Af Karen Frost
Så er Lilli blevet parret. Nu venter jeg bare spændt på, at der går så lang tid, at en scanning kan vise, at hun er drægtig. Det er super vigtigt, at hun bliver drægtig, da hun havde livmoderbetændelse sidst, hun var i løbetid, så I må meget gerne krydse fingre for, at der er hvalpe! Jeg har "bestilt" mellem 5 og 7 hvalpe, så det håber jeg på, at hun får.
Jeg ved ikke specielt meget om opdræt, men har heldigvis forbindelser til en masse, der har. Da jeg først havde taget beslutningen om, at jeg ville have hvalpe på Lilli, skulle jeg til at finde den rigtige hanhund. Sidste år fandt jeg ud af, at der i de linier, der ligger bag Lilli var EIC. Jeg fik selvfølgelig testet hende og det viste sig, at hun er bærer af EIC. EIC (Exercise-Induced Colapse) er en neurologisk sygdom, hvor overførslen af impulser mellem nerveceller og muskler ikke fungerer korrekt. Hunde der lider af sygdommen kan kollapse under hårdt fysisk arbejde, men det er ikke alle, der gør det. Der er diskussion om, hvorvidt der skal være avlsrestriktioner for labrador med EIC, fordi der endnu ikke er så megen viden om sygdommen. Ifølge de tal jeg har kunnet finde, ser det ud til, at der er en del labrador, der bærer generne. Af de hunde der har generne dobbelt og altså kan udvikle sygdommen, er det ikke dem alle, der får den og ikke alle er lige hårdt ramt. Der mangler med andre ord mere viden om sygdommen. Under alle omstændigheder synes jeg, at man bør anvende forsigtighedsprincippet og et af kravene til en hanhund var, at han var gentestet fri for EIC.
Jeg sendte en mail til Pernille Lillevang, som er den opdrætter, der har linjerne bag Lilli, og spurgte om hun havde nogle forslag til, hvad jeg kunne gå efter. Lillis mor fik konstateret allergi efter fødslen af Lillis kuld og selvom Lilli ikke har symptomer på allergi og linjerne bag også er allergi-fri, ville jeg alligevel gerne være helt sikker på, at der ikke er noget allergi i hanhundens linjer. Pernille var sød at sende mig en liste over de hanhunde, hun syntes var interessante. De var alle EIC-fri og alle var fra linjer uden allergi. Hun foreslog bl.a. Dexter eller Glen Loch Dexter som han hedder. Han er af svensk afstamning og er en formel 1. Jeg er normalt lidt reserveret overfor formel 1 labradors, da jeg har set en del stressede eksemplarer, men jeg tog kontakt til Stig og Mette, som ejer ham (deres hjemmeside er: http://www.maxjan.dk/Velkommen). Lilli er ud af arbejdslinjer og jeg vil gerne have hvalpe, der også kan arbejde, så det var vigtigt at finde en hanhund, som både kunne arbejde og som samtidig var rolig og omgængelig. På papiret er der ingen tvivl om, at Dexter kan arbejde. Stig vandt unghundemesterskabet med ham i 2008 og bruger ham til praktisk jagt, men jeg var interesseret i om han også var rolig og kunne holde hovedet koldt. Efter at have mødt ham "live" var jeg ikke i tvivl om hverken hans arbejdsegenskaber eller hans evne til at holde hovedet koldt. Han er en super lækker hund!
Fordelen ved Dexter er også, at han ikke er så tung. Lilli er en lille labrador og hun vejer kun omkring 25 kg. At sætte en 40 kg hanhund på hende tror jeg ikke vil være klogt. Dexter er noget højere end Lilli, men vejer ikke så forfærdeligt meget mere. Mit gæt er omkring de 30 kg. At hvalpene bliver lidt højere end Lilli vil ikke gøre noget - hun er meget lille :o)
Så nu går jeg bare rundt som en anden hønemor og holder et vågent øje med hende. Jeg træner dog stadig med hende, men jeg er meget nervøs for stresse hende for meget. På grund af livmoderbetændelsen har hun en øget risiko for at resorbere fostrene, så jeg ser hende dybt i øjnene hver aften og fortæller hende, at hun er drægtig. Jeg skal nok give besked, når hun er blevet scannet. Indtil da må I meget gerne være med til at krydse fingre!
tirsdag den 15. marts 2011
onsdag den 2. marts 2011
Et solidt fundament er guld værd
Af Karen S. Ulrich
Yes yes yes!!! Sidste weekend begyndte jeg endnu et hold på vores 'Grundkursus i klikkertræning' og endnu en gang er jeg totalt begejstret :o). Efter en herlig weekend med engagerede kursister, deres skønne hunde og min dygtige assistent, kunne jeg gå træt og meget glad hjem. Jeg er altid glad for at undervise på Hund & Trænings kurser. Det er et stort privilegium at arbejde med fagligt stof, som man selv brænder for og at have kursister, der kommer med høj motivation og lyst til at lære. 'Grundkursus i klikkertræning' har som målsætning at give deltagerne en mulighed for at etablere et solidt fundament i deres træning - baseret på vores KLIK koncept og med udgangspunkt i klikkertræningens principper. Kurset er meget praktisk orienteret og al teori bliver forklaret, demonstreret og afprøvet i praksis med egne hunde - og hver eneste træningssession og diskussion fører til nye aha-oplevelser og store smil hos deltagerne. Jeg tror aldrig, at jeg har afholdt et kursusforløb, hvor der er så mange aha-oplevelser på så kort tid. Det er fantastisk at opleve, hvordan den grundige gennemgang og træning af de helt grundlæggende aspekter af samarbejdet og klikkerteknikkerne får den større sammenhæng i systematikken til at falde på plads for hver enkelt deltager. Det kan man kun blive glad i låget af :o)))
Navnet 'Grundkursus i klikkertræning' kunne forlede en til at tro, at der er tale om et rent begynderkursus i klikkertræning, men det er ikke tilfældet og af samme grund har vi besluttet at omdøbe kurset til 'Kursus i motivation og samarbejdsudvikling'. Kurset er ikke bare et begynderkursus - det er et kursus, der giver alle hundetrænere/førere mulighed for at få gransket deres egen træning og samarbejde med deres egne hunde og få et større overblik over, hvordan de kan optimere deres træning fremover.
Kurset har som primært fokus det solide fundament; de vigtige praktiske basiskompetencer fra KLIK konceptet og forståelsen af, hvordan teknikkerne fungerer og kan anvendes i praksis - noget der er helt essentielt for al videre træning og som, ifølge min erfaring, i mange tilfælde ikke er ordentligt etableret i mange samarbejdsrelationer mellem hundeførere og deres firbenede samarbejdspartnere. Mange hundeførere kender til klikkertræning og har i en vis grad implementeret det i deres træning - dog ofte uden at få optimalt udbytte af teknikken, enten fordi de ikke kender til detaljerne eller fordi de ikke har anvendt alle facetter af træningsteknikken. Klikkertræning er uendeligt meget mere end at bruge en klikker som markørsignal. Det er vores erfaring gennem mange års træning og de senere års specifikke fokus på at styrke det helt grundlæggende fundament i træningen, at man med en indsats i forhold til det grundlæggende samarbejde mellem hund og fører og forståelse af detaljerne i anvendelsen af klikkerteknikkerne, kan optimere sin fremtidige træning og spare sig selv og hunden for en masse frustrationer, når man i sin træning løber ind i en masse bump i vejen. Det solide fundament i samarbejdet er helt essentielt og med det på plads er vejen banet for effektiv træning fremover i ens foretrukne hundesport.
Hovedparten af deltagerne på både det første og det andet hold var/er ret rutinerede hundemennesker, der netop har ønsket at styrke fundamentet i deres træning og dermed bedre deres muligheder for effektiv og problemfri træning fremover. Kurset er åbent for både nybegyndere i klikkertræning og mere garvede hundeførere, der ønsker at få bugt med de "huller" der måtte være i fundamentet i deres samarbejdsrelation med hunden eller i deres og/eller hundens forståelse af, hvordan klikkerteknikken fungerer i dens mange facetter.
Vi har netop lagt datoer for det næste hold (start første weekend i september), som vil blive slået op på Hund & Trænings hjemmeside under navnet 'Kursus i motivation og samarbejdsudvikling'.
Jeg ser frem til forårets (forhåbentligt) snarlige komme og til flere gode dage med mine dejlige kursister på Hund & Trænings forskellige uddannelsesforløb.
Yes yes yes!!! Sidste weekend begyndte jeg endnu et hold på vores 'Grundkursus i klikkertræning' og endnu en gang er jeg totalt begejstret :o). Efter en herlig weekend med engagerede kursister, deres skønne hunde og min dygtige assistent, kunne jeg gå træt og meget glad hjem. Jeg er altid glad for at undervise på Hund & Trænings kurser. Det er et stort privilegium at arbejde med fagligt stof, som man selv brænder for og at have kursister, der kommer med høj motivation og lyst til at lære. 'Grundkursus i klikkertræning' har som målsætning at give deltagerne en mulighed for at etablere et solidt fundament i deres træning - baseret på vores KLIK koncept og med udgangspunkt i klikkertræningens principper. Kurset er meget praktisk orienteret og al teori bliver forklaret, demonstreret og afprøvet i praksis med egne hunde - og hver eneste træningssession og diskussion fører til nye aha-oplevelser og store smil hos deltagerne. Jeg tror aldrig, at jeg har afholdt et kursusforløb, hvor der er så mange aha-oplevelser på så kort tid. Det er fantastisk at opleve, hvordan den grundige gennemgang og træning af de helt grundlæggende aspekter af samarbejdet og klikkerteknikkerne får den større sammenhæng i systematikken til at falde på plads for hver enkelt deltager. Det kan man kun blive glad i låget af :o)))
| Deltagerne på det første 'grundkursus i klikkertræning' som blev afholdt i efteråret 2010 Kristine, Betina, Anders, Sara, Vicky og Camilla |
Navnet 'Grundkursus i klikkertræning' kunne forlede en til at tro, at der er tale om et rent begynderkursus i klikkertræning, men det er ikke tilfældet og af samme grund har vi besluttet at omdøbe kurset til 'Kursus i motivation og samarbejdsudvikling'. Kurset er ikke bare et begynderkursus - det er et kursus, der giver alle hundetrænere/førere mulighed for at få gransket deres egen træning og samarbejde med deres egne hunde og få et større overblik over, hvordan de kan optimere deres træning fremover.
Kurset har som primært fokus det solide fundament; de vigtige praktiske basiskompetencer fra KLIK konceptet og forståelsen af, hvordan teknikkerne fungerer og kan anvendes i praksis - noget der er helt essentielt for al videre træning og som, ifølge min erfaring, i mange tilfælde ikke er ordentligt etableret i mange samarbejdsrelationer mellem hundeførere og deres firbenede samarbejdspartnere. Mange hundeførere kender til klikkertræning og har i en vis grad implementeret det i deres træning - dog ofte uden at få optimalt udbytte af teknikken, enten fordi de ikke kender til detaljerne eller fordi de ikke har anvendt alle facetter af træningsteknikken. Klikkertræning er uendeligt meget mere end at bruge en klikker som markørsignal. Det er vores erfaring gennem mange års træning og de senere års specifikke fokus på at styrke det helt grundlæggende fundament i træningen, at man med en indsats i forhold til det grundlæggende samarbejde mellem hund og fører og forståelse af detaljerne i anvendelsen af klikkerteknikkerne, kan optimere sin fremtidige træning og spare sig selv og hunden for en masse frustrationer, når man i sin træning løber ind i en masse bump i vejen. Det solide fundament i samarbejdet er helt essentielt og med det på plads er vejen banet for effektiv træning fremover i ens foretrukne hundesport.
Hovedparten af deltagerne på både det første og det andet hold var/er ret rutinerede hundemennesker, der netop har ønsket at styrke fundamentet i deres træning og dermed bedre deres muligheder for effektiv og problemfri træning fremover. Kurset er åbent for både nybegyndere i klikkertræning og mere garvede hundeførere, der ønsker at få bugt med de "huller" der måtte være i fundamentet i deres samarbejdsrelation med hunden eller i deres og/eller hundens forståelse af, hvordan klikkerteknikken fungerer i dens mange facetter.
Vi har netop lagt datoer for det næste hold (start første weekend i september), som vil blive slået op på Hund & Trænings hjemmeside under navnet 'Kursus i motivation og samarbejdsudvikling'.
Jeg ser frem til forårets (forhåbentligt) snarlige komme og til flere gode dage med mine dejlige kursister på Hund & Trænings forskellige uddannelsesforløb.
fredag den 18. februar 2011
Slædekørsel og løbetid
Af Karen Frost
Det har været en travl tid med undervisning og skrivning, men i sidste uge hev Karen og jeg to dage ud af kalenderen og tog til Als i Sønderjylland for at besøge Birgitte Lauritzen. Vi besøgte hende og hendes slædehunde første gang sidste år og har nu besluttet, at to gange må være en tradition. Sidste år var der sne og vi kørte i en rigtig slæde. I år var der ingen sne, til gengæld havde Birgitte fået en ny hund og havde fået kørt ham til, så vi kunne blive trukket af 4 meget hurtige hunde. Vildt!
Birgitte har i alt 7 hunde. Alle hendes hunde er nogle, hun har reddet fra mere eller mindre grusomme skæbner. De 6 af dem er slædehunde, en alaskan malamute, en sibirian husky, tre alaskan husky, som er huskier, der er iblandet jagthund eller andet hurtigtløbende hund i, og en eurohound, som er en blanding af flere forskellige jagthunde med et strej af alaskan husky. Den sidste hedder Bob og er det sidste skud på stammen. Han er sort med meget kønne blå øjne.
Da Birgitte hentede ham, var han virkelig bange og der gik flere måneder, før han ville tæt på Birgitte. Det er ca. 1 år siden og selvom han ikke søgte vores opmærksomhed, så var han heller ikke bange for os. Hvis jeg skal være hund i mit næste liv, så vil jeg gerne være hos Birgitte. Hun har en fantaktisk tålmodighed.
Vi ankom mandag eftermiddag, med tid til at køre en tur i skoven. I år var der ingen sne og vi skulle derfor sidde på en vogn denne gang. Fra sidste år vidste jeg, at der er mest fart på i begyndelsen, så jeg meldte mig selvfølgelig til den første tur. Jeg kan godt lide fart og det må også gerne være lidt vildt :o) Vognen er meget anderledes at sidde på end slæden. Tyngdepunktet ligger højere og det var lidt nervepirrende at sætte afsted, specielt fordi jeg ikke helt havde styr på, hvor jeg kunne holde fast med hænderne. Hundene kan trække vognen med ca. 25 - 30 km/timen, så det går stærkt, når man sidder i vognen. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at al den fart har en bagside. Alt det skidt hundenes poter river op havner i hovedet på den, der sidder på vognen. Det var ikke engang fordi det var specielt vådt, men lidt beskidt blev man. Men det var super sjovt og træerne flyver forbi.
Efter vi alle havde fået en tur i vognen, var det blevet mørkt og vi kørte hjem til Birgitte, som havde lavet en super lækker suppe til os. Og så stod den ellers på lækker mad og hundesnak resten af aftenen - og en del af natten.
Efter morgenmaden næste morgen tog vi afsted til skoven igen. I stedet for "bare" at sidde på vognen havde Birgitte sagt, at vi måtte få lov til at prøve at styre vognen og hundene hvis vi havde lyst - ja tak! Som med så meget anden træning, er "tørtræning" en god ide, så vi begyndte med at skubbe vognen op af en lille bakke og så køre ned af den uden hunde for at få en ide om, hvordan man bremser og styrer.Det er meget vigtigt, at man kan finde ud af at bremse, så man ikke kommer til at køre op i en hund. Da Birgitte passer godt på sine hunde, fik vi "kun" lov til at køre på de flade og opadgående strækninger, hvor det er lettere at styre. Første tur ned af bakke uden hunde, kørte vi alene og anden gang sad Birgitte på vognen.
Efter at have gennemført tørtræningen til Birgittes tilfredshed, blev hundene spændt for. Birgitte tog første tur selv for lige at rase hundene af og lige få føling med dem. Ingen af hundene har prøvet at have en fremmed til at styre, så jeg tror også, at Birgitte var lidt nervøs. Efter hun havde kørt en lille tur, var det min tur. Det kan godt være, at det ser let ud, men man skal holde øje med vejen forude. for at se om der kommer trafik, man skal tage hensyn til. Så skal man holde øje med de bagerste hund for at sikre, at skaglerne altid er stramme. Er de ikke det, skal man bremse vognen, så hundene hele tiden har fornemmelsen af at trække. Og endelig, så kan der jo også komme et dådyr løbende over vejen... Det skete heldigvis ikke, mens jeg styrede! Men det skete på min første tur og der var jeg meget glad for, at Birgittes hunde er så veltrænede, at hun kunne styre dem. Men hold op hvor var det sjovt! Da min tur var færdig, havde jeg samme fornemmelse, som når jeg har været i rutsjebanen på bakken - en gang til!!
Efter at alle havde fået en tur, enten som passager eller som vognfører, var festen forbi. Efter en hurtig frokost måtte vi vende næsen mod Sjælland. Men jeg glæder mig allerede til næste år, for så skal vi afsted igen!!
På hjemmefronten er Lilli gået i løbetid. Hun fik en livmoderbetændelse, sidst hun var i løbetid. Heldigvis opdagede jeg det i tide og det kunne klares med hormonindsprøjtninger. Men har en tæve haft livmoderbetændelse og man vælger ikke at sterilisere, så skal hun parres i næste løbetid for at undgå, at det kommer igen. Jeg har hele tiden gerne villet have hvalpe på hende og havde allerede planlagt, at det skulle være dette forår, så den del var jeg helt indforstået med. Efter den hormonbehandling kan man ikke vide, hvornår hun går i løbetid og normalt ville hun først gå i løbetid i slutningen af marts, men hun gik altså i løbetid i lørdags. I løbet af efteråret fik jeg Lilli gjort klar med blodprøver, udstilling og øjenlysning og jeg fik fundet en hanhund.
Hanhunden fik jeg hjælp til at finde. Den opdrætter der har de linier der ligger bag Lilli var så sød at hjælpe mig med at finde en egnet hanhund. Han hedder Dexter og han er en 4 år gammel svensk hanhund, dog bosiddende i Danmark. Nu har jeg så fået taget den første progestronmåling på Lilli og som det ser ud nu, skal hun parres midt eller sidst i næste uge - jeg glæder mig. Så hvis alt går vel, får vi hvalpe i huset i slutningen af april - men jeg skal nok holde jer informeret :o)
Det har været en travl tid med undervisning og skrivning, men i sidste uge hev Karen og jeg to dage ud af kalenderen og tog til Als i Sønderjylland for at besøge Birgitte Lauritzen. Vi besøgte hende og hendes slædehunde første gang sidste år og har nu besluttet, at to gange må være en tradition. Sidste år var der sne og vi kørte i en rigtig slæde. I år var der ingen sne, til gengæld havde Birgitte fået en ny hund og havde fået kørt ham til, så vi kunne blive trukket af 4 meget hurtige hunde. Vildt!
Birgitte har i alt 7 hunde. Alle hendes hunde er nogle, hun har reddet fra mere eller mindre grusomme skæbner. De 6 af dem er slædehunde, en alaskan malamute, en sibirian husky, tre alaskan husky, som er huskier, der er iblandet jagthund eller andet hurtigtløbende hund i, og en eurohound, som er en blanding af flere forskellige jagthunde med et strej af alaskan husky. Den sidste hedder Bob og er det sidste skud på stammen. Han er sort med meget kønne blå øjne.
Da Birgitte hentede ham, var han virkelig bange og der gik flere måneder, før han ville tæt på Birgitte. Det er ca. 1 år siden og selvom han ikke søgte vores opmærksomhed, så var han heller ikke bange for os. Hvis jeg skal være hund i mit næste liv, så vil jeg gerne være hos Birgitte. Hun har en fantaktisk tålmodighed.
Vi ankom mandag eftermiddag, med tid til at køre en tur i skoven. I år var der ingen sne og vi skulle derfor sidde på en vogn denne gang. Fra sidste år vidste jeg, at der er mest fart på i begyndelsen, så jeg meldte mig selvfølgelig til den første tur. Jeg kan godt lide fart og det må også gerne være lidt vildt :o) Vognen er meget anderledes at sidde på end slæden. Tyngdepunktet ligger højere og det var lidt nervepirrende at sætte afsted, specielt fordi jeg ikke helt havde styr på, hvor jeg kunne holde fast med hænderne. Hundene kan trække vognen med ca. 25 - 30 km/timen, så det går stærkt, når man sidder i vognen. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at al den fart har en bagside. Alt det skidt hundenes poter river op havner i hovedet på den, der sidder på vognen. Det var ikke engang fordi det var specielt vådt, men lidt beskidt blev man. Men det var super sjovt og træerne flyver forbi.
Efter vi alle havde fået en tur i vognen, var det blevet mørkt og vi kørte hjem til Birgitte, som havde lavet en super lækker suppe til os. Og så stod den ellers på lækker mad og hundesnak resten af aftenen - og en del af natten.
Efter morgenmaden næste morgen tog vi afsted til skoven igen. I stedet for "bare" at sidde på vognen havde Birgitte sagt, at vi måtte få lov til at prøve at styre vognen og hundene hvis vi havde lyst - ja tak! Som med så meget anden træning, er "tørtræning" en god ide, så vi begyndte med at skubbe vognen op af en lille bakke og så køre ned af den uden hunde for at få en ide om, hvordan man bremser og styrer.Det er meget vigtigt, at man kan finde ud af at bremse, så man ikke kommer til at køre op i en hund. Da Birgitte passer godt på sine hunde, fik vi "kun" lov til at køre på de flade og opadgående strækninger, hvor det er lettere at styre. Første tur ned af bakke uden hunde, kørte vi alene og anden gang sad Birgitte på vognen.
Efter at have gennemført tørtræningen til Birgittes tilfredshed, blev hundene spændt for. Birgitte tog første tur selv for lige at rase hundene af og lige få føling med dem. Ingen af hundene har prøvet at have en fremmed til at styre, så jeg tror også, at Birgitte var lidt nervøs. Efter hun havde kørt en lille tur, var det min tur. Det kan godt være, at det ser let ud, men man skal holde øje med vejen forude. for at se om der kommer trafik, man skal tage hensyn til. Så skal man holde øje med de bagerste hund for at sikre, at skaglerne altid er stramme. Er de ikke det, skal man bremse vognen, så hundene hele tiden har fornemmelsen af at trække. Og endelig, så kan der jo også komme et dådyr løbende over vejen... Det skete heldigvis ikke, mens jeg styrede! Men det skete på min første tur og der var jeg meget glad for, at Birgittes hunde er så veltrænede, at hun kunne styre dem. Men hold op hvor var det sjovt! Da min tur var færdig, havde jeg samme fornemmelse, som når jeg har været i rutsjebanen på bakken - en gang til!!
Efter at alle havde fået en tur, enten som passager eller som vognfører, var festen forbi. Efter en hurtig frokost måtte vi vende næsen mod Sjælland. Men jeg glæder mig allerede til næste år, for så skal vi afsted igen!!
På hjemmefronten er Lilli gået i løbetid. Hun fik en livmoderbetændelse, sidst hun var i løbetid. Heldigvis opdagede jeg det i tide og det kunne klares med hormonindsprøjtninger. Men har en tæve haft livmoderbetændelse og man vælger ikke at sterilisere, så skal hun parres i næste løbetid for at undgå, at det kommer igen. Jeg har hele tiden gerne villet have hvalpe på hende og havde allerede planlagt, at det skulle være dette forår, så den del var jeg helt indforstået med. Efter den hormonbehandling kan man ikke vide, hvornår hun går i løbetid og normalt ville hun først gå i løbetid i slutningen af marts, men hun gik altså i løbetid i lørdags. I løbet af efteråret fik jeg Lilli gjort klar med blodprøver, udstilling og øjenlysning og jeg fik fundet en hanhund.
Hanhunden fik jeg hjælp til at finde. Den opdrætter der har de linier der ligger bag Lilli var så sød at hjælpe mig med at finde en egnet hanhund. Han hedder Dexter og han er en 4 år gammel svensk hanhund, dog bosiddende i Danmark. Nu har jeg så fået taget den første progestronmåling på Lilli og som det ser ud nu, skal hun parres midt eller sidst i næste uge - jeg glæder mig. Så hvis alt går vel, får vi hvalpe i huset i slutningen af april - men jeg skal nok holde jer informeret :o)
tirsdag den 14. december 2010
Fundamentet skal være i orden!
Af Christina Ingerslev
Der er mange måder at træne hund og mange måder at starte hundetræningen på. Hos Hund & Træning følger vi KLIK konceptet på konkurrencehvalpene samtidig med at kursisterne bliver introduceret til de fleste nøglekompetencer. Jeg har nu haft endnu et konkurrencehvalpehold gennem vores system, de har lige afsluttet anden sæson, og jeg må sige at jeg er virkelig godt tilfreds. Hvalpene tilbyder selv en frivillig plads, de er startet på fremsending, indkald og stop, næseprøve apport og meget mere. Det er simpelthen en fornøjelse at følge deres fremskridt uge for uge! På mine to andre konkurrencehold går det også rigtig godt - vi er jo indendørs på Hasselgård, der er ikke helt plads nok til eliteklassen men så får vi heldigvis trænet grundigt på alle de ting der ikke kræver den helt store plads. Glæder mig til en ny sæson efter jul med mine dejlige kursister.
Min egen konkurrencesæson sluttede på en rigtig god måde i lørdags ved Border Collie Klubbens indendørsstævne i Sorø. Jeg havde diskuteret meget med mig selv om jeg skulle gå op en sidste gang i klasse 3. Jeg havde faktisk afskrevet det, men blev så alligevel enig med mig selv om, at det var en god chance til at teste nogle af de ting, vi har gået og arbejdet med i de sidste måneder. Jeg ville egentlig også gerne se hvordan Senna reagerede på at gå op indendørs.
Som sagt så gjort, Louisa og jeg tog afsted og sagde forvel til klasse 3 med maner! Klasse 3 lå til sidst og blev dømt af Erling med kold lungebetændelse, super flot af ham at møde op. Jeg var allersidste hund i klassen, så vi havde god tid til at vænne os til omgivelserne og Senna kunne blive luftet godt af udendørs. Inden vi kom havde jeg egentlig ikke nogle særligt store forventninger til vores indsats, jeg har trænet meget på fjernkontrol, jeg har lavet om på håndsignalerne og træningen af sit fra stå, så jeg håbede at det ville gå bedre end sidste gang. (Der skulle heller ikke meget til, da Senna hoppede 2 meter frem ved første skift sidst jeg var til konkurrence) Jeg vidste, at alle deltagere ville have haft problemer med at få trænet pga af al sneen, så på den måde var det jo ens for alle. Jeg havde trænet seriøst tirsdag, hvor Senna var som en sæk lopper og torsdag hvor det gik lidt bedre. Så det gjaldt bare om at slappe af og se hvad der skete. Louisa var oppe med Lukka før mig. Lukka var i et stjernehumør og lavede et rigtig flot program!
Så endelig ved 3 - tiden blev det min og Sennas tur. Fri ved fod gik fint - Senna havde en ganske lille flagren, hun fulgte super pænt i alle gangarter og gik to skridt bagud ligesom vi havde aftalt :-) 9½ point sagde Erling, nå super - det gik jo fint tænkte jeg. Næste øvelse var fjernkontrol, Senna var super koncentreret og tog alle kommandoer og lå præcist på stregen da jeg kom tilbage - 10 points. Skøøøønt, tænkte jeg, så kører det. Resten af øvelserne gik super godt og vi fik sammenlagt 270 points. Vi havde en stå-dæk i feltet, som vi ikke har haft mulighed for at træne ret meget på og en ekstra pladskommando efter stå, sit og dækøvelsen. Der altid ting der kan forbedres, men det vigtigste var den følelse af flow og lethed jeg følte igennem hele programmet. Den følelse er helt fantastisk og afhængighedsskabende....
Her er et par små smagsprøver fra programmet:
Nu ser jeg frem mod eliteklassen og glæder mig utroligt meget til jeg skal i konkurrence næste år. Det vi træner allermest på i øjeblikket, er at stoppe ved keglen, når man kan se 3 apporter ligge bag den. Senna har fået et godt udløb til keglen, men stopknappen virker ikke når der ligger noget bag keglen. Det går vi lige så stille og arbejder med her vinteren over, plus nogle andre ting der skal pudses af.
Jeg er meget glad for, at jeg har ventet med at stille op i eliteklassen med Senna, da jeg synes at hun skulle modne mere, inden vi var klar til denne klasse. Hun har for godt en måned siden været i sin anden løbetid og hendes fine præstation i Sorø, hvor hun koncentrerede sig SUPER godt, lover rigtig godt for fremtiden.
God jul og godt nytår til jer alle fra Christina!
Der er mange måder at træne hund og mange måder at starte hundetræningen på. Hos Hund & Træning følger vi KLIK konceptet på konkurrencehvalpene samtidig med at kursisterne bliver introduceret til de fleste nøglekompetencer. Jeg har nu haft endnu et konkurrencehvalpehold gennem vores system, de har lige afsluttet anden sæson, og jeg må sige at jeg er virkelig godt tilfreds. Hvalpene tilbyder selv en frivillig plads, de er startet på fremsending, indkald og stop, næseprøve apport og meget mere. Det er simpelthen en fornøjelse at følge deres fremskridt uge for uge! På mine to andre konkurrencehold går det også rigtig godt - vi er jo indendørs på Hasselgård, der er ikke helt plads nok til eliteklassen men så får vi heldigvis trænet grundigt på alle de ting der ikke kræver den helt store plads. Glæder mig til en ny sæson efter jul med mine dejlige kursister.
Min egen konkurrencesæson sluttede på en rigtig god måde i lørdags ved Border Collie Klubbens indendørsstævne i Sorø. Jeg havde diskuteret meget med mig selv om jeg skulle gå op en sidste gang i klasse 3. Jeg havde faktisk afskrevet det, men blev så alligevel enig med mig selv om, at det var en god chance til at teste nogle af de ting, vi har gået og arbejdet med i de sidste måneder. Jeg ville egentlig også gerne se hvordan Senna reagerede på at gå op indendørs.
Som sagt så gjort, Louisa og jeg tog afsted og sagde forvel til klasse 3 med maner! Klasse 3 lå til sidst og blev dømt af Erling med kold lungebetændelse, super flot af ham at møde op. Jeg var allersidste hund i klassen, så vi havde god tid til at vænne os til omgivelserne og Senna kunne blive luftet godt af udendørs. Inden vi kom havde jeg egentlig ikke nogle særligt store forventninger til vores indsats, jeg har trænet meget på fjernkontrol, jeg har lavet om på håndsignalerne og træningen af sit fra stå, så jeg håbede at det ville gå bedre end sidste gang. (Der skulle heller ikke meget til, da Senna hoppede 2 meter frem ved første skift sidst jeg var til konkurrence) Jeg vidste, at alle deltagere ville have haft problemer med at få trænet pga af al sneen, så på den måde var det jo ens for alle. Jeg havde trænet seriøst tirsdag, hvor Senna var som en sæk lopper og torsdag hvor det gik lidt bedre. Så det gjaldt bare om at slappe af og se hvad der skete. Louisa var oppe med Lukka før mig. Lukka var i et stjernehumør og lavede et rigtig flot program!
Så endelig ved 3 - tiden blev det min og Sennas tur. Fri ved fod gik fint - Senna havde en ganske lille flagren, hun fulgte super pænt i alle gangarter og gik to skridt bagud ligesom vi havde aftalt :-) 9½ point sagde Erling, nå super - det gik jo fint tænkte jeg. Næste øvelse var fjernkontrol, Senna var super koncentreret og tog alle kommandoer og lå præcist på stregen da jeg kom tilbage - 10 points. Skøøøønt, tænkte jeg, så kører det. Resten af øvelserne gik super godt og vi fik sammenlagt 270 points. Vi havde en stå-dæk i feltet, som vi ikke har haft mulighed for at træne ret meget på og en ekstra pladskommando efter stå, sit og dækøvelsen. Der altid ting der kan forbedres, men det vigtigste var den følelse af flow og lethed jeg følte igennem hele programmet. Den følelse er helt fantastisk og afhængighedsskabende....
Her er et par små smagsprøver fra programmet:
Nu ser jeg frem mod eliteklassen og glæder mig utroligt meget til jeg skal i konkurrence næste år. Det vi træner allermest på i øjeblikket, er at stoppe ved keglen, når man kan se 3 apporter ligge bag den. Senna har fået et godt udløb til keglen, men stopknappen virker ikke når der ligger noget bag keglen. Det går vi lige så stille og arbejder med her vinteren over, plus nogle andre ting der skal pudses af.
Jeg er meget glad for, at jeg har ventet med at stille op i eliteklassen med Senna, da jeg synes at hun skulle modne mere, inden vi var klar til denne klasse. Hun har for godt en måned siden været i sin anden løbetid og hendes fine præstation i Sorø, hvor hun koncentrerede sig SUPER godt, lover rigtig godt for fremtiden.
God jul og godt nytår til jer alle fra Christina!
fredag den 20. august 2010
Because learning never ends!
Af Karen S. Ulrich
Jeg har været på seminar i Roskilde i den forgangne weekend og det var en fornøjelse!
I weekenden 14.-15. august afholdt Canis et weekendseminar i Roskilde med de tre amerikanske trænere Ken Ramirez, Kathy Sdao og Michele Pouliot. Som entusiast (nørd ville nogen nok sige) på hundeområdet, var det helt sikkert, at jeg skulle med på dette seminar. Jeg elsker at være i den modtagende ende på den slags kurser og har også den holdning, at man som underviser har en pligt til fortløbende at holde sig opdateret i forhold til viden om træning i teori og praksis. Træning af dyr er et dynamisk fagområde, der er i konstant udvikling og jeg oplever altid at få ny inspiration med hjem fra den slags kurser. En kursist jeg havde på et hold sidste år citerede en anden træner med ordene: "den træner, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet" - en sjov sætning men også vise ord, der kan hjælpe til at minde os om, at vi aldrig bliver færdiguddannede indenfor for vores fagområde og at det er arrogant at tro, at man ved det hele og har fået det store forkromede overblik. Min egen erfaring - som jeg også har hørt andre udtrykke - er, at jo mere jeg lærer, desto mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Jeg elsker at lære nyt og at høre dygtige folk øse af deres viden og erfaringer - og weekenden med Ramirez, Sdao og Pouliot var ingen undtagelse. Når man som hundeentusiast går til kurser og seminarer, kan det ikke undgås, at der vil være emner, man har mødt før og har hørt om før. Det er, ifølge min mening, ikke ensbetydende med, at der ikke kan være ny og interessant information at hente, selv for de mere garvede deltagere.
Hver forelæser havde i alt fire oplæg på seminaret - to hver hver dag - hvilket gav tre oplæg formiddag og tre eftermiddag begge dage. Et fuldt program og man var godt stegt i øverste etage, når dagen var omme, men sikken en fornøjelse at få nyt input og lytte til dygtige træneres erfaringer og betragtninger over de udvalgte emner. Emnerne for de 12 oplæg fulgte ikke noget fælles tema, hvilket er almindelig praksis ifølge min erfaring fra større konferencer i Nordamerika. Både Ramirez og Sdao har en baggrund i træning af havpattedyr og andre arter i fangenskab og har begge skiftet til også at træne hunde. Pouliot har en baggrund som træner af førerhunde og er nu aktiv i HTM og freestyle med sine egne hunde. Oplæggene fra de tre forelæsere dækkede emner af både teoretisk og praktisk karakter. Andre oplæg antog en mere overordnet vinkel som f.eks. Ramirez' fremragende oplæg, der gennemgik hans egen model til at uddanne trænere.
Emnerne for de forskellige oplæg var følgende:
Ken Ramirez:
Michele Pouliot
Jeg kunne give mange og lange beskrivelser af hvert enkelt oplæg men vil i stedet slutte med at konkludere, at det for mig er en stor fornøjelse at opleve sådanne dygtige trænere som forelæsere og selvom jeg selvfølgelig har hørt noget af stoffet før og ikke er enig i alt, hvad de siger og heller ikke synes, at alt hvad de gør i praksis er perfekt, så føler jeg stadig, at jeg får en masse med hjem og at det er inspirerende og givende at deltage. Både de teoretiske, praktiske og mere overordnede indlæg har givet stof til eftertanke, ideer til min egen træning og et par af dem fik nogle brikker til at falde på plads i forhold til nogle tanker jeg har haft om uddannelse af både hunde og trænere.
Ud over det faglige er det også super hyggeligt at være på seminar og få lejlighed til at hygge og tale hundesnak med en masse gode venner, som jeg ofte synes, at jeg ser alt for sjældent.
Jeg har været på seminar i Roskilde i den forgangne weekend og det var en fornøjelse!
I weekenden 14.-15. august afholdt Canis et weekendseminar i Roskilde med de tre amerikanske trænere Ken Ramirez, Kathy Sdao og Michele Pouliot. Som entusiast (nørd ville nogen nok sige) på hundeområdet, var det helt sikkert, at jeg skulle med på dette seminar. Jeg elsker at være i den modtagende ende på den slags kurser og har også den holdning, at man som underviser har en pligt til fortløbende at holde sig opdateret i forhold til viden om træning i teori og praksis. Træning af dyr er et dynamisk fagområde, der er i konstant udvikling og jeg oplever altid at få ny inspiration med hjem fra den slags kurser. En kursist jeg havde på et hold sidste år citerede en anden træner med ordene: "den træner, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet" - en sjov sætning men også vise ord, der kan hjælpe til at minde os om, at vi aldrig bliver færdiguddannede indenfor for vores fagområde og at det er arrogant at tro, at man ved det hele og har fået det store forkromede overblik. Min egen erfaring - som jeg også har hørt andre udtrykke - er, at jo mere jeg lærer, desto mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Jeg elsker at lære nyt og at høre dygtige folk øse af deres viden og erfaringer - og weekenden med Ramirez, Sdao og Pouliot var ingen undtagelse. Når man som hundeentusiast går til kurser og seminarer, kan det ikke undgås, at der vil være emner, man har mødt før og har hørt om før. Det er, ifølge min mening, ikke ensbetydende med, at der ikke kan være ny og interessant information at hente, selv for de mere garvede deltagere.
Hver forelæser havde i alt fire oplæg på seminaret - to hver hver dag - hvilket gav tre oplæg formiddag og tre eftermiddag begge dage. Et fuldt program og man var godt stegt i øverste etage, når dagen var omme, men sikken en fornøjelse at få nyt input og lytte til dygtige træneres erfaringer og betragtninger over de udvalgte emner. Emnerne for de 12 oplæg fulgte ikke noget fælles tema, hvilket er almindelig praksis ifølge min erfaring fra større konferencer i Nordamerika. Både Ramirez og Sdao har en baggrund i træning af havpattedyr og andre arter i fangenskab og har begge skiftet til også at træne hunde. Pouliot har en baggrund som træner af førerhunde og er nu aktiv i HTM og freestyle med sine egne hunde. Oplæggene fra de tre forelæsere dækkede emner af både teoretisk og praktisk karakter. Andre oplæg antog en mere overordnet vinkel som f.eks. Ramirez' fremragende oplæg, der gennemgik hans egen model til at uddanne trænere.
Emnerne for de forskellige oplæg var følgende:
Ken Ramirez:
- Concept training - træning på et mere abstrakt niveau, hvor hunde lærer at arbejde ud fra overordnede koncepter som det at kopiere adfærd, genkende og identificere stimuli, reagere på sammensatte signaler mm. - med primært fokus på træning af hunde til at kopiere adfærd udvist af en artsfælle
- Recipe for becoming af top trainer - gennemgang af Ramirez' eget system til uddannelse af dyretrænere
- Problem solving - systematisk tilgang til håndtering af adfærdsproblemer/træningsproblemer
- Evolution of a zoo trainer - beskrivelse af Ramirez' egen uddannelse og erfaringer igennem et liv som dyretræner
- The consequence of mixing consequences: reinforcers and punishers don't mix - diskussion af hvordan forstærkende og straffende stimuli ikke er faste og entydige størrelser men tværtimod kan ændres og manipuleres af træneren selv
- A critical look at "nothing in life is free" protocols - filosofisk og kritisk gennemgang af noget-for-noget strategien - hvor hundens adfærd tolkes med afsæt i den traditionelle (og forældede) hierarkimodel
- So many choices - for trainers and for dogs - diskussion af de mange valg trænere og hunde træffer dagligt med fokus på at sætte sig selv og hunden op til succes og være opmærksom på at kommunikere præcist til hunden i enhver læringssituation
- What's that I fear? - gennemgang af årsager til at hunde udviser angst/aggressiv adfærd og behandlingsmetoder til at håndtere disse problemer
Michele Pouliot
- Clean training (cure the lure) - diskussion af vigtigheden af at holde sin træning "ren" mht. at fjerne forskellige typer af hjælp og kontekstuelle signaler, der ikke er til stede ved konkurrencer, så træning og konkurrencesituationer kommer til at ligne hinanden så meget som muligt
- The Leash - the forgotten tool - praktisk træningsoplæg med forslag til brug af negativ forstærkning i form at let pres på halsbånd eller en tynd line, der kan fungere som et hjælpesignal til at igangsætte adfærd i en dirigeret shapingproces
- Platform training - brug af platforme til indlæring af positioner og anden adfærd som kan være anvendelig i lydighed, dogdancing, rally - og sikkert andre former for hundesport
- Training litters of puppies - beskrivelse af tidlig træning af to kuld hvalpe fra 4-8 ugers alderen med korte ugentlige træningssessioner med hver hvalp
Jeg kunne give mange og lange beskrivelser af hvert enkelt oplæg men vil i stedet slutte med at konkludere, at det for mig er en stor fornøjelse at opleve sådanne dygtige trænere som forelæsere og selvom jeg selvfølgelig har hørt noget af stoffet før og ikke er enig i alt, hvad de siger og heller ikke synes, at alt hvad de gør i praksis er perfekt, så føler jeg stadig, at jeg får en masse med hjem og at det er inspirerende og givende at deltage. Både de teoretiske, praktiske og mere overordnede indlæg har givet stof til eftertanke, ideer til min egen træning og et par af dem fik nogle brikker til at falde på plads i forhold til nogle tanker jeg har haft om uddannelse af både hunde og trænere.
Ud over det faglige er det også super hyggeligt at være på seminar og få lejlighed til at hygge og tale hundesnak med en masse gode venner, som jeg ofte synes, at jeg ser alt for sjældent.
mandag den 28. juni 2010
Nye instruktører og nye kurser
Så er det endelig blevet sommer og vi er nået i mål med det første hold Hund & Træning instruktørkursister, der har gennemgået H&T's instruktøruddannelse. Kursisterne har i løbet af de sidste 1½ år arbejdet flittigt og har ved de tre afsluttende eksaminer vist, at de har læst rigtig meget og er blevet dygtige til både teori og praksis. Undervejs er der blevet knoklet med svære lærebøger, praktisk træning med egne hunde, opgaver og træningslogs og praktik på hold hos uddannede instruktører.
Fredag d. 18. juni gik de første fem kursister til den afsluttende eksamen i undervisning af hold, som de alle bestod med flotte præstationer.
Stort tillykke fra Hund & Træning til: Maiken Trorup, Regitze Pedersen, Morten Østergaard, Trine Rafn og Christina Borger Nielsen med flot gennemført uddannelsesforløb. I har gjort det så flot og vi er stolte af jer!!
De nyudklækkede instruktører - Maiken, Regitze, Morten, Trine og Christina - på dagen for den afsluttende eksamen med teamet af undervisere i baggrunden: Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.
Hund & Træning har endnu et hold instruktørkursister godt på vej i deres uddannelsesforløb og starter et nyt hold i januar 2011, hvor der stadig er mulighed for at melde sig til.
Instruktøruddannelsen lægger vægt på både teoretiske og praktiske færdigheder og instruktørkursisterne arbejder i undervisningen med emner som indlæringsteori, hundens adfærd, racekendskab, formidling i teori og praksis, sundhed, sygdom og førstehjælp og praktisk træning af egen hund. Derudover er der føltjeneste på mindst tre praktiske træningshold hos uddannede instruktører. For at bestå forløbet skal kursisterne ud over deltagelse i undervisningen bestå tre eksaminer: en praktiske træningseksamen med hund, en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk eksamen i undervisning af hold.
Spritnye kurser hos Hund & Træning
Som noget helt nyt tilbyder Hund & Træning et grundkursus i klikkertræning for alle hundeejere, der gerne vil lære mere om klikkertræning. Mange har snuset lidt til klikkertræning uden helt at blive dus med teknikken og er måske derfor lidt usikre på, præcis hvordan man får mest muligt ud af at bruge en klikker i træningen. Klikkertræning er jo langt mere end bare at klikke for ønsket adfærd. Grundkurset i klikkertræning er primært praktisk orienteret og giver mulighed for at få mere viden om, hvad klikkertræning egentlig er og praktisk erfaring i at bruge teknikken med egen hund. Vi kommer til at arbejde med forskellige typer af øvelser, som kan give en god forståelse for, hvordan man kan få mere ud af sin træning. Med dette som udgangspunkt kan klikkertræningen åben vejen for videre træning indenfor alle de mange forskellige typer af hundesport. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om klikkertræning og få noget praktisk erfaring med brug af teknikken i din egen træning, er grundkurset måske lige noget for dig.
Der er netop kommet nye træningshold på kursusoversigten for Hund & Trænings hold på Sjælland og i Jylland med mulighed for tilmelding på forskellige typer af hold med start i løbet af sommeren.
Et helt nyt tiltag er kurset i konkurrencelydighed i Gørlev i Vestsjælland, hvor kurset begynder med en hel kursusdag efterfulgt af 7 gange aftentræning på hverdagsaftener. Ideen med at begynde med den hel kursusdaag er at få en grundig start og få dannet et overblik over træningsstrategier og mål for hver enkelt kursist på holdet. På den første kursusdag vil vi gennemgå basiskompetencerne kontakt, leg, initiativ og kontrol (KLIK konceptet) i teori og praksis, som danner fundament for al videre træning i det træningssystem, vi arbeder med. Vi vil også bruge dagen på at få lagt en plan for hver enkelt hund/fører team i forhold til mål for træningsforløbet. I løbet af de efterfølgende 7 træningsgange vil vi arbejde med kursisternes individuelle mål.
Læs mere om de nye kurser og grundkurset i klikkertræning på Hund & Trænings hjemmeside: http://www.hundogtraening.dk/ og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.
Karen Strandbygaard Ulrich
Fredag d. 18. juni gik de første fem kursister til den afsluttende eksamen i undervisning af hold, som de alle bestod med flotte præstationer.
Stort tillykke fra Hund & Træning til: Maiken Trorup, Regitze Pedersen, Morten Østergaard, Trine Rafn og Christina Borger Nielsen med flot gennemført uddannelsesforløb. I har gjort det så flot og vi er stolte af jer!!
De nyudklækkede instruktører - Maiken, Regitze, Morten, Trine og Christina - på dagen for den afsluttende eksamen med teamet af undervisere i baggrunden: Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.
Hund & Træning har endnu et hold instruktørkursister godt på vej i deres uddannelsesforløb og starter et nyt hold i januar 2011, hvor der stadig er mulighed for at melde sig til.
Instruktøruddannelsen lægger vægt på både teoretiske og praktiske færdigheder og instruktørkursisterne arbejder i undervisningen med emner som indlæringsteori, hundens adfærd, racekendskab, formidling i teori og praksis, sundhed, sygdom og førstehjælp og praktisk træning af egen hund. Derudover er der føltjeneste på mindst tre praktiske træningshold hos uddannede instruktører. For at bestå forløbet skal kursisterne ud over deltagelse i undervisningen bestå tre eksaminer: en praktiske træningseksamen med hund, en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk eksamen i undervisning af hold.
Spritnye kurser hos Hund & Træning
Som noget helt nyt tilbyder Hund & Træning et grundkursus i klikkertræning for alle hundeejere, der gerne vil lære mere om klikkertræning. Mange har snuset lidt til klikkertræning uden helt at blive dus med teknikken og er måske derfor lidt usikre på, præcis hvordan man får mest muligt ud af at bruge en klikker i træningen. Klikkertræning er jo langt mere end bare at klikke for ønsket adfærd. Grundkurset i klikkertræning er primært praktisk orienteret og giver mulighed for at få mere viden om, hvad klikkertræning egentlig er og praktisk erfaring i at bruge teknikken med egen hund. Vi kommer til at arbejde med forskellige typer af øvelser, som kan give en god forståelse for, hvordan man kan få mere ud af sin træning. Med dette som udgangspunkt kan klikkertræningen åben vejen for videre træning indenfor alle de mange forskellige typer af hundesport. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om klikkertræning og få noget praktisk erfaring med brug af teknikken i din egen træning, er grundkurset måske lige noget for dig.
Der er netop kommet nye træningshold på kursusoversigten for Hund & Trænings hold på Sjælland og i Jylland med mulighed for tilmelding på forskellige typer af hold med start i løbet af sommeren.
Et helt nyt tiltag er kurset i konkurrencelydighed i Gørlev i Vestsjælland, hvor kurset begynder med en hel kursusdag efterfulgt af 7 gange aftentræning på hverdagsaftener. Ideen med at begynde med den hel kursusdaag er at få en grundig start og få dannet et overblik over træningsstrategier og mål for hver enkelt kursist på holdet. På den første kursusdag vil vi gennemgå basiskompetencerne kontakt, leg, initiativ og kontrol (KLIK konceptet) i teori og praksis, som danner fundament for al videre træning i det træningssystem, vi arbeder med. Vi vil også bruge dagen på at få lagt en plan for hver enkelt hund/fører team i forhold til mål for træningsforløbet. I løbet af de efterfølgende 7 træningsgange vil vi arbejde med kursisternes individuelle mål.
Læs mere om de nye kurser og grundkurset i klikkertræning på Hund & Trænings hjemmeside: http://www.hundogtraening.dk/ og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.
Karen Strandbygaard Ulrich
tirsdag den 1. juni 2010
En fantastisk weekend
Af Louisa Wibroe
Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe...
For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv... Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.
Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.
Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger - nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border... Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt :-)
Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!
Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve
Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer... :-)
Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe...
For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv... Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.
Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.
Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger - nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border... Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt :-)
Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!
Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve
Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer... :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)






