at den lettere kan udføre de øvelser, vi træner med den. Samtidig får hunden en øget bevidsthed om sin egen krop. Bagpartskontrol er især vigtigt i denne sammenhæng i mange øvelser.
I mange sammenhænge er jeg - i min egen træning og i undervisning af andre - nået til den konklusion, at grunden til, at en det ikke fungerer med træning af et givent kriterium i en øvelse, er, at en eller flere af disse fire basiskompetencer ikke er på plads. Rigtig mange træningsproblemer bunder f.eks. i, at hunden er mere interesseret i omgivelserne end i handleren, at den er passiv og giver op, når den får stillet en opgave, at den mangler kompetencer som at kunne tilbyde adfærd for at få en belønning (i stedet for at bare at være fikseret på belønningen) eller den mangler den motoriske kontrol og bevidsthed om egen adfærd til at kunne udføre en øvelse. Jeg er overbevist om, at vi kan forebygge og løse mange træningsproblemer ved at have fokus på de fire basiskompetencer og sikre os, at de fungerer godt, før vi begynder at træne mere målrettet med hunden. Hundetræning er på nogle punkter som at bygge et hus. Hvis der ikke er et solidt fundament, vil det hele falde sammen, når vi forsøger at stable tingene ovenpå hinanden.
God påske og god træning :o)
Jeg sidder og arbejder på et oplæg, som jeg skal bruge til noget undervisning midt i april og vender igen tilbage til de basiskompetencer, som vi kalder KLIK konceptet. Basiskompetencerne er del af et større system, der beskriver de kompetencer, der skal til hos hund og handler for at uddanne en konkurrencehund. KLIK konceptet består af fire helt basale kompetencer, som danner grundlag for succesfuld træning.
KLIK står for:
- Kontakt
- Leg
- Initiativ
- Kontrol
Leg mellem handler og hund er relationsopbyggende. Legen giver mulighed for at styrke forholdet mellem hund og menneske generelt, samtidig med at leg er en meget værdifuld belønning i træningen. Selv hunde, der ikke har lært at lege som hvalpe, kan lære at værdsætte en god trækkeleg. Omdrejningspunktet er trækkelegen, da legen skal være interaktiv. Målet er, at hunden søger handleren med legetøjet, ikke at den leger med det selv. Vi kan få styr på legen gennem trækkeleg, dead-alive og return to sender.
Lupus har som voksen lært, at en trækkeleg er en super belønning
Initiativ er en helt central kompetence hos hunden i klikkertræningen. Vi ønsker en hund, der er en aktiv deltager i sin egen indlæringsproces og som ved, at den kan få adgang til belønning ved at forsøge at løse den træningsopgave, den er i gang med sammen med handleren. Vi lærer hunden at tage initiativ i træningen ved at belønne den for at være både spontan og kreativ, dvs. at den lærer selv at byde ind med adfærd og den lærer at variere sin adfærd. En god "bivirkning" af denne træning er, at hunden bliver mindre følsom overfor en mistet mulighed for belønning, hvis den f.eks. laver en fejl.
Kontrol er en central del af klikkertræning på flere områder. Der er en tendens blandt "ikke-klikkertrænere" til at tro, at alt er tilladt i klikkertræning og at man får uhæmmede hunde af at anvende teknikken. Den amerikanske klikkertræner Susan Garrett bruger udtrykket: "positive is not permissive", hvilket fint pointerer, at det at træne positivt ikke betyder, at alt er tilladt. Vi arbejder med tre typer af kontrol: belønningskontrol, selvkontrol og muskelkontrol. Belønningskontrol handler om at lære hunden, at den ikke selv kan tage belønningerne, men at den kan få adgang til dem igennem sin egen adfærd. Træning af fristeøvelser, hvor hunden får belønningen for at vælge den fra, giver fantastiske resultater på denne front. Selvkontrol er nært beslægtet med belønningskontrol og relaterer især til de sanseindtryk i omgivelserne, som er attraktive for hunden som at løbe, lege, hilse, svømme, snuse osv. Vi lærer hunden, at den kan få adgang til alle disse goder ved at udvise rolig og kontrolleret adfærd. Muskelkontrol handler om at træne hunden til at have nogle motoriske færdigheder, der gør, at den lettere kan udføre de øvelser, vi træner med den. Samtidig får hunden en øget bevidsthed om sin egen krop. Bagpartskontrol er især vigtigt i denne sammenhæng i mange øvelser.
Fristeøvelser giver belønningskontrol. Senna har lært, at hun får legetøjet, hvis hun ikke prøver at tage det men i stedet holder positionen
I mange sammenhænge er jeg - i min egen træning og i undervisning af andre - nået til den konklusion, at grunden til, at en det ikke fungerer med træning af et givent kriterium i en øvelse, er, at en eller flere af disse fire basiskompetencer ikke er på plads. Rigtig mange træningsproblemer bunder f.eks. i, at hunden er mere interesseret i omgivelserne end i handleren, at den er passiv og giver op, når den får stillet en opgave, at den mangler kompetencer som at kunne tilbyde adfærd for at få en belønning (i stedet for at bare at være fikseret på belønningen) eller den mangler den motoriske kontrol og bevidsthed om egen adfærd til at kunne udføre en øvelse. Jeg er overbevist om, at vi kan forebygge og løse mange træningsproblemer ved at have fokus på de fire basiskompetencer og sikre os, at de fungerer godt, før vi begynder at træne mere målrettet med hunden. Hundetræning er på nogle punkter som at bygge et hus. Hvis der ikke er et solidt fundament, vil det hele falde sammen, når vi forsøger at stable tingene ovenpå hinanden.
God påske og god træning :o)
torsdag den 11. marts 2010
Herlig hundetræning!
Mon ikke foråret trods alt er på vej. Temperaturen havde sneget sig lige op over frysepunktet i går og dag for dag forsvinder lidt mere af sneen på de isede stier i skoven.
Jeg havde en skøn omgang træning med mine hunde i går eftermiddags. Parkeringspladsen ved skoven, hvor jeg plejer at træne er stadig dækket af et solidt lag is og egner sig derfor bedre som skøjtebane end som træningsplads, men sneen i min baghave er endelig ved at være væk og selvom pladsen ikke er optimal, er det bedre end de få kvadratmeter gulvplads i min dagligstue. Så det var bare at finde apporter, kegler, target, trækkelegetøj og frikadellerne frem. Hundene var ellevilde - de udførte på skift en lille dans (måske en forårsdans), når de blev lukket ud i haven til deres omgang træning. Vinteren er gået med indendørs træning af en masse små delmomenter i rally og LP3, hvilket har været fint og også givtigt, men de LP øvelser, der kræver plads og udførelse af serier af rallyøvelser kan bare ikke lade sig gøre indendøre.
Jeg arbejder på LP3 programmet med Lupus og vi fik frisket op på indkald med stop, fremsending, fjernkontrol, dirigeret apport og lidt fri ved fod. Min lille hund var topmotiveret og arbejdede med høj intensitet i hele sessionen. På et tidspunkt kom hun flyvende tilbage efter at have spist sin godbid - klar til næste repetition - og fik i sin begejstring sat forpoterne på mine knæ i fuld fart, så de var lige ved at bukke bagover. Godt at hun ikke er større. Lupus er mit eksperiment med at lære en voksen hund at kunne arbejde for en trækkeleg som belønning og det virker efterhånden super godt. De nye wubbaer med plys udenpå og en pivert indeni er rigtig gode til formålet. Lupus går selvfølgelig heller ikke af vejen for en godbid og en halv nettofrikadelle kastet bagover i fjernkontrol eller indkald med stop er også en belønning af høj kvalitet.
Mine to rallyhunde, Socks og Ginger, var også på dupperne. Med begge hunde fik jeg trænet slalom og spiraler, tyskervendinger, bakke ved siden af fører og en del forskellige vendinger. Ginger træner i viderekomneklasse og Socks i ekspert. Jeg har brugt vinteren på at lære Socks øvelserne til championklassen med sideskift på fire forskellige måder og spejlvending af alle øvelser, så de også kan udføres fra højre side. Det går rigtig godt og det bliver fantastisk spændende at få prøvet det hele af, når vi på et tidspunkt er klar til at stille op i championklassen. Pt. er målet med de to at få sidste pind i hus til hver i de respektive klasser.
Når vi taler om træning af vores hunde, har vi altid fokus på, at vi skal forstærke den ønskede adfærd hos hunden i det rette øjeblik. Vi tænker måske ikke så ofte på, at processen fungerer begge veje. Vi forstærker hundens adfærd og hundens adfærd forstærker vores adfærd. Jeg giver hunden en belønning for veludført opgave og hunden giver mig en belønning, nemlig at det lykkes og at vi begge er glade. Er der noget mere fedt end at arbejde med en glad og veloplagt hund, hvor tingene lykkes!
Nyd foråret (når det kommer), nyd jeres hunde og jeres træning :o)
Karen S. Ulrich
Jeg havde en skøn omgang træning med mine hunde i går eftermiddags. Parkeringspladsen ved skoven, hvor jeg plejer at træne er stadig dækket af et solidt lag is og egner sig derfor bedre som skøjtebane end som træningsplads, men sneen i min baghave er endelig ved at være væk og selvom pladsen ikke er optimal, er det bedre end de få kvadratmeter gulvplads i min dagligstue. Så det var bare at finde apporter, kegler, target, trækkelegetøj og frikadellerne frem. Hundene var ellevilde - de udførte på skift en lille dans (måske en forårsdans), når de blev lukket ud i haven til deres omgang træning. Vinteren er gået med indendørs træning af en masse små delmomenter i rally og LP3, hvilket har været fint og også givtigt, men de LP øvelser, der kræver plads og udførelse af serier af rallyøvelser kan bare ikke lade sig gøre indendøre.
Jeg arbejder på LP3 programmet med Lupus og vi fik frisket op på indkald med stop, fremsending, fjernkontrol, dirigeret apport og lidt fri ved fod. Min lille hund var topmotiveret og arbejdede med høj intensitet i hele sessionen. På et tidspunkt kom hun flyvende tilbage efter at have spist sin godbid - klar til næste repetition - og fik i sin begejstring sat forpoterne på mine knæ i fuld fart, så de var lige ved at bukke bagover. Godt at hun ikke er større. Lupus er mit eksperiment med at lære en voksen hund at kunne arbejde for en trækkeleg som belønning og det virker efterhånden super godt. De nye wubbaer med plys udenpå og en pivert indeni er rigtig gode til formålet. Lupus går selvfølgelig heller ikke af vejen for en godbid og en halv nettofrikadelle kastet bagover i fjernkontrol eller indkald med stop er også en belønning af høj kvalitet.
Lupus var flyvende til træning i går
Mine to rallyhunde, Socks og Ginger, var også på dupperne. Med begge hunde fik jeg trænet slalom og spiraler, tyskervendinger, bakke ved siden af fører og en del forskellige vendinger. Ginger træner i viderekomneklasse og Socks i ekspert. Jeg har brugt vinteren på at lære Socks øvelserne til championklassen med sideskift på fire forskellige måder og spejlvending af alle øvelser, så de også kan udføres fra højre side. Det går rigtig godt og det bliver fantastisk spændende at få prøvet det hele af, når vi på et tidspunkt er klar til at stille op i championklassen. Pt. er målet med de to at få sidste pind i hus til hver i de respektive klasser.
Når vi taler om træning af vores hunde, har vi altid fokus på, at vi skal forstærke den ønskede adfærd hos hunden i det rette øjeblik. Vi tænker måske ikke så ofte på, at processen fungerer begge veje. Vi forstærker hundens adfærd og hundens adfærd forstærker vores adfærd. Jeg giver hunden en belønning for veludført opgave og hunden giver mig en belønning, nemlig at det lykkes og at vi begge er glade. Er der noget mere fedt end at arbejde med en glad og veloplagt hund, hvor tingene lykkes!
Det er stadig for tidligt for anemoner, men mon ikke de ligger og venter under sneen
Nyd foråret (når det kommer), nyd jeres hunde og jeres træning :o)
Karen S. Ulrich
tirsdag den 2. marts 2010
Dejlige dage med kursister
Jeg har i de forgange to weekender tilbragt tiden sammen med en række dejlige hundefolk. Forrige weekend afholdt jeg kursus for en gruppe DKK instruktører, der er i gang med en overbygning i klikkertræning og i den netop forgangne weekend havde jeg kursus med et af vores hold af instruktørkursister. Fælles for disse og mine andre kurser med hundefolk i forskellige regi er, at det altid er en fornøjelse at mødes med og undervise aktive og engagerede mennesker, der virkelig brænder for det, de er i gang med. Ganske uhildet at vejret har været på tværs i de seneste måneder - vi havde f.eks. 10 graders frost på kurset forrige weekend - så møder deltagerne med godt humør og stor interesse for dagens emner, hvilket altid gør det til en fornøjelse at undervise.
I mit tidligere liv var jeg bl.a. underviser i gymnasieskolen og jeg må indrømme, at der er undervisning og så er der undervisning. Der er mange spændende emner og jeg har også været meget optaget af de fagområder jeg har undervist i tidligere, men deltagernes engagement er alfa og omega for, hvordan "læreren" på den anden siden af disken oplever situationen. Jeg må sige, at jeg har fundet en ønskeposition som underviser - et fagområde jeg brænder for, som giver mig mulighed for personlig udvikling og ny læring kombineret med kursister der også brænder for sagen og som altid møder op med interesse, engagement og godt humør. Et virkeligt privilegium :o)
Kalenderen skriver marts måned nu og vi er vist mange, der spejder efter tegn på forår. De første vintergækker og erantis er dukket frem af den kolde jord og nogle dage med tøvejr fik sneen til at smelte, så vi igen kunne se grønt græs og brune marker. I dag væltede sneen så ned igen og verden skiftede atter farve til hvid. Smukt og dejligt på gåtur med hundene i skoven og på stranden, men jeg synes nu alligevel godt, at det snart må blive forår, så vi kan få gang i den udendørs træning. Jeg glæder mig rigtig meget til forårets prøver i LP og rally og ser frem til at kunne komme i gang med de mere pladskrævende øvelser, som ikke lige kan trænes i dagligstuen i de mørke vinteraftener.
I mit tidligere liv var jeg bl.a. underviser i gymnasieskolen og jeg må indrømme, at der er undervisning og så er der undervisning. Der er mange spændende emner og jeg har også været meget optaget af de fagområder jeg har undervist i tidligere, men deltagernes engagement er alfa og omega for, hvordan "læreren" på den anden siden af disken oplever situationen. Jeg må sige, at jeg har fundet en ønskeposition som underviser - et fagområde jeg brænder for, som giver mig mulighed for personlig udvikling og ny læring kombineret med kursister der også brænder for sagen og som altid møder op med interesse, engagement og godt humør. Et virkeligt privilegium :o)
Kalenderen skriver marts måned nu og vi er vist mange, der spejder efter tegn på forår. De første vintergækker og erantis er dukket frem af den kolde jord og nogle dage med tøvejr fik sneen til at smelte, så vi igen kunne se grønt græs og brune marker. I dag væltede sneen så ned igen og verden skiftede atter farve til hvid. Smukt og dejligt på gåtur med hundene i skoven og på stranden, men jeg synes nu alligevel godt, at det snart må blive forår, så vi kan få gang i den udendørs træning. Jeg glæder mig rigtig meget til forårets prøver i LP og rally og ser frem til at kunne komme i gang med de mere pladskrævende øvelser, som ikke lige kan trænes i dagligstuen i de mørke vinteraftener.
Beaglerne på strandengen i eftermiddags i nyfalden sne og sol.
Karen S. Ulrich
onsdag den 17. februar 2010
Fantastisk lørdag!
I lørdags var jeg så til prøve med begge mine hunde. Og det var ikke bare sjovt det gik også rigtigt godt. Begge hunde kom hjem med en 1. præmie!
Jeg var oppe med Freja først i Rally begynder. Hun var lidt ukoncentreret, og hun forsøgte på et tidspunkt at bakke rundt om mig i stedet for at sætte sig ned ved siden af mig. Bortset fra det synes jeg at det gik godt og når jeg ser videoen ser jeg en hund der er glad og det er det allervigtigste. Hun er pensioneret og synes hun ikke det er sjovt, så er der ingen grund til at gå op med hende. Hun kan heldigvis godt lide det! Det endte med at hun fik 93 p. hvilket giver en bestået i Rally og da det var 3. gang hun bestod blev hun Rally begynder mester. Hun endte også med at blive 3. vinder på dagen, så jeg var meget stolt af min gamle hund!
Det var 3. gang jeg var i klasse 2 med Lilli og jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Første gang jeg var oppe var hun slet ikke klar og jeg burde nok have haft aflyst (hvis jeg skulle have fulgt mit eget råd om ikke at gå til prøve med mindre man ER klar). Anden gang var hun i løbetid og jeg lavde en alvorlig fejl som endte med at koste 30 p. Hvis der er nogen af jer der har set hende i nærheden af et felt, kan I sikkert tænke jer til at hun løb i feltet før tid og det er sjovt nok ikke tilladt. Vi har arbejdet en del med stimuluskontrol i den mellemliggende tid! Næseprøve hænger desværre stadig lidt - hun er helt vild med at tygge i den, så jeg har trænet søgedelen og det at holde pinden for sig selv og jeg er ikke nået til at sætte det sammen endnu. Men bortset fra den øvelse mente jeg at hun var klar denne gang - og det var hun også!
Jeg var alligevel lidt nervøs og jeg havde været klar med Freja da jeg skulle i fællesdæk med Lilli. Det gik ok bortset fra at hun rejste sig idet jeg nåede hen til hende. Det gjore mig dog lidt mere nervøs. Jeg kunne mærke at jo tættere vi kom på at jeg skulle op jo mere nervøs blev jeg. Heldigvis har jeg været på mentaltræningskursus hos Christina og jeg kom heldigvis i tanke om nogle af de ting hun havde fortalt, så efter lige at have haft en lille pep-talk med mig selv var jeg mere rolig. Jeg gik ud for at varme Lilli op og da jeg kom ind var de lige blevet klar til mig - det passede perfekt, så skulle jeg ikke stå og blive nervøs i ventetiden. De havde holdt 10 minutters pause som så kun blev til 7 minutter. Lilli var super! Hun var på og de fejl hun havde var småting. Det er selvfølgelig noget vi skal rette op på, men alt i alt var jeg meget tilfreds med hende.
Når jeg ser videoen er det jeg er mest glad for det at hun faktisk logre hele programmet igennem.
Lillis fri ved fod, 13.02.10
Til den allerførste prøve jeg var til fik jeg det råd at det var ligegyldigt hvordan det går til prøven, bare min hund havde det sjovt. Hvis man som mig har planer om at ens hund skal til en masse konkurrencer, så er det vigtigere at hunden har en god oplevelse af det at være til konkurrencer end at det går godt den dag. Det råd har jeg taget til mig. Normalt træner jeg med tørre godbidder - det er jo labrador jeg har ;o) - men til konkurrencer har jeg altid kød med. Jeg har dog fundet ud af at kogt kylling ikke er et hit. Det var det der gik galt sidst jeg var til prøve. Lilli troede at jeg havde tabt noget kylling (det fnuldre lidt rigeligt) og da hun skulle til at springe giver jeg et lidt for stort tegn til dommeren, så Lilli tror hun har fået fri og løber tilbage til der hvor hun mente at der skulle ligge noget kylling. Jeg er så ikke hurtig nok til at få kaldt hende hjem og hun ender med at løbe i feltet. Hvad kan man lære af det? Medbring ikke kogt kylling til konkurencer og giv altid klartegn med højre hånd!
Karen Frost
Jeg var oppe med Freja først i Rally begynder. Hun var lidt ukoncentreret, og hun forsøgte på et tidspunkt at bakke rundt om mig i stedet for at sætte sig ned ved siden af mig. Bortset fra det synes jeg at det gik godt og når jeg ser videoen ser jeg en hund der er glad og det er det allervigtigste. Hun er pensioneret og synes hun ikke det er sjovt, så er der ingen grund til at gå op med hende. Hun kan heldigvis godt lide det! Det endte med at hun fik 93 p. hvilket giver en bestået i Rally og da det var 3. gang hun bestod blev hun Rally begynder mester. Hun endte også med at blive 3. vinder på dagen, så jeg var meget stolt af min gamle hund!
Det var 3. gang jeg var i klasse 2 med Lilli og jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Første gang jeg var oppe var hun slet ikke klar og jeg burde nok have haft aflyst (hvis jeg skulle have fulgt mit eget råd om ikke at gå til prøve med mindre man ER klar). Anden gang var hun i løbetid og jeg lavde en alvorlig fejl som endte med at koste 30 p. Hvis der er nogen af jer der har set hende i nærheden af et felt, kan I sikkert tænke jer til at hun løb i feltet før tid og det er sjovt nok ikke tilladt. Vi har arbejdet en del med stimuluskontrol i den mellemliggende tid! Næseprøve hænger desværre stadig lidt - hun er helt vild med at tygge i den, så jeg har trænet søgedelen og det at holde pinden for sig selv og jeg er ikke nået til at sætte det sammen endnu. Men bortset fra den øvelse mente jeg at hun var klar denne gang - og det var hun også!
Jeg var alligevel lidt nervøs og jeg havde været klar med Freja da jeg skulle i fællesdæk med Lilli. Det gik ok bortset fra at hun rejste sig idet jeg nåede hen til hende. Det gjore mig dog lidt mere nervøs. Jeg kunne mærke at jo tættere vi kom på at jeg skulle op jo mere nervøs blev jeg. Heldigvis har jeg været på mentaltræningskursus hos Christina og jeg kom heldigvis i tanke om nogle af de ting hun havde fortalt, så efter lige at have haft en lille pep-talk med mig selv var jeg mere rolig. Jeg gik ud for at varme Lilli op og da jeg kom ind var de lige blevet klar til mig - det passede perfekt, så skulle jeg ikke stå og blive nervøs i ventetiden. De havde holdt 10 minutters pause som så kun blev til 7 minutter. Lilli var super! Hun var på og de fejl hun havde var småting. Det er selvfølgelig noget vi skal rette op på, men alt i alt var jeg meget tilfreds med hende.
Når jeg ser videoen er det jeg er mest glad for det at hun faktisk logre hele programmet igennem.
Lillis fri ved fod, 13.02.10
Til den allerførste prøve jeg var til fik jeg det råd at det var ligegyldigt hvordan det går til prøven, bare min hund havde det sjovt. Hvis man som mig har planer om at ens hund skal til en masse konkurrencer, så er det vigtigere at hunden har en god oplevelse af det at være til konkurrencer end at det går godt den dag. Det råd har jeg taget til mig. Normalt træner jeg med tørre godbidder - det er jo labrador jeg har ;o) - men til konkurrencer har jeg altid kød med. Jeg har dog fundet ud af at kogt kylling ikke er et hit. Det var det der gik galt sidst jeg var til prøve. Lilli troede at jeg havde tabt noget kylling (det fnuldre lidt rigeligt) og da hun skulle til at springe giver jeg et lidt for stort tegn til dommeren, så Lilli tror hun har fået fri og løber tilbage til der hvor hun mente at der skulle ligge noget kylling. Jeg er så ikke hurtig nok til at få kaldt hende hjem og hun ender med at løbe i feltet. Hvad kan man lære af det? Medbring ikke kogt kylling til konkurencer og giv altid klartegn med højre hånd!
Karen Frost
mandag den 15. februar 2010
Slæderæs i sneen
I sidste uge var vi så heldige at prøve en hundesport, som ikke er så omfattende eller så nem at dyrke i Danmark - nemlig slædekørsel. Oven i købet i rigtigt vintervejr i den smukkeste sneklædte skov. En af vores faste Klikkercampkursister, Birgitte Lauritzen, dyrker slædekørsel og de af jer der var med på sidste års Klikkercamp havde mulighed for at se hende demonstrere, hvordan man træner en hund til at trække en slæde eller en vogn (det er jo sjældent, at der i tilstrækkeligt med sne i Danmark til, at man kan køre på slæde). Vi havde længe talt om, at vi skulle en tur til Als for at besøge Birgitte og få en tur på slæden/vognen med hundene. For en månedstid siden kom en mail med invitation til besøg og slædekørsel. Jo tak! Sådan et tilbud var vi med på. Det lykkedes os at finde et par dage, hvor de fleste af os kunne og i mandags satte vi så kursen mod Als, hvor Birgitte og hendes skønne hold af slædehunde, som består af tre alaskan huskies, en siberian husky og en alaskan malamute, holder til.
Turen hen til den del af skoven vi skulle køre i er et kapitel for sig selv. Det havde nået at tø en smule, før det frøs til igen, så vi kørte på ren is. På de glatte skovveje skulle det senere vise sig at være en lidt større udfordring for vores bil end for en slæde. Ved udkanten af skoven blev slæde og hunde læsset af bilen og hundene blev spændt for. De løber i en 2-2-1 formation med én hund forrest og så de andre parvist bagved. Slæden er let, vejer vist bare 12 kg, og har plads til en passager ud over Birgitte, som skulle styre hunde og slæde i fuld fart igennem skoven. Planen var så, at vi på skift skulle køre på slæden, mens resten af holdet fulgte efter i følgebilen.
Karen F er vild med rutsjebaner, så første tur, som er den vildeste med meget ivrige og energiske hunde, var hurtigt afsat. Karen blev pakket ind i tæpper og så fløj de af sted med Birgitte stående på bremsen og sneen fygende om ørerne. Vi andre trillede efter i følgebilen, hvilket gik fint, indtil vi nåede den første stejle stigning på de isglatte veje. Halvvejs oppe kunne dækkene ikke få fat og vi gled simpelthen baglæns og sidelæns ned ad bakken. Først i tredje forsøg med mere gas på og lidt forskudt af hjulsporene lykkedes det at få bilen op ad bakken. Puha. Hundeslædeholdet var i mellemtiden blevet bekymrede for os og kom tilbage for at checke, at vi ikke var røget i grøften!!
På skift fik en vi fantastisk tur på slæden igennem den mørke skov. Helt vildt og forrygende at suse af sted på slæden lige bag de løbende hunde. Det går stærkt, når man sidder så tæt på jorden og de flyvende hundepoter og vi fik hurtigt lært at arbejde med slæden og læne os til siden, når slæden kom lidt for langt ud til den ene side. Især ned ad bakke i fuld fart gik det virkelig tjept. Efter to skønne timer i skoven med hundene var det tid at vende næsen hjem mod varme i kakkelovenen og en pragtfuld middag med rådyrkølle og bagte kartofler. Hundene gassede sig også inde i stuen og gnaskede griseører og slumrede ellers efter veludførst arbejde. Vi andre hyggede til langt ud på de små timer, inden vi fandt dyner til et kort nats søvn før næste dags slædetur.
Tirsdag formiddag fik vi endnu en tur i skoven med hundene. Igen en af gangen på slæden og resten af os til fods igennem skoven, hvor vi spadserede igennem et smukt sneklædt landskab, mens store luftige snefnug dalede ned fra himmelen i fuldstændig vindstille vejr. Hvis man skulle have digtet en historie om sådan en tur, kunne det ikke have været mere perfekt. Igen fik vi en fantastisk tur på slæden. Et par af os fik tillige en tur i sneen, da slæden væltede i et sving. Karen U fik et styrt efter et skarpt sving, hvor hundene havde lidt svært ved at få slæden rettet op. Heldigvis var farten ikke så høj og jeg nåede at tænke, "nu vælter vi" og fik taget fra med armen, inden vi kurede sidelæns af sted. Hundene er så veltrænede, at de reagerer både på retningsangivelser - højre og venstre - og på stå som stopsignal, når det er nødvendig, så vi fik stoppet slæden og var hurtigt klar til at suse videre igennem skoven.
Efter to skønne ture i skoven med hunde og slæde var det tid at vende næsen hjemad igen. Vi var alle enige om, at det var en fantastisk oplevelse og noget, som absolut skal prøves igen. En kæmpe tak til Birgitte og de skønne bæster. Vi vender frygteligt tilbage :o) Tak til Niels Krogsgaard Handest for de dejlige billeder.
Karen Frost og Karen Ulrich
Vi ankom sidst på eftermiddagen og fik os en kop varm the og lidt kage. Planen var, at den første tur skulle foregå i mørke mandag aften. Da det var blevet mørkt og alle biler var væk fra den skov vi skulle køre i, begyndte vi at gøre os klar. Birgitte fik udstyret de fem hunde med deres seler og halsbånd med lys i og vi andre trak i det varme vintertøj. Alle hunde og slæde blev transporteret ud til skoven i Birgittes lille bil. Slæden fastspændt på taget af bilen, to hunde i et transportbur bag i bilen og de tre andre fastspændte i seler på bagsædet og passagersædet foran. Vi var alle ivrige og spændte og en af tæverne muntrede sig med at hugge hundenes seler og løbe rundt med dem, mens Birgitte fik de andre i "tøjet". Så var alle klar og vi satte kurs mod skoven - Birgitte forrest i den lille bil med slæde og hunde og vi fire gæster bagved i følgebil.
Turen hen til den del af skoven vi skulle køre i er et kapitel for sig selv. Det havde nået at tø en smule, før det frøs til igen, så vi kørte på ren is. På de glatte skovveje skulle det senere vise sig at være en lidt større udfordring for vores bil end for en slæde. Ved udkanten af skoven blev slæde og hunde læsset af bilen og hundene blev spændt for. De løber i en 2-2-1 formation med én hund forrest og så de andre parvist bagved. Slæden er let, vejer vist bare 12 kg, og har plads til en passager ud over Birgitte, som skulle styre hunde og slæde i fuld fart igennem skoven. Planen var så, at vi på skift skulle køre på slæden, mens resten af holdet fulgte efter i følgebilen.
Karen F er vild med rutsjebaner, så første tur, som er den vildeste med meget ivrige og energiske hunde, var hurtigt afsat. Karen blev pakket ind i tæpper og så fløj de af sted med Birgitte stående på bremsen og sneen fygende om ørerne. Vi andre trillede efter i følgebilen, hvilket gik fint, indtil vi nåede den første stejle stigning på de isglatte veje. Halvvejs oppe kunne dækkene ikke få fat og vi gled simpelthen baglæns og sidelæns ned ad bakken. Først i tredje forsøg med mere gas på og lidt forskudt af hjulsporene lykkedes det at få bilen op ad bakken. Puha. Hundeslædeholdet var i mellemtiden blevet bekymrede for os og kom tilbage for at checke, at vi ikke var røget i grøften!!
På skift fik en vi fantastisk tur på slæden igennem den mørke skov. Helt vildt og forrygende at suse af sted på slæden lige bag de løbende hunde. Det går stærkt, når man sidder så tæt på jorden og de flyvende hundepoter og vi fik hurtigt lært at arbejde med slæden og læne os til siden, når slæden kom lidt for langt ud til den ene side. Især ned ad bakke i fuld fart gik det virkelig tjept. Efter to skønne timer i skoven med hundene var det tid at vende næsen hjem mod varme i kakkelovenen og en pragtfuld middag med rådyrkølle og bagte kartofler. Hundene gassede sig også inde i stuen og gnaskede griseører og slumrede ellers efter veludførst arbejde. Vi andre hyggede til langt ud på de små timer, inden vi fandt dyner til et kort nats søvn før næste dags slædetur.
Tirsdag formiddag fik vi endnu en tur i skoven med hundene. Igen en af gangen på slæden og resten af os til fods igennem skoven, hvor vi spadserede igennem et smukt sneklædt landskab, mens store luftige snefnug dalede ned fra himmelen i fuldstændig vindstille vejr. Hvis man skulle have digtet en historie om sådan en tur, kunne det ikke have været mere perfekt. Igen fik vi en fantastisk tur på slæden. Et par af os fik tillige en tur i sneen, da slæden væltede i et sving. Karen U fik et styrt efter et skarpt sving, hvor hundene havde lidt svært ved at få slæden rettet op. Heldigvis var farten ikke så høj og jeg nåede at tænke, "nu vælter vi" og fik taget fra med armen, inden vi kurede sidelæns af sted. Hundene er så veltrænede, at de reagerer både på retningsangivelser - højre og venstre - og på stå som stopsignal, når det er nødvendig, så vi fik stoppet slæden og var hurtigt klar til at suse videre igennem skoven.
Efter to skønne ture i skoven med hunde og slæde var det tid at vende næsen hjemad igen. Vi var alle enige om, at det var en fantastisk oplevelse og noget, som absolut skal prøves igen. En kæmpe tak til Birgitte og de skønne bæster. Vi vender frygteligt tilbage :o) Tak til Niels Krogsgaard Handest for de dejlige billeder.
Karen Frost og Karen Ulrich
tirsdag den 2. februar 2010
Sne, sne og endnu mere sne!
Man kan sige meget, men det er rigtig vinter i Danmark i øjeblikket. I skrivende stund er min mand endnu engang ud og skovle sne med en sneplov og jeg forventer ikke at se ham før en gang i morgen tidlig. Der er rigtigt mange ulember ved al den her sne:
- Det er rigtigt svært at træne øvelser som apport, felt for slet ikke at snakke om fri ved fod i sne til anklerne
- Det er nogen gange lidt svært at komme nogen vejne fordi der ligger alt det sne alle vegne - for slet ikke at snakke om ad den sne der skal skovles væk!!
- Jeg var oven i købet nødt til at aflyse min træning i lørdags - der var så meget sne at vi ikke kunne træne. Ikke alene havde jeg ikke lyst til at mine kursister skulle risikere liv og lemmer ved at forsøge at køre (nogle af dem var også sneet inde) men vi skulle så i givet fald have trænet i sne til knæene og det er altså lidt besværligt!
- Endnu en ting på minussiden er at med den snemængde de har lovet i nat er det ikke sikkert at jeg kommer til at tage i Zoologisk Have i morgen, som jeg havde planlagt og det er ellers noget jeg glæder mig til.
Når alt det nu er sagt, så må jeg indrømme at jeg alligevel ELSKER sne. Det at gå en tur i helt uberørt sne, eller tage den på kælk ned at en stor bakke (godt at jeg har fået børn, så det ikke ser så dumt ud!) - jeg synes det er fantastisk. Mine hunde deler heldigvis min begejstring. Specielt min yngste (Lilli). Hun bestiller stor set ikke andet end at rulle sig i sne for hver 5 meter vi går og jeg er faktisk meget glad for at jeg skal til prøve indenfor d. 13 :o)
Og træne det kan man da heldigvis også gøre indenfor. Jeg er begyndt at træne min dårlige samvittighed med Lilli. Jeg har ikke fået trænet hende ordenligt i hendes opvækst til at få klippet negle og nu går hun helt i spunk hvis jeg prøver. Nu vil jeg ikke tvinge hende, og når man kan lære en elefant at får ordnet fødder frivilligt, så kan jeg vel også lære min hund at få klippet negle! Indtil videre er jeg nået til at hun kan acceptere at give mig poten og jeg kan bevæge negleklipperen mod hendes pote uden at hun trækker den til sig. Jeg gør også andre ting med negleklipperen, hun laver touch på den og apportere den. Alt sammen for at få hende til at danne en positiv association til den. Det er en process der godt kan tage lidt tid, men hey, i det her vejr har jeg masser af tid ;o)
Karen Frost
- Det er rigtigt svært at træne øvelser som apport, felt for slet ikke at snakke om fri ved fod i sne til anklerne
- Det er nogen gange lidt svært at komme nogen vejne fordi der ligger alt det sne alle vegne - for slet ikke at snakke om ad den sne der skal skovles væk!!
- Jeg var oven i købet nødt til at aflyse min træning i lørdags - der var så meget sne at vi ikke kunne træne. Ikke alene havde jeg ikke lyst til at mine kursister skulle risikere liv og lemmer ved at forsøge at køre (nogle af dem var også sneet inde) men vi skulle så i givet fald have trænet i sne til knæene og det er altså lidt besværligt!
- Endnu en ting på minussiden er at med den snemængde de har lovet i nat er det ikke sikkert at jeg kommer til at tage i Zoologisk Have i morgen, som jeg havde planlagt og det er ellers noget jeg glæder mig til.
Når alt det nu er sagt, så må jeg indrømme at jeg alligevel ELSKER sne. Det at gå en tur i helt uberørt sne, eller tage den på kælk ned at en stor bakke (godt at jeg har fået børn, så det ikke ser så dumt ud!) - jeg synes det er fantastisk. Mine hunde deler heldigvis min begejstring. Specielt min yngste (Lilli). Hun bestiller stor set ikke andet end at rulle sig i sne for hver 5 meter vi går og jeg er faktisk meget glad for at jeg skal til prøve indenfor d. 13 :o)
Og træne det kan man da heldigvis også gøre indenfor. Jeg er begyndt at træne min dårlige samvittighed med Lilli. Jeg har ikke fået trænet hende ordenligt i hendes opvækst til at få klippet negle og nu går hun helt i spunk hvis jeg prøver. Nu vil jeg ikke tvinge hende, og når man kan lære en elefant at får ordnet fødder frivilligt, så kan jeg vel også lære min hund at få klippet negle! Indtil videre er jeg nået til at hun kan acceptere at give mig poten og jeg kan bevæge negleklipperen mod hendes pote uden at hun trækker den til sig. Jeg gør også andre ting med negleklipperen, hun laver touch på den og apportere den. Alt sammen for at få hende til at danne en positiv association til den. Det er en process der godt kan tage lidt tid, men hey, i det her vejr har jeg masser af tid ;o)
Karen Frost
mandag den 25. januar 2010
Nye hold
I lørdags startede mine hold op igen efter juleferien. Det var super dejligt at komme igang igen og selvom det var bidende koldt var det rigtigt hyggeligt. Min træningsplads ligger ud til åbne marker og det blæser derfor næsten altid og det var MEGET koldt i lørdags. Det var alligevel super sjovt at få lov til at komme igang igen. Morgenen begyndte dog lidt hektisk. Min mand havde min bil, som han skulle skifte bremser på - tak søde mand! Det betød at jeg skulle låne hans. Han havde også husket at efterlade nøglen til bilen, dog ikke den med centrallås i. Han havde bare lige glemt at fortælle mig en enkelt detalje: nemlig at låsen i højre side var gået i stykker og jeg derfor ikke kunne åbne bilen fra den side. Den lille bid information kunne jeg godt have tænkt mig at have haft den morgen. Jeg var inde og ud af huset et par gange for at lede efter en anden nøgle, låseolie osv. indtil jeg i desperation forsøgte med den venstre dør, og vupti så kunne nøglen drejes og jeg kunne komme ind i bilen og komme afsted. Det er nogen gange utroligt hvor dårligt ens hjerne (eller i hvert fald min) fungerer. Det tog 10 min før jeg overvejede at det kunne være den lås der var noget i vejen med! Lidt forsinket kom jeg dog igang med første hold.
Jeg elsker at starte nye hold op og denne gang har jeg en meget klar plan for hvad vi skal nå. Jeg har slået to af mine hold sammen, da jeg havde stor efterspørgsel på konkurrenceholdet. Så nu har jeg et hverdagslydighed/tricks hold og to konkurrencehold. Mit hverdagslydighed/tricks hold bliver lidt en udfordring. Jeg har nogle virkeligt dygtige trickskursister som har hunde der kan alt mellem himmel og jord - så jeg skal have gang i de små grå for at finde på nye og avancerede tricks til dem. Det er så fedt at introducere en øvelse og så næste gang se at den virkeligt er blevet trænet derhjemme. Der er også en del nye kursister på det hold og selvom de har klikkertrænet før, er de jo ikke blevet indoktrineret af mig. Jeg glæder mig meget til at se hvor meget de har fået trænet til næste gang.
Jeg er også begyndt at få prioriteret min egen træning. Lilli (min 2 år gamle labrador) skal i klasse 2 i Sorø d. 13. februar, så må vi se hvordan det går. Sidst vi var til prøve var hun i løbetid og det påvirkede hende alligevel mere end jeg havde forventet. Træningsmæssigt har jeg ikke kunne mærke forskel, men hun var lidt mere ukoncentreret. Så nu håber jeg at hun er på d. 13. og at vi har fået styr på alle øvelserne. Det er mest næseprøven der er problemet i øjeblikket. Ikke at finde den, den del har hun styr på, men at samle den op.... ahhh... den er så lækker at tygge i! Hun kan sidde med den og også bevæge sig meget lidt, men samle den op! Der er helt klart forbedringspotentiale i den øvelse!
Jeg skal også til Rally d. 13. februar med Freja (min 8 år gamle labrador) og hun er så sød at træne med. Hun er på mange områder en meget sværere hund at træne end Lilli. Hun stresser på forventningen om en lækker belønning og hun kan nogle gange blive så opsidset at hun ikke bestiller andet end at prøve at gå mellem mine ben enten for at gå hest eller for at gå zig-zag. Det betyder at det er vigtigt at jeg får belønnet hende tilstrækkeligt meget, så hun ikke bliver for stresset. Men det er dejligt at se hende være på!
Karen Frost
Jeg elsker at starte nye hold op og denne gang har jeg en meget klar plan for hvad vi skal nå. Jeg har slået to af mine hold sammen, da jeg havde stor efterspørgsel på konkurrenceholdet. Så nu har jeg et hverdagslydighed/tricks hold og to konkurrencehold. Mit hverdagslydighed/tricks hold bliver lidt en udfordring. Jeg har nogle virkeligt dygtige trickskursister som har hunde der kan alt mellem himmel og jord - så jeg skal have gang i de små grå for at finde på nye og avancerede tricks til dem. Det er så fedt at introducere en øvelse og så næste gang se at den virkeligt er blevet trænet derhjemme. Der er også en del nye kursister på det hold og selvom de har klikkertrænet før, er de jo ikke blevet indoktrineret af mig. Jeg glæder mig meget til at se hvor meget de har fået trænet til næste gang.
Jeg er også begyndt at få prioriteret min egen træning. Lilli (min 2 år gamle labrador) skal i klasse 2 i Sorø d. 13. februar, så må vi se hvordan det går. Sidst vi var til prøve var hun i løbetid og det påvirkede hende alligevel mere end jeg havde forventet. Træningsmæssigt har jeg ikke kunne mærke forskel, men hun var lidt mere ukoncentreret. Så nu håber jeg at hun er på d. 13. og at vi har fået styr på alle øvelserne. Det er mest næseprøven der er problemet i øjeblikket. Ikke at finde den, den del har hun styr på, men at samle den op.... ahhh... den er så lækker at tygge i! Hun kan sidde med den og også bevæge sig meget lidt, men samle den op! Der er helt klart forbedringspotentiale i den øvelse!
Jeg skal også til Rally d. 13. februar med Freja (min 8 år gamle labrador) og hun er så sød at træne med. Hun er på mange områder en meget sværere hund at træne end Lilli. Hun stresser på forventningen om en lækker belønning og hun kan nogle gange blive så opsidset at hun ikke bestiller andet end at prøve at gå mellem mine ben enten for at gå hest eller for at gå zig-zag. Det betyder at det er vigtigt at jeg får belønnet hende tilstrækkeligt meget, så hun ikke bliver for stresset. Men det er dejligt at se hende være på!
Karen Frost
onsdag den 20. januar 2010
Har tilbragt weekenden i samvær med søde og topengagerede DKK instruktører, som jeg underviste i klikkertræning. Jeg er virkelig utrolig glad for, at jeg har fået mulighed for at leve af min hobby og kan gøre det jeg brænder for nemlig at undevise i og skrive om hundetræning og adfærd. Tidligere underviste jeg på miljø og energiområdet på forskellige private virksomheder. Ofte havde dem jeg underviste ikke selv valgt at gå til undervisningen, fordi det var en del af virksomhedens stategi at de skulle opgraderes på energiområdet. Det var en kunst at engagere folk ved denne type undervisning. I dag underviser jeg topengagerede og super dygtige kursister i mange forskellige sammenhænge og det er uden sammenligning meget sjovere at undervise personer, der er interesserede og selv har tilmeldt sig undervisningen. SKØNT!!
Senna og jeg træner til klasse 2 i Border Collie klubben den 13 februar. Her er hendes fremsending fra decemberprøven i Sorø. I Sorø synes hun det var lidt for overvældende at blive liggende i fællesdækken og rejste sig inden jeg havde vendt mig om. Så vi træner selvfølgelig på at blive liggende, men hun er højløbsk og der er som bekendt 10 cm sne udenfor, så det er ikke de bedste forhold. Heldigvis har jeg mulighed for at træne indendørs når Team Sorgenfri træner sammen.
Der er en hel masse andre detaljer jeg også går og pusler med, heldigvis kan en del af dem trænes inden døre, som f.eks. fjernkontrol. Senna er helt klart bedst til løbe- og aktivitetsøvelser. Denne type øvelser falder hende utrolig let, så vi lægger træningsfokus på koncentrationsarbejdet. Jeg synes faktisk, at hun er ved at modnes her i forbindelse med hendes første løbetid 16 måneder gammel. De sidste gange vi har været ude at træne sammen med Karen F. og Louisa, har hun kunne opholde sig ved siden af mig og helt roligt se på at Lukka eller Lili - hendes to ubetingede bedste legekammerater - har lavet spændende ting som apport eller fremsending. Det er virkelig dejligt. Jeg har egennem en periode belønnet hende for at være hos mig og for at tie stille. Det har forvandlet hende fra et gøende vildyr til en helt velopdragen hund :-) Samtidig har jeg bevidst undgået alle situationer, hvor jeg vidste at hun ville kamme over, ved at sætte hende i buret eller i bilen. Det er altså ved at give pote nu. Dejligt.
Christina
Senna og jeg træner til klasse 2 i Border Collie klubben den 13 februar. Her er hendes fremsending fra decemberprøven i Sorø. I Sorø synes hun det var lidt for overvældende at blive liggende i fællesdækken og rejste sig inden jeg havde vendt mig om. Så vi træner selvfølgelig på at blive liggende, men hun er højløbsk og der er som bekendt 10 cm sne udenfor, så det er ikke de bedste forhold. Heldigvis har jeg mulighed for at træne indendørs når Team Sorgenfri træner sammen.
Der er en hel masse andre detaljer jeg også går og pusler med, heldigvis kan en del af dem trænes inden døre, som f.eks. fjernkontrol. Senna er helt klart bedst til løbe- og aktivitetsøvelser. Denne type øvelser falder hende utrolig let, så vi lægger træningsfokus på koncentrationsarbejdet. Jeg synes faktisk, at hun er ved at modnes her i forbindelse med hendes første løbetid 16 måneder gammel. De sidste gange vi har været ude at træne sammen med Karen F. og Louisa, har hun kunne opholde sig ved siden af mig og helt roligt se på at Lukka eller Lili - hendes to ubetingede bedste legekammerater - har lavet spændende ting som apport eller fremsending. Det er virkelig dejligt. Jeg har egennem en periode belønnet hende for at være hos mig og for at tie stille. Det har forvandlet hende fra et gøende vildyr til en helt velopdragen hund :-) Samtidig har jeg bevidst undgået alle situationer, hvor jeg vidste at hun ville kamme over, ved at sætte hende i buret eller i bilen. Det er altså ved at give pote nu. Dejligt.
Christina
mandag den 18. januar 2010
Ny træningsinspiration
Af Karen S. Ulrich
Min træning har ligget lidt stille her i den mørke og kolde vintertid. Det er ikke altid let at nå at få trænet hundene, når det er tidligt mørkt og det tillige er alt for koldt for korthårede hunde og deres kuldskære mennesker til udendørs træning. D. 2. januar holdt Hund & Træning et heldagskursus i rallylydighed med fokus på den nye championklasse. Kurset blev afholdt på Hasselgaard i Kr. Hyllinge, hvor der er indendørs træningsfaciliteter, hvilket er super på denne årstid. Kurset med Conni Hansen som underviser var bare helt i top. Kurset var veltilrettelagt og informativt og gav de otte deltagere mulighed for at få prøvet alle de nye øvelser af. Championklassen med højrehandling, sideskift i bevægelse og spejlvending af alle de kendte øvelser fra de øvrige klasser blev "afmystificeret" på bedste vis og jeg tror, at vi alle gik derfra med ny inspiration til vores videre træning og var alle klar til en gentagelse/fortsættelse af kurset. For nærværende starter Hund & Træning nye rallyhold i januar og februar. Læs mere om de næste hold på: http://dogtraining.dk/shop/index.php?cPath=88
Ud over at være en super hyggelig og informativ dag gav kurset mig et boost i retning af at få ny motivation til at komme i gang med noget mere organiseret træning igen. Dagen efter kurset fik jeg lavet nye checklister til min indendørs vintertræning til alle tre hunde, rally med Socks og Ginger og LP3 med Lupus. Det er noget lettere at træne rallymomenter indendørs end LP3, men jeg har pillet nogle delmomenter ud af de forskellige LP3 øvelser, som jeg træner med Lupus på den begrænsede plads indendøre. Herligt at være kommet i gang igen og hundene synes helt sikkert også, at det er en god ide. De er super motiverede og bare på, når jeg gør klar til en aften med en omgang træning for alle tre hunde. Og bagefter sover de sødeligt i sofaen :o)
Jeg er gået i gang med højrehandling med Socks og sideskift og spejlvending af de kendte øvelser. Socks havde allerede en pæn højre plads fra vores flirt med dog dancing tidligere, så det går rigtig fint med at spejlvende øvelser og træne vendinger på højre side og indgange til højre plads. Sideskift foran og som springvand og tulipan går fint - bagved har jeg gemt til senere. Ud over de nye momenter er det ærespladsen, som får mest opmærksomhed i min træning med Socks. Hun ser ud til at synes, at det er sjovere at udføre øvelser end bare at sidde/ligge stille i 2½ minut, mens jeg står stille og gør ingenting. Jeg tænker, at det egentlig ville være lettere for en tidligere LP hund at dække/sitte hunden af og så selv gå væk fra den - det ville ligne de kendte øvelser med fælles dæk og fælles sit i LP3. Så udfordringen med ærespladsen er jo at få hunden til at forholde sig i ro og ikke tilbyde ny adfærd, når føreren selv bare står stille, mens en anden hund går ekspertbanen igennem. Med Ginger er jeg gået i gang med at indlære højre plads. Hun har en god twist på en omvendt skammel (eller en tyk bog) og den bruger jeg til at forstærke, at hun svinger ind på min højre side. Det går super fint og hun er ved at fange ideen. Ellers træner jeg øvede og ekspertklasseøvelser med Ginger. Hun er pt. i øvede klasse, hvor vi mangler en enkelt pind for at få titlen i hus. Lupus øver sig bl.a. på at holde sit og dæk i længere tid til fællesøvelserne i klasse 3. Det går rigtig godt med brug af ekstern belønning, som hun får lov til at tage, når jeg giver mit tilladelsessignal, efter det ønskede tidsrum er gået. Hun virker rolig og fokuseret, så umiddelbart virker strategien god til hende. Vi træner også indgang til plads med en stor apport, som vi skal bruge til den dirigerede apport. Jeg opdagede med Ginger i LP3, at det var en fordel med store apporter, da de simpelthen er lettere for hunden at se, når den vender rundt i dirigeringen. Vi øver os også på trækkeleg og på dead-alive og fristeøvelser med både godbidder og legetøj. Mange sjove udfordringer hele vejen rundt og man kan jo kun blive i godt humør af en flok glade hunde, der synes, at det er en fest, at der er kommet gang i træningen på de mørke vinteraftener.
torsdag den 14. januar 2010
Velkommen til vores nye blog
Af Christina Ingerslev
2010 skal indvies med en ny blog på vores hjemmeside, hvor Karen Frost, Karen Ulrich, Louisa Wibroe og jeg selv på skift skriver om, hvad der foregår hos Hund og Træning, både i forhold til vores blad, uddannelser, og aktiviteter og i forhold til vores egen træning.
Jeg har lige begyndt undervisningen af mit vinterhold indendørs på Hasselgård hos Sofie og Brian Thomsen nær Skibby. Dejligt at være indendørs og kunne have aftenundervisning på denne årstid. De små hvalpe som jeg slap midt i oktober, er pludselig blevet rigtig store og ser næsten helt voksne ud. De har udviklet sig rigtig godt og kan bare så mange ting. Det er så skønt at have konkurrencekursisterne helt fra begyndelsen, så de har tjek på grundtingene i vores KLIK koncept. Unghundeholdet er blevet til et klasse 2 - 3 hold, og her er der også mange gode hunde med et rigtig stort potentiale. Konkurrenceholdet træner også flittigt og jeg er sikker på, at der er udsigt til mange 1. præmie-chokolader på dette hold.
Alle vores uddannelser kører for fuldt tryk, der har været stor søgning til både adfærdsrådgiver og klikkerinstruktøruddannelsen som vi påbegyndte i efteråret. Vi har lige haft anden weekend på vores adfærdsbehandleruddannelse. Faget etologi er i disse år i rivende udvikling og det er vigtigt at være på forkant og hele tiden følge den nye udvikling. Bøger om emnet hundens sociale struktur og organisering kan være forældet selv om de kun er få år gamle. Lige i øjeblikket læser vi Dog Behaviour, Evolution, and Cognition (Oxford Biology) af den ungarnske etolog Adam Miklosi. Jeg er ikke færdig med bogen, men den tegner utrolig godt, både fordi den opsummerer hvor forskningen i hunden og ulves adfærd står i dag, og fordi den peger fremad mod nye forskningsområder, bl.a. hundens kognitive evner. Miklosi ser hunden som et dyr der er godt tilpasset til sin niche: Livet sammen med mennesker. Vores hunde er ikke som deres forfader ulven tilpasset et liv som storvildsjæger, hvor kommunikation med artsfælder er et must for at overleve. Den moderne hund har gennem flere tusind år tilpasset sig livet i en ny fødeniche, nemlig sammen med os mennesker og tamhunden er i dag mere afhængig af at kunne kommunikere med mennesker for at få føde end af at kunne kommunikere med artsfæller. Det er spændende og meningsfuld læsning og jeg glæder mig meget til at gøre bogen færdig.
Hundene nyder sneen. Deres poter har ikke været så rene og lyserøde siden den dag de blev født. Senna er endelig 16 måneder gammel kommet i løbetid, dejligt. Træningen foregår mest indendørs, det er svært at få lavet særlig meget undenfor.
Abonner på:
Opslag (Atom)