Vinterens højdepunkt

Af Karen S. Ulrich

Vinteren er ikke den mest aktive årstid i mit eget hundeliv. Det kolde og mørke vintervejr indbyder ikke til udendørs træning, så det bliver mest til nogle lange ture i skoven og på stranden og noget indendørs træning. Heldigvis byder vinteren på helt andre former for hundeaktivitet, som netop har sit peak om vinteren – kørsel med slædehunde J. I modsætning til mine korthårede hunde, så trives slædehundene bedst i koldt vejr og igen i år har jeg og Karen Frost været på udflugt til Als, hvor vi havde en ’date’ med en flok skønne slædehunde og nogle gode venner.

Trods flere uger med arktiske temperaturer og en del sne, kom tøvejret lige før vores udflugt og desværre var en del af sneen smeltet igen. Det betød kørsel med vogn i stedet for slæde – men det er heller ikke så tosset!! Landskabet var stadig vinterligt og vi fik nogle skønne ture med hundene. Slædekørsel (eller vognkørsel) er altid en fantastisk oplevelse og der er aldrig to ture, der er ens. Denne gang kørte vi af nogle små veje, gennem skoven og ned til vandet, hvor sundet var frosset til is næsten så langt øjet rakte.

Vi ankom mandag tidligt på eftermiddagen og efter en omgang frokost var vi bare så klar til at komme ud med hundene J. De blev behørigt ’klædt på’ med seler og ’futter’, der beskytter poterne mod saltet på vejene. Hundene blev spændt for og så skulle vi af sted. Vi fik efter tur alle en tur på vognen med hundene, mens resten af selskabet fulgte efter i følgebil. Humøret var højt, mens vi fløj derudaf og nød hundene, det gode selskab og landskabet.

På andendagen fik vi mulighed for at køre selv, hvis vi havde mod på det. Karen Frost var frisk på selv at køre med vognen med to hunde foran. Efter lidt øvelse i at styre og bremse vognen uden hunde og grundige instrukser, blev Karen sluppet løs og klarede turen i bedste proffe musherstil.

Da jeg havde tyvstartet lidt med et decemberbesøg, hvor jeg kørte kickbike trukket af en hund, valgte jeg også at køre kickbike denne gang. En kickbike ligner en krydsning mellem en mountainbike og et løbehjul. Forhjul og forgaffel ligner en cykel og resten et løbehjul. Man står på et ben og sætter af med det andet, hvis hunden har brug for hjælp, når det går op ad bakke. Så spænder man en eller flere hunde foran og så går det bare derudaf. Det er en fantastisk følelse at suse af sted. Man skal koncentrere sig om at følge vejen (og køre udenom hullerne i vejen i skoven) og især i svingene skal man undgå, at hunden skærer hjørner, så man selv ender i rabatten. For resten skal man bare nyde det. Hold da op for en følelse – det er til at blive helt afhængig af!!

Ud over de herlige ture med hundene er der også tid til en masse hyggeligt samvær, hvor der bliver snakket hund til ud på de små timer. Sådan en tur er ren balsam for sjælen og en herlig lille pause fra hverdagens opgaver og rutiner. Jeg glæder mig allerede til næste år J.