Hund & Trænins blog er flyttet til denne adresse:

www.blog.dogtraining.dk

Forebyg alene hjemme problemer

Af Karen Frost

Sommeren er en god tid at få hvalp på og der er mange som vælger at få hvalp i forbindelse med deres ferie. Nu er sommerferien så ved at være slut og hverdagen skal til at begynde igen. Er du en af dem der har fået en hundehvalp i løbet af sommeren, skal din hvalp formodentligt nu for alvor til at være alene hjemme. Langt de fleste hvalpe lærer at være alene hjemme uden de helt store problemer, men der også dem, der synes det er meget svært at blive efterladt og som viser det via vokalisering, urenlighed og/eller destruktion. Der er rigtigt meget, du kan gøre, for at forebygge at din hvalp får problemer:

•  Begynd i det små. Forhåbentligt har din hvalp oplevet at være alene i kortere tidsrum allerede hos opdrætter, så den har oplevet at det er ok. Det er en god idet at introducere det at være alene hjemme gradvist, så hvalpen ikke går fra uafbrudt samvær til 8 timer. Kan det lade sig gøre, så gå fra hvalpen først 5 minutter, så 10, så 15, så ½ time, så 1 time, så et par timer og øg så tiden med ½-1 time indtil du rammer den tid hvalpen skal kunne være alene hjemme

• Gå tilbage til hvalpen, hvis den bliver ked af det. Du kan opleve, at der er mennesker, der vil fortælle dig, at du endelig ikke må gå tilbage til en hvalp der piber. Det er rigtigt, at hvalpen kan lære, at den kan få dig til at komme tilbage ved at pibe, men alene hjemme træning handler om at lære hvalpen, at det er trygt at være alene hjemme. Bliver hvalpen bange, så tag hånd om følelsen. Gå roligt tilbage som om det hele tiden var meningen, at du ville komme hjem nu. Bliv hjemme indtil hvalpen er faldet til ro og gå så igen lidt kortere tid. Nogle hvalpe kan godt protestere over at blive efterladt uden, at det betyder at de er bange. Prøv at høre, om hvalpen kun er lidt utilfreds, eller om den er bange. Er den bange, eller er du i tvivl, så gå tilbage til den med det samme og læg så en ny plan

•  Sørg for at hvalpen er stimuleret. Hvalpe har behov for både fysisk og mental stimulation – og mest at det sidste. Giver du ikke din hund nok at beskæftige sig med, risikerer du at den beskæftiger sig selv, og det er sjældent, den beskæftigelse er noget du synes er en god ide. Stå derfor gerne tidligere op, så der er tid til at gå en god tur med hvalpen, hvor den har tid til at snuse. Små hvalpe skal ikke have så meget fysisk motion, men skal opleve verden. Giv hvalpen sin morgenmad spredt i haven eller i forskellige former for aktivitetslegetøj (f.eks. en rengjort ½ l flaske), så den har brugt sin hjerne og er træt, før den skal efterlades alene hjemme 

 

• Sørg for at hvalpen er rolig og afslappet, før du går. Det er meningen at hvalpen skal sove/hvile, når den er alene hjemme. Har du leget med din hvalp lige før du går, vil den være tændt og klar til mere. Sådan en hvalp vil har lettere til at vokalisere og ødelægge ting, når den efterlades. Sørg derfor for at din hvalp er afslappet før du forlader den. Lad den få ro de sidste 20-30 minutter før du går fra den. På den måde kan hvalpen nå at geare ned og blive lidt træt, før du går. Hvalpen skal være træt men ikke så sovende, at den ikke opdager, at du går

• Hav hvalpen på et hvalpesikkert sted med noget af dens legetøj. Et køkken eller bryggers, hvor der er grænser for hvor mange ulykker hvalpen kan lave, og hvor det er let at tørre op, hvis der sker et uheld, er meget velegnet. Husk at hvalpe i gennemsnit ikke kan holde sig så mange timer ad gangen og det er derfor en ide at hvalpen ikke er mere end 3-4 timer alene hjemme, hvis det kan lade sig gøre. Giv gerne hvalpen forskellige slags legetøj, som den kan beskæftige sig med mens den er alene. Jeg vil dog anbefale at du undgår aktivitetslegetøj, hvor hvalpen skal manipulere legetøjet for at få godbidder/mad til at falde ud. Den slags legetøj kan køre hvalpen op, så den er helt tændt, når den er færdig. Og hvad skal den så lave? Der er risiko for at hvalpen begynder at bide i ting, der er uhensigtsmæssige at bide i som møbelben og tapet. Giv den i stedet f.eks. en frossen KONG el.lign. fyldt med f.eks. kylling og ris. Den holder hvalpen beskæftiget, men den ligger roligt ned og tygger i stedet for at fare rundt efter f.eks. en bold med godbidder

•  Sig kort farvel og hils på hvalpen, når du kommer hjem. Sig gerne et kort farvel til hvalpen, så den ved, at du går. Sig ”jeg kommer snart igen” eller en anden kort sætning og giv den evt. sin KONG når du går. På den måde etablere du en rutine, som gør hvalpen tryg ved at du skal gå. Undgå dog at det bliver et langt afskedsritual, så kan forskellen mellem det at være sammen med dig og være alene blive for stor. Når du kommer hjem, så hils på hvalpen. Der er dem der mener at hvalpen skal ignoreres helt, når du kommer hjem, men det er meget hårdt for en social art at blive ignoreret og det er unødvendigt. Hils i stedet afdæmpet på din hvalp, også selvom den er meget entusiastisk. Tal f.eks. stille og roligt til den og lad evt. som om du har to store indkøbsposer, du lige skal have tømt, før du kan hilse. Når hvalpen sætter sig roligt ned, kan du hilse rigtigt på den.

•  Skæld aldrig hvalpen ud for ulykker, den har lavet, mens den var alene. Hvalpen kan ikke forstå, hvorfor du skælder den ud, så det har derfor ingen præventiv virkning. Nogle vil hævde at hvalpen godt ved at den har gjort noget galt, for den ser skyldig ud, men hunde er ikke i stand til den form for abstrakt ræsonnering. Hvalpen, og voksne hunde for den sags skyld, kan lære, at når der f.eks. ligger noget, der er tygget i stykker, så er du sur, når du kommer hjem. Men hvalpen kan ikke forstå, at det er det, at den har ødelagt det, der er årsagen til, at du er sur. Hvalpen kan altså lære at vise underlegen adfærd, når noget er ødelagt, men det er ikke tegn på skyldfølelse – uanset hvordan det ser ud! Husk også at du ikke kan forvente, at hvalpe har blærekontrol, før de er ca. ½ år, og at det er naturligt for dem at undersøge alt med munden og tænderne. Det er bl.a. derfor det er en god ide at have hvalpen et hvalpesikkert sted, når den er alene

Overtager du en hund, der har alene hjemme problemer eller begynder din hund at udvise alene hjemme problemer, er det ikke altid let at løse. Ofte er der dog tiltag, der kan gøre det lettere for både hund og ejer, men det kræver ofte professionel hjælp. Har din hund en tendens til alene hjemme problemer, dvs. den er urenlig, hyler/gør eller ødelægger ting en gang i mellem, så husk at uafbrudt samvær med mennesker ofte er en udløsende faktor for alene hjemme problemer. Har din hund været konstant været sammen med dig i løbet af sommeren, så start den blidt op med kun lidt tid alene ad gangen.

Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for at undgå eller løse alene hjemme problemer, så afholder Hund & Træning foredraget ”Alene hjemme – åh, nej!” fredag d. 22. august kl. 18.30 i Hedehusene-Fløng Jagtklub. Læs mere på www.hundogtraening.dk.  

Forberedelser til VM i Finland

Af Christina Ingerslev

Senna og Lukka på aftentur i Sverige

Her i juni måned har jeg haft mange forskellige undervisningsopgaver. Jeg elsker at undervise og møde en masse dejlige hundemennesker, der har lyst til at træne på en sjov og positiv måde. Som underviser har man også brug for jævnligt selv at få fyldt noget ny inspiration på, og det har der heldigvis også været tid til her i forsommeren.

Senna og jeg er blevet udtaget til at repræsentere det danske landshold, der skal til VM i lydighed i august og i den forbindelse havde landsholdet en træningssamling midt i juni. Det blev til et par skønne dage, hvor vi hjalp hinanden og udvekslede erfaringer om vores træning.

Fællesøvelser til konkurrencetræning i Sverige

Her i slutningen af juni var Louisa Wibroe og jeg på en tre dages lydigheds camp arrangeret af Ditte Andersson, Lotta Hagstrøm og Maria Brandel fra Sverige. Jeg var der også sidste år, og det var også denne en virkelig skøn oplevelse. I år var der stor fokus på konkurrencetræning. Vi var inddelt i to grupper, som skiftedes til at være deltagere og prøveledere/dommere. Til prøven blev der lavet en hel masse forstyrrelser, vi kunne selvfølgelig belønne hunden, hvor vi havde brug for det under "konkurrencen", og i det hele taget lave den perfekte forberedelse til VM.
Den sidste dag var der tre franske dommere, der sammen med Maria Brandel, bedømte vores hunde  med et skarpt dommerblik. Særligt de franske dommere så utrolig meget på præcisionen i udførelsen af øvelserne. De så f.eks. på, om hunden gik på en helt lige linje i fri ved fod hele tiden, og om hunden sad helt og aldeles lige på den mindste millimeter. Det var rimelig detaljeorienteret, synes jeg. Det skal være sjovt at deltage i lydighedskonkurrencer og sjovt at træne, for meget præcision modvirker dette efter min mening. Nå men de skal ikke dømme ved dette VM, så ..... Under alle omstændigheder var det super hyggeligt at møde franskmændene og det er altid tankevækkende at høre hvad dommere går op i, når de dømmer.

Klargøring af prøvearealet

Jeg ved til gengæld, at mindst to af de dommere der skal dømme ved VM er meget præcisionsorienterede, så jeg har valgt at prioritere præcision og sikkerhed højt i min træning af Senna.

Hun var fuld af energi til alle træningskonkurrencerne, også den vi havde den tredje dag i høj sol og varme. Super viden at have inden mesterskabet. Fart og energi i øvelserne er ikke noget, jeg behøver at træne med hende. Hun er nu helt frisk efter den lange sygdomspause, og det er en fantastisk lettelse endelig at være i gang igen. Jeg valgte, at gennemføre alle træningskonkurrencerne meget prøvelignende for næsten alle øvelsers vedkommende, da jeg ønskede at lægge meget fokus også på helheden og det at aftrappe belønningerne. Jeg har nu et godt billede af, hvilke træningsopgaver vi har foran os her i den sidste måned inden VM. 

I vores shop har vi Maria Brandels nye omarbejdede udgave af "Från hvalp til stjärne" til salg: Klik her hvis du vil vide mere om den: http://shop.dogtraining.dk/boeger-100/traening-61/fraan-valp-till-stjaurna-1018.html

Det etiske valg – og konsekvensen af det

Af Karen Frost Knudsen

Jeg forklarer altid mine kursister (og andre, der evt. kommer til at stå i vejen), at hvordan de vælger at træne er et etisk valg. Helt basalt handler det om, hvorvidt hunden skal arbejde for at opnå noget behageligt eller for at undgå et ubehag. Mine tanker her handler ikke om, hvorfor jeg ønsker, at mine hunde skal arbejde for at opnå noget behageligt eller hvilke fordele, der er i den strategi, men mere om de konsekvenser det valg har for nogle.

Den menneskelige natur kan være meget interessant. Vælger du at klikkertræne og gør det i nærheden af mennesker, der træner på en anden måde, risikerer du at blive mødt med skepsis, modvilje og nogle gange direkte fjendtlighed. Skepsis er ok, for så er de fleste alligevel nysgerrige nok til gerne at ville høre mere. Træner du sammen med dem, som mener, at klikketræning er noget tøsetræning, som kun er vejen til alt ondt, er du i risiko for at blive mobbet, når du møder en udfordring i din træning. Kommentarer som: ”nå, kan det der klikkertræning ikke løse det?!”, gerne sagt med let foragt er typiske. Det er som om, at hvis du vælger at klikkertræne, så kan du ikke have udfordringer i din træning, uden det er metoden, der er helt ude i skoven. Det at træne positivt handler ikke om, at du aldrig mere har udfordringer i din træning. Det handler om den holdning, du har til, hvordan du vil løse dem. Jeg undrer mig meget over sådanne kommentarer. Det er jo ikke, fordi strafbaseret træning er ufejlbarlig, og sætter du dig hårdt nok på din hund, så er der aldrig problemer med diverse øvelser. Jeg har i hvert fald set rigelig træning til at afkræfte den myte!

Det værste er dem, der får kommentarer om, at de ødelægger deres hund, når de vælger at klikkertræne, og bemærkningerne kan blive meget ondskabsfulde. Et eller andet sted kan jeg godt forstå de trænere, der siger sådan. Viser du dem, at du kan lykkes med en hund, uden brug af ubehag og straf, fjerner du samtidigt deres undskyldning for, at det er ok at straffe sin hund, for ellers bliver den ustyrlig, ulydig eller overtager verdensherredømmet! Du viser dem, at der er en anden vej, og det er meget provokerende.

Er du en af dem, der har stået model til sådanne kommentarer eller måske stadig står for skud, fordi du er den eneste i nærheden, der har valgt at træne uden brug af straf, så skal du bare vide, at vi er mange, der er på din side – og vi bliver flere og flere. Vid at jeg hepper på dig og tager hatten af for, at du bliver ved!

Har du en rallyinstruktør i maven?

Af Karen Strandbygaard Ulrich

Rallylydighed er en ret ny hundesport i Danmark – og en hundesport i hurtig fremgang. De første tre prøver blev holdt i Danmark i 2006, og i år forventes der afholdt ikke mindre end cirka 100 prøver. Rally er en sport, hvor der lægges mere vægt på det glade samarbejde mellem hund og fører end på snorlige præcision i udførelsen af øvelserne. Det betyder, at ejere af rigtig mange racer har fornøjelse af at træne rally med deres hunde, også racer der ikke traditionelt forbindes med lydighedstræning. Mange hundeskoler fortæller om stor interesse for rallytræning blandt deres kursister. 

Rallylydighed er helt klart en af tidens store hundesportsgrene. Hos Hund & Træning tilbyder vi en rallyinstruktøruddannelse for dig, der brænder for rally, og som har lyst til at undervise andre i denne sjove aktivitet. Uddannelsen tager ¾ år og er fordelt over ti kursusdage. I kursusforløbet giver vi dig mulighed for at få en unik kombination af teori og praksis, så du efter forløbet vil være godt klædt på til at udvikle din egen træning og til at undervise andre. Vi er af den overbevisning, at man har lettere ved at formidle til andre, hvis man selv har arbejdet med den praktiske træning af de øvelser, man underviser i, og vi lægger derfor stor vægt på, at vores kursister kommer til at arbejde med de praktiske rallyøvelser med egen hund. Samtidig arbejder vi på uddannelsen med de teoretiske strategier for indlæring, kendskab til rallyskiltene, regler for øvelsernes udførelse, formidling til kursister, planlægning af holdforløb, planlægning og opsætning af baner og konkurrenceforberedelse. 

I slutningen af 2013 kom der en række ændringer fra DKK’s side, hvor der blev tilføjet en række nye øvelser til de fire rallyklasser og flere kendte øvelser blev flyttet ned i klasserne, så der er kommet en mere sammenhængende rød tråd igennem klasserne og nye udfordringer i træningen. Alle disse ændringer har vi naturligvis inkorporeret i vores rallyinstruktøruddannelse, så du efter endt uddannelse vil være fuldt opdateret i forhold til rallysporten anno 2014. 

Ved at kombinere teoretisk viden og en systematisk tilgang til undervisningen og holdplanlægningen med praktiske træningsfærdigheder giver vi dig det bedst mulige udgangspunkt for at kunne afholde rallykurser for dine egne kursister, så du kan hjælpe endnu flere hundeejere i gang med en træningsaktivitet, der kan være til glæde for både familiehunden og den aktive hundeejer med interesse for konkurrencer.

Vores undervisere har stor teoretisk viden om læringsteori, mangeårig praktisk erfaring med træning og konkurrencedeltagelse med egne hunde og med undervisning og formidling – både på hold og på en række uddannelsesforløb for hundeprofessionelle. 

Du kan læse mere om rallyinstruktøruddannelsen og Hund & Trænings andre kurser og udannelsesforløb på www.hundogtraening.dk.  

Balance i træningen

Af Christina Ingerslev

Jeg har bestemt mig for ikke at skrive en hel masse om, hvor frustrerende det har været ikke rigtig at kunne træne, fordi Senna har været syg i lang tid. Hun er ganske langsomt ved at få det bedre, så det er den gode nyhed. I sommer var jeg på træningslejr i Sverige, sammen med en række superdygtige trænere fra både Norge, Sverige, Finland, Rusland og Polen. Lejren var arrangeret af Maria Brandel, Ditte Andersson og Heléna Lindström, og de gjorde det fantastisk godt. Det var tre fantastiske dage med super træning og mange gode snakke om hundetræning. En af de ting vi diskuterede var klikkertræningens muligheder og begrænsninger, og i den forbindelse hvilke fejlmeldingsrutiner vi hver især havde. Det emne har jeg bestemt mig for at vende tilbage til i en senere blog. Hvis du har nogle spørgsmål omkring fejlmeldingsrutiner, jeg skal lade mig inspirere af til en kommende blog, så skriv endelig til mig.

I min egen træning er jeg blevet mindet om nogle af de emner, vi talte om i Sverige. Samtidig skrev jeg for et stykke tid siden et blogindlæg til Siv Svendsens blog på Amokk hundeskole (http://www.amokk.no/), hvor et af kodeordene var balance. Det er en kombination af disse emner, jeg gerne vil brodere videre på her.

Den balance jeg tænker på, er mellem hundens initiativ på den ene side og signalforståelse på den anden side. Jeg oplever, at der kan komme problemer med signalforståelsen især i øvelserne fjernkontrol og sit, stå og dæk under gang hos nogle klikkertrænede hunde. Det sker langtfra hos alle klikkertrænede hunde, men jeg ser det særligt hos klikkertrænede hunde, hvor træneren ikke har fokuseret meget på, at hunden virkelig skal vente på signalet og kun reagere, når den hører signalet.

Min egen systematiske træning har ligget underdrejet i ½ år, jeg har lavet lidt hist og pist og særlig indkald med stop har jeg trænet på og det går super godt, men fjernkontrol, er faktisk kommet lidt ud af kontrol her i sygdomspausen. Jeg tænkte at jeg ville begynde lidt forfra med øvelsen og indlære et nyt bevægelsesmønster, da jeg synes at Sennas dæk fra stå er blevet lidt unøjagtig. Jeg har arbejdet med frivillige tilbud, sat et nyt signal på og synes faktisk jeg er kommet et pænt stykke vej, men lige så snart jeg gradvist sætter det ind i den samlede fjernkontrol, så får jeg det gamle mønster igen. Jeg tror faktisk hendes association er: En bevægelse når hun selv tilbyder og en anden bevægelse, når jeg giver signal. Godt så - vi må tilbage i træningen og arbejde mere med signalforståelsen og samtidig ro i positionerne. Hun er samtidig blevet mere tilbydende i selve fjernkontrollen end godt er, så vi skal arbejde med indtage position og holde position og eventuelt gentagelse og derefter belønning. Balancen er i hvert fald i øjeblikket tippet til fordel for, for mange tilbud og for lidt signalforståelse.

På kontoret er det kraftig aktivitet, vi arbejder i øjeblikket på to bogudgivelser: Pia Hviid har skrevet bogen Hundesulten, som er en opskriftsbog med hjemmelavede godbidder. Vi udgiver bogen på vores forlag i slutningen af denne måned. Glæder mig så meget til bogen bliver færdig, der en super flot!

Samtidig er Karen Ulrich og jeg ved at lægge sidste hånd på vores egen store grundbog i klikkertræning. Trykkeriet var ved at falde besvimet om, da vi fortalte hvor mange sider, vi havde planlagt, så vi lagde en ny strategi og kan nu faktisk se afslutningen på vores arbejde gennem flere år. Glæder mig så meget til at stå med den i hånden.      

DM 2013! Skuffelsen blev vendt til glæde

Af Louisa Wibroe

Min træning har været meget sporadisk hele dette år. I lange perioder har jeg overhoved ikke trænet, og i andre perioder har jeg trænet lidt detaljer eller lidt helhed men altsammen meget ustruktureret. Jeg har været på nogle super gode og lærerige kurser, men har alligevel ikke rigtig kunne finde motivationen til at følge op på de ting, jeg har lært.

Så motivationen for at tage til dette års DM var ikke voldsom stor. Men dagen plejer at være rigtig hyggelig og festlig og jeg ved, jeg ville ærger mig, hvis jeg ikke tog afsted. Lukkas resultater dette år spejler egentlig heller ikke rigtig vores ringe træningsindsats. Hun har faktisk gjort det rigtig godt. Desuden skulle jeg følges med Christina, og vi har altid de hyggeligste ture rundt i ind- og udland, så selvfølgelig skulle vi afsted til det nordjyske.

Med min ringe træningsinsats igennem året ville det ikke være fair overfor min hund, at sætte næsen op efter at blive Danmarksmester. Men jeg havde et helt klart og tydeligt mål. Lukka skulle stråle som en lille sol fra start til slut. Uanset hvordan de forskellige øvelser så end gik. Langt de fleste hunde og førere ser ud som om de virkelig trives i ringen, og det synes jeg er skønt at se. Men der er også nogle hunde – og førere for den sags skyld – der ser ud som om, de hellere ville være et andet sted, og det er rigtig kedeligt at se på. Lukka er ultra sensitiv, og specielt da hun var yngre, skulle der ikke meget til at gøre hende "ked af det", og det er faktisk noget af en udfordring, når man som mig er meget perfektionistisk, ikke på nogen måde at vise sin skuffelse, hvis hunden laver en fejl. Det har taget mig mange år at lære, men jeg synes selv, at jeg er blevet så meget bedre. Dygtiiiig.

Selve prøven
Fællesøvelserne rigtig gik fint (var jeg næsten sikker på - pointene er hemmelige til DM, så man ved jo ikke om dommeren har trukket for et eller andet...)

Selve programmet gik knap så fint. Fri ved fod var rigtig pæn, men pludselig forsvandt Lukka fra min side, fordi der var et eller andet, der generede hende i lysken. Sekundet efter var hun på plads igen og fuldførte resten af øvelsen i fineste stil. I lynet, hvor hun normalt er super stabil, mistede hun en position. Øv øv. Nå men positionen var jo mistet, og ville aldrig nogensinde komme igen, så jeg kunne lige så godt overbevise hende om, at hun var verdens mest fantastiske hund og så ellers rette al fokus mod den næste øvelse. Indkald med stå og dæk gik helt perfekt. Så var det fremsendingen, som absolut er den øvelse, jeg har trænet mindst på, men som også er en af de letteste øvelser i eliteprogrammet, synes jeg. Lukka løb rigtig friskt ud til keglen, og på min næste kommando løb hun i fuld fart direkte ud mod feltet. Umiddelbart inden feltet bremsede hun, vendte sig om og så meget forventningsfuld på mig, fuldstændig overbevist om, at hun stod præcis der, hvor hun skulle stå. Om hun havde set syner og troede, at hun havde passeret det forreste bånd i feltet må stå hen i det uvisse. Jeg var rimelig overrasket. Det har hun ALDRIG gjort i de fire år, hun har gået til lydighedskonkurrencer! Hun har løbet i en helt anden retning flere gange, hvis hun ikke har kunne se feltet men denne her, den var ny! Hmmm... what to do? Jeg sagde "bakke" og hun bakkede så meget at bagbenene kom ind i feltet. Så sagde jeg "bakke" igen, så også forbenene kom ind i feltet men jeg kunne ikke se om hun kun lige akkurat stod på båndet, så jeg gav hende en tredje "bakke" og så var hun helt inde, og jeg kunne dække hende af og fuldføre øvelsen. Efterfølgende fik hun en masse ros for hun havde jo været helt vildt dygtig og taget mine bakkekommandoer på 25 m afstsand. Og hun blev SÅ glad, så de resterende øvelser: aport, springaport, næseprøve og stillingsskift lavede hun super smukt. Noget af det bedste nogensinde.

Det skulle blive spændende at se, hvor mange point det kunne blive til. Jeg var specielt spændt på, hvad mine tre bakkekommandoer i fremsendelsen havde kostet. Vi endte på en 7. plads med kun 256,5 point. Det var alligevel noget af en skuffelse. Jeg kiggede på min kritik og konstaterede, at vi havde fået 0 i fremsendelsen! Det kom godt nok noget bag på mig. Jeg troede, at en ekstrakommando, som hunden vel og mærke reagerer på, kun kostede ét point, så jeg havde håbet på at få 6 eller måske endda 7. Nå men lydighed er jo en bedømmelses sport, og alle dommere dømmer forskelligt. Nogen gange føler man sig snydt for nogle point, og andre gange synes man de andre har fået for mange (det er sjældent den anden vej rundt ;-)). Resten af Lukkas point var meget fine. Selvfølgelig var der et syvtal i lynet for den manglende position og 8,5 i fri ved fod, men ellers fik vi 3 x 9 og 4 x10.

Jeg indrømmer, jeg var lidt skuffet da jeg kom hjem. Det var nogle fjollede fejl Lukka havde lavet. Heldigvis havde jeg prøven på video, og da jeg dagen efter så optagelserne, gik det op for mig, at jeg i den grad havde nået mit mål og meget mere end det. Lukka stråler som en lille sol HELE prøven igennem. Hun smiler fra øre til øre, og er bare SÅ glad og på. Jeg blev virkelig rørt. Det går så hurtigt, mens man er i ringen, så det er guld værd at kunne se programmet bagefter. De få ting vi trods alt har trænet lidt på lykkedes til fulde. Hun kiksede godt nok i nogle af hendes bedste øvelser, men hendes "dårligste" øvelser var bedre end nogensinde.

Afslutningsvis
Der blev vist meget flot lydighed i eliteringen, men der blev også lavet mange fejl. For mange fejl, synes jeg – mine egne inklusiv – når man tænker på, at det var landets bedste hunde, der var samlet. Men hvorfor fokuserer vi altid på det, der gik dårligt? For at blive bedre naturligvis. Men burde vi (læs: jeg) ikke lægge lidt mere vægt på alt det der gik godt? Det er trods alt som regel størsteparten af en prøve der forløber blændende, men som ofte bliver overskygget af enkelte smuttere.

Note to self: fokuser på alt det der gik godt. På alt det der lykkedes. Og kom så i gang med at træne din fantastiske hund :-)

Men vigtigst af alt: Vi havde en super hyggelig dag. Der er altså nogle rigtig, rigtig søde mennesker i vores lille eliteklasse. Snakken gik lystigt og vi fik grinet godt igennem. Selvfølgelig er vi konkurrenter, men jeg synes godt, at jeg kan mærke, at vi først og fremmest kommer, fordi vi elsker vores hunde og nyder at beskæftige os med dem.

Tak for et godt DM og tillykke til de nye Danmarksmestre. Et ekstra stort tillykke til Gitte og Zig Zag, der vandt eliteklassen.