En fantastisk weekend

Af Louisa Wibroe

Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe...

For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv... Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.

Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.

Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger - nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border... Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt :-)

Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!

 

Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve

Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer... :-)

Prøver og travlhed

Så er der virkelig forårstravlhed med prøver, træning og undervisning :-) Jeg har lige afsluttet fire dages undervisning, først vores adfærdsbehandlere, der nu har afsluttet deres første semester, derefter klikkerinstruktørene der kun har to gange tilbage af deres uddannelse og derefter undervisning for DKK's instruktører i klikkertræning. Jeg elsker at undervise og er taknemmelig for, at jeg kan få lov til at have et job, hvor jeg beskæftiger mig med det jeg allerbedst kan lide. Ud over undervisningen synes jeg det er en fornøjelse at skrive, og jeg har besluttet at jeg vil have mere tid til det bogprojekt, som Karen Ulrich og jeg er begyndt på i fællesskab. Vi har så meget brug for bogen til undervisningen, og jeg synes jeg har hovedet fuld af så mange ideer, som jeg gerne vil have ned på papiret. Vi har afprøvet nogle af bogens koncepter i undervisningen med utroligt godt resultat og jeg glæder mig vildt meget til at se det på tryk. Jeg har bestemt mig for, at jeg VIL prioritere bogskrivningen i den kommende fremtid.

Træningsmæssigt går det godt. Senna og jeg har være til tre prøver i klasse 2 på godt en uge. Vi fik en vinderplacering i Ølstykke med 215,5 point, en andenvinder placering i Hillerød med 205 point og en vinderplacering med 215 point. Det var rigtigt dejligt, og jeg føler at flere ting i hendes træning nu begynder at falde på plads. Efter hendes løbetid er der kommet en modenhed, der ikke var der før. For en tæve er hun blevet meget sent moden. Hun er også lidt af en drengepige, så måske er det det der er forklaringen. Man kan træne og træne, men hvis biologien vil noget andet, er der ikke så meget at gøre. Inden løbetiden var det ligesom et puslespil der ikke rigtig kunne falde helt på plads. Et stykke tid efter løbetiden var det ligesom alle de små dele vi har gået og trænet på lige pludselig faldt i hak. Specielt er jeg glad for, at hun i alle prøverne blev i fællesdæk, som tidligere var vores svageste øvelse. Andendagen i Hillerød gik den hund der lå ved siden af hende, og en hund en plads længere væk gøede under hele prøven, mens den skiftevis indtog sit og dæk - den var blevet lidt for begejstret ved udsigten til agilitybanen. Senna lå trygt, så nu føler jeg vi er klar til klasse 3.

I den sidste periode har jeg også trænet på, at hun blev lidt mere rolig og afbalanceret under træningen og kørt en hel del godbidstræning, for at få ro på. Hvor det før gik temmelig vildt for sig, er der nu kommet en afbalancerethed som gør, at jeg synes vi er parate til at give den lidt mere gas i flere af øvelserne. Den hund kan simpelthen spæne, så jord og græstotter flyver om ørerne på hende. I indkaldet vil jeg dog stadig arbejde med en tilpas fart - løber hun så hurtigt som hun kan, så bliver det simpelthen for svært for hende at stoppe. Selv jeg må erkende at man kan få for meget fart. Jeg har ikke lyst til at have en hund, der ræser rundt uden, at der er styr på hvad den laver.

Jeg ved ikke hvordan andre konkurrenceudøvere har det, men jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv og især med Louisa, hvordan jeg vil frem i klasserne, hvad jeg vil satse på og hvornår hunden er klar til den ene og den anden klasse. Med Senna har jeg valgt at blive i klasserne, til jeg har fået en tilfredsstillende førstepræmie, dvs. at jeg synes hun kan øvelserne i klassen på en for mig tilfredsstillende måde. Der er altid mere at arbejde med, men så længe jeg føler hun har gjort det godt, er det OK at gå videre. Senna er min syvende konkurrencehund og på nær med min første Beagle tror jeg ikke, at jeg er gået op igen i klasse 2 efter at jeg har fået en førstepræmie i klassen. Det føltes dog godt at gøre det i Hillerød og jeg var meget tilfreds med, at jeg styrede min utålmodighed og ikke liiige prøvede klasse 3, hvor jeg godt ved at hun har styr på det meste, men ikke føler at vi er helt færdige i træningen endnu. Det har vi så tre uger til at færdiggøre, inden vi skal afprøve klasse 3 i Albertslund. Hun kan øvelserne, men der er flere detaljer vi skal have på plads før vi kan få toppoint. Hun er dejlig kreativ og der kommer ind imellem ting ind i træningen, som havde fået væk. Senest er hun begyndt at bodyslamme mig, når hun skal på plads efter springet og i indkaldet. Det var væk inden vi begyndte at træne indendørs i vinter, men efter at vi kom udenfor kom det igen. Jeg afprøver flere metoder og regner med at finde en der virker godt. Vores mål er at deltage i klasse 3 i år og se hvor langt vi kan komme i klassen, samtidig med at vi forbereder os på eliteklassen. 

Gået i hundene

Jeg tænker, hvad der egentlig er det endegyldige tegn på, at man er gået helt i hundene. I går var jeg til træning på hold med min lille Lupus og det var da en udsøgt fornøjelse igen at have mulighed for at træne egen hund på hold. Det er altså ikke det samme at gå alene og nørkle med tingene, selvom det selvfølgelig altid er skønt at træne hund. Findes der mon en bedre belønning for ens egen indsats, end når tingene lykkes - og det er da helt i top, når ens makker er en firbenet ven, der også er vild med træning.

Det er længe siden, jeg har gået på hold med Lupus og jeg var spændt på hendes reaktion på de andre hunde og de mange forstyrrelser fra omgivelserne. Kunne hun mon koncentrere sig og hvordan ville det gå med træningen af de øvelser, vi netop har nørklet med alene i lang tid. Jeg må sige, at mine tvivl blev gjort til skamme. Lupus arbejdede rigtig godt i alle de øvelser, vi nåede igennem - endda trods lidt regn til sidst, hvilket bestemt ikke er hendes livret.

Et stort hurra for legetøj som belønning. Det har jeg jo arbejdet på at lære Lupus at værdsætte over de sidste ca. 1½ år og det fungerer bare helt i top nu. Hun er vild med især trækkelegetøj med plys udenpå og piv indeni. En almindelig wubba snugga kan dog også bruges i en snæver vending. Legetøjet blev flittigt brugt ved træningen i går og trods forstyrrelser og en enkelt lidt kaotisk episode med en hund på afveje blev Lupus ved med at ville arbejde for en omgang trækkeleg (selvfølgelig varieret med godbidder som beløning). Det er en kæmpesejr at være nået så langt med hende i brugen af legetøj - det havde jeg nok ikke troet, da jeg først gik i gang med at klikke hende for at trække, da hun allerede var fuldvoksen og ikke havde lært at legetøj kunne være en belønning tidligere.

Hyg jer derude med træning af alle jeres dejlige hunde - det er slet ikke så tosset at være gået i hundene :o)

Karen S. Ulrich

Fantastisk rally dag

Af Louisa Wibroe

Idag deltog min "gamle" hund og jeg for første gang i et heldags rallykursus. Kurset blev holdt i Hund & Trænings eget regi med Conni Hansen som instruktør. Og sikke en herlig dag! Conni var super inspirerende og havde bygget hele dagen op på en sådan måde, at vi kom rigtig mange øvelser og små baner igennem, selv lavede baner til hinanden og oven i købet sluttede af med en lille konkurrence. 

Thekla og jeg har tidligere trænet meget lydighed, men Thekla har desværre (næsten helt) mistet sin hørelse, så lydigheden har vi opgivet. Vi har også trænet en hel del agility, men uheldigvis fik hun en permanent skade i ryggen, så det blev der også sat en stopper for. Nu træner vi rally, hvilket Thekla er rigtig glad for, mens jeg egentlig gør det mest for hendes skyld...

Men jeg skal love for, at jeg nu har fået blod på tanden. De fleste af øvelserne i de første rally klasser, er der altså ikke meget udfordring i for en gamel elitelydighedschampion, men i championklassen der bliver det sjovt. Øvelserne bliver sværere, og derudover skal ALLE øvelser også kunne laves med højrehandling. Det giver virkelig nogle udfordringer. Ikke mindst for føreren da skiltene ikke findes til højrehandling!!! Så man skal selv "tænke" sig frem til, hvordan øvelsen præcis skal udføres. De fleste, der har gået rally, vil nok give mig ret i, at flere af skiltene faktisk er ret ulogiske og når man så ikke engang skal gøre det der står, men måske skal gøre det spejlvendt, eller hunden skal gå højre om, når der står venstre om og måske omvendt men ikke hver gang... hmm... så kan det blive en smule indviklet.

Men under kyndig vejledning af vores helt fantastiske og super søde, glade og engagerede underviser, blev vi rigtig meget klogere. Alle udrustet med super godt humør, en masse hundeguffer og seks meget forskellige hunderacer blev dagen på alle måder en succes. Tak til alle deltagere og tusind tak til Conni – sjældent har jeg fået så meget med hjem fra et hundekursus. :-)

Basiskompetencer

Af Karen S. Ulrich

Jeg sidder og arbejder på et oplæg, som jeg skal bruge til noget undervisning midt i april og vender igen tilbage til de basiskompetencer, som vi kalder KLIK konceptet. Basiskompetencerne er del af et større system, der beskriver de kompetencer, der skal til hos hund og handler for at uddanne en konkurrencehund. KLIK konceptet består af fire helt basale kompetencer, som danner grundlag for succesfuld træning.

KLIK står for:

• Kontakt
• Leg
• Initiativ
• Kontrol

Kontakt er fikspunktet i enhver hundetræning. Uden kontakt, ingen træning. Helt essentielt er det, at hunden selv vælger kontakten til, fordi den er motiveret for samarbejdet og de belønninger, det fører med sig - og ikke fordi den er bange for at blive straffet. Kontakten mellem hund og handler kan styrkes ved, at handleren konsekvent belønner, når hunden selv tjekker ind og dermed vælger kontakten til og omgivelserne fra.

Leg mellem handler og hund er relationsopbyggende. Legen giver mulighed for at styrke forholdet mellem hund og menneske generelt, samtidig med at leg er en meget værdifuld belønning i træningen. Selv hunde, der ikke har lært at lege som hvalpe, kan lære at værdsætte en god trækkeleg. Omdrejningspunktet er trækkelegen, da legen skal være interaktiv. Målet er, at hunden søger handleren med legetøjet, ikke at den leger med det selv. Vi kan få styr på legen gennem trækkeleg, dead-alive og return to sender.

Lupus har som voksen lært, at en trækkeleg er en super belønning

Initiativ er en helt central kompetence hos hunden i klikkertræningen. Vi ønsker en hund, der er en aktiv deltager i sin egen indlæringsproces og som ved, at den kan få adgang til belønning ved at forsøge at løse den træningsopgave, den er i gang med sammen med handleren. Vi lærer hunden at tage initiativ i træningen ved at belønne den for at være både spontan og kreativ, dvs. at den lærer selv at byde ind med adfærd og den lærer at variere sin adfærd. En god "bivirkning" af denne træning er, at hunden bliver mindre følsom overfor en mistet mulighed for belønning, hvis den f.eks. laver en fejl.

Kontrol er en central del af klikkertræning på flere områder. Der er en tendens blandt "ikke-klikkertrænere" til at tro, at alt er tilladt i klikkertræning og at man får uhæmmede hunde af at anvende teknikken. Den amerikanske klikkertræner Susan Garrett bruger udtrykket: "positive is not permissive", hvilket fint pointerer, at det at træne positivt ikke betyder, at alt er tilladt. Vi arbejder med tre typer af kontrol: belønningskontrol, selvkontrol og muskelkontrol. Belønningskontrol handler om at lære hunden, at den ikke selv kan tage belønningerne, men at den kan få adgang til dem igennem sin egen adfærd. Træning af fristeøvelser, hvor hunden får belønningen for at vælge den fra, giver fantastiske resultater på denne front. Selvkontrol er nært beslægtet med belønningskontrol og relaterer især til de sanseindtryk i omgivelserne, som er attraktive for hunden som at løbe, lege, hilse, svømme, snuse osv. Vi lærer hunden, at den kan få adgang til alle disse goder ved at udvise rolig og kontrolleret adfærd. Muskelkontrol handler om at træne hunden til at have nogle motoriske færdigheder, der gør, at den lettere kan udføre de øvelser, vi træner med den. Samtidig får hunden en øget bevidsthed om sin egen krop. Bagpartskontrol er især vigtigt i denne sammenhæng i mange øvelser.

Fristeøvelser giver belønningskontrol. Senna har lært, at hun får legetøjet, hvis hun ikke prøver at tage det men i stedet holder positionen

I mange sammenhænge er jeg - i min egen træning og i undervisning af andre - nået til den konklusion, at grunden til, at en det ikke fungerer med træning af et givent kriterium i en øvelse, er, at en eller flere af disse fire basiskompetencer ikke er på plads. Rigtig mange træningsproblemer bunder f.eks. i, at hunden er mere interesseret i omgivelserne end i handleren, at den er passiv og giver op, når den får stillet en opgave, at den mangler kompetencer som at kunne tilbyde adfærd for at få en belønning (i stedet for at bare at være fikseret på belønningen) eller den mangler den motoriske kontrol og bevidsthed om egen adfærd til at kunne udføre en øvelse. Jeg er overbevist om, at vi kan forebygge og løse mange træningsproblemer ved at have fokus på de fire basiskompetencer og sikre os, at de fungerer godt, før vi begynder at træne mere målrettet med hunden. Hundetræning er på nogle punkter som at bygge et hus. Hvis der ikke er et solidt fundament, vil det hele falde sammen, når vi forsøger at stable tingene ovenpå hinanden.

God påske og god træning :o)

Herlig hundetræning!

Mon ikke foråret trods alt er på vej. Temperaturen havde sneget sig lige op over frysepunktet i går og dag for dag forsvinder lidt mere af sneen på de isede stier i skoven.

Jeg havde en skøn omgang træning med mine hunde i går eftermiddags. Parkeringspladsen ved skoven, hvor jeg plejer at træne er stadig dækket af et solidt lag is og egner sig derfor bedre som skøjtebane end som træningsplads, men sneen i min baghave er endelig ved at være væk og selvom pladsen ikke er optimal, er det bedre end de få kvadratmeter gulvplads i min dagligstue. Så det var bare at finde apporter, kegler, target, trækkelegetøj og frikadellerne frem. Hundene var ellevilde - de udførte på skift en lille dans (måske en forårsdans), når de blev lukket ud i haven til deres omgang træning. Vinteren er gået med indendørs træning af en masse små delmomenter i rally og LP3, hvilket har været fint og også givtigt, men de LP øvelser, der kræver plads og udførelse af serier af rallyøvelser kan bare ikke lade sig gøre indendøre.

Jeg arbejder på LP3 programmet med Lupus og vi fik frisket op på indkald med stop, fremsending, fjernkontrol, dirigeret apport og lidt fri ved fod. Min lille hund var topmotiveret og arbejdede med høj intensitet i hele sessionen. På et tidspunkt kom hun flyvende tilbage efter at have spist sin godbid - klar til næste repetition - og fik i sin begejstring sat forpoterne på mine knæ i fuld fart, så de var lige ved at bukke bagover. Godt at hun ikke er større. Lupus er mit eksperiment med at lære en voksen hund at kunne arbejde for en trækkeleg som belønning og det virker efterhånden super godt. De nye wubbaer med plys udenpå og en pivert indeni er rigtig gode til formålet. Lupus går selvfølgelig heller ikke af vejen for en godbid og en halv nettofrikadelle kastet bagover i fjernkontrol eller indkald med stop er også en belønning af høj kvalitet.

Lupus var flyvende til træning i går

Mine to rallyhunde, Socks og Ginger, var også på dupperne. Med begge hunde fik jeg trænet slalom og spiraler, tyskervendinger, bakke ved siden af fører og en del forskellige vendinger. Ginger træner i viderekomneklasse og Socks i ekspert. Jeg har brugt vinteren på at lære Socks øvelserne til championklassen med sideskift på fire forskellige måder og spejlvending af alle øvelser, så de også kan udføres fra højre side. Det går rigtig godt og det bliver fantastisk spændende at få prøvet det hele af, når vi på et tidspunkt er klar til at stille op i championklassen. Pt. er målet med de to at få sidste pind i hus til hver i de respektive klasser.

Når vi taler om træning af vores hunde, har vi altid fokus på, at vi skal forstærke den ønskede adfærd hos hunden i det rette øjeblik. Vi tænker måske ikke så ofte på, at processen fungerer begge veje. Vi forstærker hundens adfærd og hundens adfærd forstærker vores adfærd. Jeg giver hunden en belønning for veludført opgave og hunden giver mig en belønning, nemlig at det lykkes og at vi begge er glade. Er der noget mere fedt end at arbejde med en glad og veloplagt hund, hvor tingene lykkes!

Det er stadig for tidligt for anemoner, men mon ikke de ligger og venter under sneen

Nyd foråret (når det kommer), nyd jeres hunde og jeres træning :o)


Karen S. Ulrich

Dejlige dage med kursister

Jeg har i de forgange to weekender tilbragt tiden sammen med en række dejlige hundefolk. Forrige weekend afholdt jeg kursus for en gruppe DKK instruktører, der er i gang med en overbygning i klikkertræning og i den netop forgangne weekend havde jeg kursus med et af vores hold af instruktørkursister. Fælles for disse og mine andre kurser med hundefolk i forskellige regi er, at det altid er en fornøjelse at mødes med og undervise aktive og engagerede mennesker, der virkelig brænder for det, de er i gang med. Ganske uhildet at vejret har været på tværs i de seneste måneder - vi havde f.eks. 10 graders frost på kurset forrige weekend - så møder deltagerne med godt humør og stor interesse for dagens emner, hvilket altid gør det til en fornøjelse at undervise.
I mit tidligere liv var jeg bl.a. underviser i gymnasieskolen og jeg må indrømme, at der er undervisning og så er der undervisning. Der er mange spændende emner og jeg har også været meget optaget af de fagområder jeg har undervist i tidligere, men deltagernes engagement er alfa og omega for, hvordan "læreren" på den anden siden af disken oplever situationen. Jeg må sige, at jeg har fundet en ønskeposition som underviser - et fagområde jeg brænder for, som giver mig mulighed for personlig udvikling og ny læring kombineret med kursister der også brænder for sagen og som altid møder op med interesse, engagement og godt humør. Et virkeligt privilegium :o)

Kalenderen skriver marts måned nu og vi er vist mange, der spejder efter tegn på forår. De første vintergækker og erantis er dukket frem af den kolde jord og nogle dage med tøvejr fik sneen til at smelte, så vi igen kunne se grønt græs og brune marker. I dag væltede sneen så ned igen og verden skiftede atter farve til hvid. Smukt og dejligt på gåtur med hundene i skoven og på stranden, men jeg synes nu alligevel godt, at det snart må blive forår, så vi kan få gang i den udendørs træning. Jeg glæder mig rigtig meget til forårets prøver i LP og rally og ser frem til at kunne komme i gang med de mere pladskrævende øvelser, som ikke lige kan trænes i dagligstuen i de mørke vinteraftener.

Beaglerne på strandengen i eftermiddags i nyfalden sne og sol.

Karen S. Ulrich