Hvornår er man tilfreds med sin lydighedsprøve? Hvornår er man jublende glad? Hvornår har man den der fantastiske boblende følelse i maven, som er helt ubeskrivelig? Kommer den kun når alt hvad man laver i ringen går op i en højere enhed? Eller kan den også komme, når det går mindre godt? Har ens egen følelse og dommerens point noget med hinanden at gøre? Hmm...
For et par uger siden var Lukka og jeg til LP-prøver både lørdag og søndag. Der var rekord mange ekvipager i eliteklassen bl.a. flere udenlandske hunde. Det var stegende hedt, og begge dage trak jeg et meget sent nummer, så jeg var faktisk (er jeg ked af at måtte indrømme) en lille smule negativt indstillet, allerede inden jeg gik i ringen. Lørdag følte jeg, at jeg måtte slæbe Lukka rundt i ringen. Hun lavede alle sine øvelser fint men uden nogen energi, og jeg havde bestemt ikke nogen wauw følelse i maven, mens jeg var i ringen. Men dommeren gav hende super gode point, og vi endte på en flot 3. plads.
Søndag havde Lukka meget bedre energi og gik et super godt program. Dér havde jeg den der ubeskrivelige skønne følelse af at være ét med hunden. Men ved næstsidste øvelse (næseprøven) fik hun en mindre hjerneblødning og slog overhovedet ikke næsen til! Hun løb bare ud og plukkede en tilfældig (læs forkert) pind op, og kom helt glad ind med den til mig. Super ærgeligt men det kunne slet ikke slå mig ud. Jeg havde den skønneste følelse både under og efter prøven. Vi endte godt nok nede på en 6. plads p.g.a. vores nul i næseprøven, men det ødelagde på ingen måde min dag.
I sidste weekend var vi til DM. Lukka og jeg skulle på som nr. 2, hvilket passede mig rigtig fint. Jeg havde en super god følelse inden vi gik i ringen og Lukka gik også et (synes jeg selv) rigtig godt program, frem til midt i næstsidste øvelse (igen næseprøven). Der gik hun pludselig helt i stå! Flot udløb, flot søg men så travede hun tilbage, rullede søgepinden i munden ca halvandenhundrede gange (!) og gik laaaangsomt på plads. Jeg aner ikke hvad der stak hende. Nå ja, men videre til sidste øvelse (fjernkontrol), som hun er meget stabil i. Men midt i øvelsen indtog Lukka pludselig en position helt på eget initiativ. Jeg havde ikke givet hende noget signal, og det var desværre ikke engang den position, der kom som den næste i rækken. Øv øv... kedelig måde at ende et ellers fint program på. Jeg var lidt mellemfornøjet over vores prøve og kunne ikke rigtig ryste følelsen af mig. Bagefter kom der mange dygtige hunde, og der blev vist rigtig meget flot lydighed resten af dagen.
Mange timer senere da vi blev kaldt op til præmieoverrækkelsen viste det sig, at Lukka og jeg faktisk blev nr 2! Jeg blev selvfølgelig mega glad men var mildt sagt noget overrasket. Det hjalp da en del på humøret, må jeg nok indrømme, men jeg fik ikke lige pludselig den der skønne følelse i maven, som jeg havde haft et par uger inden.
Og hvad kan jeg så konkludere af vores sidste tre prøver? Den første prøve (3. plads) synes jeg ikke specielt godt om. Den anden prøve (6. plads) var jeg vild med. Den tredje prøve (2. plads) har jeg lidt blandede følelser omkring. Så umiddelbart hænger mine følelser ved en prøve og dommerens point ikke rigtig sammen. Selvom jeg må indrømme at en god placering efterfølgende hjælper en del på humøret. Under alle omstændigheder havde jeg absolut den bedste oplevelse i den prøve, hvor vi blev dårligst placeret. Det var i den prøve jeg følte, at vores samarbejde var i top og det er dén følelse jeg gerne vil holde fast i og have med mig næste gang jeg går til prøve. Uanset resultatet.
Og hvad kan jeg så konkludere af vores sidste tre prøver? Den første prøve (3. plads) synes jeg ikke specielt godt om. Den anden prøve (6. plads) var jeg vild med. Den tredje prøve (2. plads) har jeg lidt blandede følelser omkring. Så umiddelbart hænger mine følelser ved en prøve og dommerens point ikke rigtig sammen. Selvom jeg må indrømme at en god placering efterfølgende hjælper en del på humøret. Under alle omstændigheder havde jeg absolut den bedste oplevelse i den prøve, hvor vi blev dårligst placeret. Det var i den prøve jeg følte, at vores samarbejde var i top og det er dén følelse jeg gerne vil holde fast i og have med mig næste gang jeg går til prøve. Uanset resultatet.
