Hund og Trænings blog

Våd træningsweekend!

2012-01-24T06:36:00.000-08:00

Det var så i den forløbne weekend, at jeg havde holdopstart på mine almindelige træningshold. Der er altid et eller andet fantastisk ved at have første træningsgang – også selvom jeg måske kender alle kursister i forvejen. Denne gang kan jeg med sindsro sige, at det i hvert fald ikke var vejret, der var fantastisk. I den første time, hvor jeg har mit hverdagslydighedshold, var vejret ok. Det smådryppede lidt, men der var ophold i det. Jeg er så heldig, at jeg har et par stykker af Lillis hvalpe med på det hold og det er rart at kunne få lov til at følge dem. Næste hold er mit apportering-til-jagtbrugs-hold – nu også kaldet mit motionshold. I modsætning til de fleste af de typer hold jeg har, så kræver denne type træning en del plads og det betyder, at jeg får bevæget mig en del. Jeg har overvejet at tage løbeskoene med næste gang. Det småregnede/småsneede det meste af timen – men jeg kunne stadig holde mig tør. I tredje time, hvor jeg har mit konkurrencehold, tiltog regnen og blev til rigtig slud. Det er utroligt, hvor meget mere våd man bliver af slud end af både regn og sne. Af en eller anden årsag var der ingen af mine kursister, der havde formået at tage opklaring med, men en af mine kursister lovede at tage kage med, hvis vejret kunne arte sig næste gang, så jeg krydser fingre! Jeg har altid Lilli med til træning, fordi jeg plejer at træne med hende bagefter, men efter tre timer i regn/slud var jeg gennemblødt og for første gang blev hun spist af med en kort tur i området.

Min jakke nåede lige at blive tør til om søndagen, hvor jeg træner med Lilli på et konkurrencehold (DKK klasse 2 og 3) hos en af mine dygtige kollegaer, Hanne Skaarup. Hanne var kommet på den ide, at alle vi kursister skulle træne det at gå til prøve i søndags. Forrige søndag havde vi fået besked om at vælge en øvelse, vi ville til ”prøve” i. Det skulle være en øvelse, der var færdigtrænet. Det vi skulle træne var selve det at gå til prøve. Hanne havde lavet en startopstilling, som vi fik tilsendt og vi gik så op i vores øvelse en af gangen. Der var adgang forbudt på banen, før vi skulle på og vi blev i det hele taget instrueret i, at det hele ville foregå som til en rigtig prøve, kun med den forskel, at vi ”kun” skulle op i én øvelse.
Jeg havde været på stranden i en time lige op til træningen og Lilli havde leget med to af sine hvalpe og været ude at svømme. Vejret havde været ok på det tidspunkt, men det var som om, at træning var lig regn i weekenden, for da vores hold skulle til at begynde, begyndte det igen at regne med slud (man kan vel ikke kalde det at sludre!?).

Her er nogle billeder af hvor fantastisk hvidt og vådt det var!

Med hensyn til prøveøvelsen, så havde jeg valgt fremsendelsen, fordi det er den øvelse, Lilli er allerbedst til og mest sikker i. Hun plejer aldrig at fejle – men det syntes hun, at hun skulle i søndags. Hun løb fint ud til feltet, stoppede og lagde sig på signal. Mens jeg var på vej ud til hende, besluttede hun, at det ikke lige var der, hun ville ligge, så hun rejste sig. Jeg gav et signal mere og det tog hun – så hun lå stadig inde i feltet. Da jeg var på vej væk fra hende igen, tyvstartede hun så. Hmmm… Når min hund fejler i en øvelse, som hun ellers er så sikker i, giver det stof til eftertanke. Hvad kan være årsag til, at hun fejlede? Vejret var dårligt, men hun er normalt ret ligeglad med vejret. Faktisk ville jeg forvente, at hvis hun skulle fejle pga. vejret, så havde hun rullet sig i græsset ude i feltet – hun gjorde det på vej hen til startlinjen. Hun elsker vand! Jeg tror med andre ord ikke, at det var derfor hun rejste sig. Jeg havde fjernet en lort af en eller anden slags fra feltet, da vi lagde det ud, så måske kunne det være det. Jeg talte selvfølgelig med Hanne om det efter holdet for at høre, om hun havde nogle gode tanker om det. Hun spurgte, om jeg havde krudtet Lilli godt nok af og med en time på stranden kunne jeg kun svare ja. Det fik mig dog til at tænke over, om jeg havde fået hende varmet nok op – altså fået hende i den rigtige stemning, inden vi skulle op. Jeg havde lidt travlt med at tage billeder, så jeg brugte ikke så lang tid på at varme op, så det er muligt, at det er derfor hun fejlede. Hun var ikke træt, farten ud til feltet var fin og hun var også godt ”på” resten af timen. Hanne opnåede men sin træning i søndags, i hvert fald at få mig til at tænke lidt mere over det at forberede min hund godt til det at gå til prøve og mon ikke det også var en bagtanke. Det var i hvert fald en god weekend, selvom jeg må indrømme, at jeg søndag eftermiddag, var meget træt af at være våd!

Karen Frost

Bevidst nærvær

2011-11-23T00:53:00.000-08:00

En mørk november aften indbyder til refleksion. Vi lever i en fortravlet tid og jeg spekulerer ind imellem på, om vi glemmer at være til stedet i nuet og glæde os over det, vi oplever her og nu – eller bare oplever det med en vis grad af bevidsthed. Jeg var til et foredrag for nylig om mindfulness og det handler netop om bevidst nærvær – om at styrke sin evne til at være fuldt opmærksom og nærværende lige nu – i dette øjeblik.

Når jeg betragter mine hunde – i alle deres aktiviteter i løbet af en dag – så slår det mig, at de netop er til stede i nuet. De reagerer på de sanseindtryk, de får fra deres omgivelser – om det er den spændende duft fra en ræveveksel i skoven, maden der bliver tilberedt i køkkenet om aftenen, lyden af nabohunden der gør eller at jeg kommer hjem, når de har været alene hjemme. Deres sanser er åbne og opmærksomme på det, der sker lige i øjeblikket. De tager det ind, oplever det og reagerer på det.

Det præfrontale cortex (den bevidst tænkende del af hjernen) er langt større hos mennesker, end det er hos hunde. Derfor er vores hunde slet ikke i stand til den samme form for abstrakt tænkning, som vi mennesker er. De bekymrer sig ikke om fortid og fremtid, om hvad der kunne have været og hvad der måske kommer. De kan have en forventningsglæde – men kun om noget, der er umiddelbart forestående. De glæder sig ikke til juleaften. Så langt rækker deres tidshorisont slet ikke.

Den engelske digter T.S. Eliot skriver i sit pragtfulde digt Four Quartets om, hvordan tiden er cyklisk og alting er forbundet i ét punkt, som er nuet. ”Time past and time future/ What might have been and what has been/Point to one end, which is always present”.

Når vi lader os opsluge af tanker om fortiden og fremtiden, om alt det vi har gjort eller burde have gjort og alt det vi skal eller bør gøre, så skulle vi måske i virkeligheden stoppe op et øjeblik, sætte tempoet ned, se på vores dejlige firbenede venner og gøre, som de gør; være nærværende i nuet. Lad os sætte vores avancerede præfrontale cortex på standby et øjeblik, trække vejret, åbne sanserne og vende fokus mod det, der sker lige her og nu.

Klap din hund og nyd det, mærk vinden i håret eller regnen mod huden, når du går tur med den, eller nærheden mellem hund og menneske, når træningen fungerer eller frustrationen, når det ikke går som forventet. Mærk nuet. Det kommer aldrig tilbage J.

Karen S. Ulrich

Vores første Nordiske Mesterskab

2011-11-11T03:39:00.000-08:00

Af Louisa Wibroe

For halvanden måned siden nåede jeg det første af mine tre store mål i mit hundeliv. Jeg blev udtaget til landsholdet i lydighed. Og allerede her i weekenden nåede jeg det andet mål. Jeg fik medalje ved Nordisk Mesterskab. Her kommer en lille beretning derfra.

Jeg er ikke nogen træningsnarkoman. Jeg træner ikke min hund hver eneste dag, og jeg træner sjældent alle øvelserne i ét træningspas. Så straks efter udtagelsen lavede jeg et skema over, hvilke øvelser der var vores svageste, og hvad jeg skulle koncentrere mig mest om, i min træning. Min plan var, at træne detaljer og præcision de første uger og derefter kun fart, glæde og succes i ugerne op til NM. Lukka er ultra sensitiv og perfektionistisk (hvis man kan sige det om en hund!). Jeg kan ikke komme med det mindste lille bitte suk eller bare overveje at blive irriteret på hende, så pakker hun sammen. Jeg kan heller ikke gentage en øvelse mere end to-tre gange, for så tror hun, det er fordi hun ikke gør det godt nok, og så bliver hun ”ked af det”. Så træningen skulle (som altid) være en stor fest.

Nybagt mor med "hvalp"!

En uge inden NM var jeg i hopla. Træning gik forrygende og jeg havde en rigtig god mavefornemmelse. Lige indtil tirsdag morgen, hvor jeg vågnede ved at Lukka gik rundt og småpeb med en blå plastikapport i munden, som hun var overbevist om var hendes ”hvalp”. Rigtig dårlig timing ”at føde” fire dage inden NM! Christina og jeg holdt krisemøde og "hundehvalpen"blev på fleres opfordringer smidt ud! Heldigvis var det kun indendørs at hun var helt hys. Straks vi gik ud for at gå tur eller træne var Lukka sig selv igen. Men mine høje forventninger til mesterskabet blev der lagt en voldsom dæmper på.

Så blev det fredag og Christina og jeg kørte til Herning Messecenter, hvor vi alle skulle mødes. Hvert land fik tildelt en halv time til at træne i ringen, så hundene kunne få en fornemmelse af gulvtæppet. Og hvilket tæppe! Det var spejlglat! Hundene skøjtede rundt og kunne slet ikke stå fast. Så de forventninger jeg havde tilbage forsvandt helt efter den oplevelse. Nå, men tæppet kunne jeg ikke gøre noget ved og det var jo ens for alle. Derefter var der lodtrækning om startrækkefølgen. Jeg fik nr. 14, hvilket var lige midt i feltet. Helt perfekt.

Lørdag morgen var der indmarch og derefter gik konkurrencen i gang. Først skulle alle hundene lave fællesdæk i mindre grupper. Lukkas dækøvelse gik helt perfekt, vi fik 10 af alle dommerne. Til NM er der fire dommere – én fra hvert nordisk land. Højeste og laveste point falder bort, og så tager man et gennemsnit af de to karakterer, der er tilbage. Meget fair måde at uddele point på. Resten af øvelserne for lørdagens program var lynet, fremsending, springapport og stillingsskift. Efterhånden som hundene kom i ringen så vi, at de var helt utrolig dygtige til at afpasse farten i forhold til det meget glatte tæppe. Selvfølgelig var der nogle der gled lidt, men generelt så det meget fornuftigt ud.

Så blev det vores tur. Jeg var ikke voldsomt nervøs. Jeg havde en rigtig god spændt fornemmelse i maven. Lynet er måske Lukkas allerbedste øvelse, så den var perfekt at begynde med og det gik også rigtig godt. Vi fik 9. (Der dømmes altid lidt hårdere end normalt ved sådanne mesterskaber. Ud over i fællesøvelserne kom der kun to 10-taller op i hele konkurrencen. Lidt underligt at Nordens bedste hunde ikke kan lave en eneste øvelse til toppoint!)

Næste øvelse var fremsendingen. Den gik også super godt og vi fik 8,5. Så kom springapporten som jeg har trænet rigtig rigtig meget siden i sommer, hvor Lukka slog sig på et spring og efterfølgende har været meget ked af den øvelse. Men hun sprang perfekt og havde et helt rent optag. Endnu et nital. Jeg var ved at boble over af glæde. Jeg synes min lille hund var så dygtig og koncentreret og glad. Den sidste øvelse var stillingsskift. Også det gjorde hun rigtig pænt, vi fik 8,75 point. Så var det slut og det var bare gået over al forventning. Lukka og jeg styrtede ud af hallen og ud på græsset og holdt vores egen lille fest. Hold op hvor var jeg jublende glad. Det var en helt fantastisk debut. Jeg var så ubeskrivelig stolt af min lille stjerne hund.

Da alle havde været i ringen fortalte vores holdleder, at jeg lå nr. 4, kun et halvt point efter de to der delte 2. pladsen og tre point efter hende der førte. Wau… hvor var det vildt! Senere blev der trukket lod om startrækkefølgen til om søndagen. Der fik jeg nr. 27, dvs. jeg skulle op som den næstsidste hund. Ikke just hvad jeg havde håbet på!

Super opmærksom og glad Lukka i fri ved fod.

Søndagens øvelser var: Fri ved fod, indkald, apport og næsesøg. Og allersidst skulle alle hundene slutte af med fællessit i mindre grupper. Søndag formiddag sneglede sig af sted. Jeg sad og så alle de andres programmer men havde svært ved rigtig at slappe af. Nervøsiteten kom og gik som i bølger. Endelig blev det vores tur. I minutterne før jeg skulle ind i ringen, var jeg meget koncentreret og fokuseret og følte adrenalinen suse igennem kroppen. Men i samme sekund jeg trådte ind på det røde tæppe i ringen, begyndte mine ben at ryste helt ukontrolleret. Jeg regnede med, at det nok ville gå over i løbet af den første øvelse, men der regnede jeg virkelig forkert! Til trods for mine skælvende ben og en del forkerte fodstillinger fra min side, gik Lukka en rigtig fin fri ved fod og fik 8. Hun var 100% opmærksom, glad og på hele øvelsen igennem. Da så prøvelederen sagde ”Ja tak!” lød der et mega brøl fra tilskuerne. Hvor var det fantastisk. Tænk at så få mennesker kan lave så meget ”larm”. Det gav både mig selv, men helt sikkert også Lukka, et kæmpe kick. Næste øvelse var indkald og derefter kom apporten. Det er to øvelser, jeg har haft meget fokus på i træningen, da de ikke just er Lukkas stærkeste. Og min træning havde båret frugt. Lukka lavede dem - i mine øjne - helt perfekt og fik hhv. 8,25 og 8,5 point. Igen var publikums begejstring helt overvældende, og det betød ubeskriveligt meget for mig. Jeg stod der inde på banen med min lille hund og mine rystende ben og følte, hvordan alle var med mig (det var ”alle” nok ikke ligefrem, men sådan føltes det altså). Den sidste øvelse var næsesøg. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at Lukka nok skulle finde den rigtige pind, men som jeg stod der med ryggen til og ventede på pindene blev lagt ud, spekulerede jeg på, hvilken effekt det mon havde på Lukka, at mine ben stadig rystede voldsomt. Men min lille seje hund lod sig ikke slå ud. Hun løb ud og fandt straks den rigtige. Dog havde hun lige skubbet lidt til den første pind og så kastede hun den rigtige på plads i munden et par gange, så det blev der trukket hårdt for. Vi fik 7,5.

Hvor var det vildt! Vores første Nordiske Mesterskab og Lukka havde gået hele programmet SÅ fint og stabilt. Vi fløj ud af hallen og festede og legede og var begge helt oppe i skyerne. Hvor var jeg bare stolt af min hund. Lidt efter fik jeg af vide, at vi stadig lå nr. 4 men kun med et kvart point op til den fælles 2. plads (Helena og Jubii fra DK og Jessica og Mac fra Finland). Og vi manglede stadig fællessit. Uhh… der var spænding til det sidste. Der var flere point op til det førende finske par. De klarede også deres fællessit helt perfekt, så de var meget værdige guldvindere.

Jubel umiddelbart efter fællessit!

I den næstsidste gruppe sad Jubii. Hun sad desværre lidt uroligt med hovedet og det trak dommerne hårdt for. Lukka skulle sidde i den allersidste gruppe sammen med Mac. Hvis de begge sad helt stille, ville vi blive hhv. nr. 3 og 2. Jeg var faktisk ikke synderlig nervøs. Jeg følte allerede, at jeg havde vundet min helt egen sejr. Vi satte hundene af, og gik ud bag tæppet. Jeg stod helt stille og talte sekunderne. Så blev vi kaldt ind igen og jeg så, at Lukka sad lige så fint, som da jeg havde forladt hende. Jubiii!!! Nu blev det spændende at se pointene. Mac fik 2x9 og 2x9,5. Spændingen var pludselig ulidelig. Lukka fik 3x10 og 1x9,5 og publikum jublede vildt! I det øjeblik vidste jeg, at vi havde vundet sølv! Det var fantastisk! Det var helt uvirkeligt! Min lille sensitive hund, der lige var blevet tre år og kun havde været i eliteklassen et halvt år. At hun kunne gøre sig gældende blandt Nordens allerbedste hunde overgik fuldstændig min forstand. Vi løb endnu engang ud af hallen, ud på græsset og hoppede og dansede, sang og jublede, og havde den største fest.

Det er uden sammenligning, den største oplevelse jeg har haft i mit hundeliv. Jeg er så stolt af Lukka og så taknemmelig over, at jeg har fået lov til at vise, hvor langt man kan nå med 100% positiv træning og en rigtig god grundtræning. Ved altid at være glad uanset hvad hunden gør. Jeg har ALDRIG sagt nej til Lukka. Jeg har aldrig fysisk korrigeret hende eller lagt noget pres på hende. Og jeg har altid været meget opmærksom på, hvornår hun var klar til hvad. Har aldrig forceret noget eller taget den korteste vej men stille og roligt trænet frem mod målet i hendes tempo. Resultatet er at Lukka stoler 100% på mig, og i en top stresset situation (med en lettere uligevægtig fører) er hun stadig tryg, og arbejder det bedste hun har lært :-).

Til sidst vil jeg gerne sige tak til mine søde søde holdkammerater og vores holdleder Mads for en super hyggelig weekend. Tak til Erling & alle hjælperne – uden al deres frivillige hjælp var der intet NM. Tak til Palle som var en forrygende prøveleder og til Wagn (og de andre dommere) for gode og fair bedømmelser. Tak til publikum, som betyder mere end de selv aner. Og en helt speciel stor tak til Christina, som har en kæmpe andel i vores sølvmedalje…

Det fantastiske ved at have hund

2011-11-06T10:56:00.000-08:00

I fredags havde jeg fornøjelsen af at være sammen med vores første hold adfærdsrådgivere. Et af emnerne for dagen, var hunde og børn og i den forbindelse læste jeg op på de gavnlige effekter, der er ved at have hund. Der er fordele for både børn og voksne – og der er forskning der bekræfter det! Uden at have noget som helst videnskabeligt belæg for det, synes jeg det er fantastisk at have hund. For bare at nævne nogle få årsager:

De er altid glade for at se mig, uanset om klokken er tidligt om morgenen eller sent om natten
Jeg er vild med den følelse jeg får, når træningen har været god (og det er den heldigvis det meste af tiden)
Det er fedt at gå i skoven med mine hunde – at se dem løbe rundt og nyde livet gør turen meget sjovere
Og jeg er vild med, at de gerne vil sove på mine fødder, når jeg sidder hjemme og arbejder – det er da hyggeligt!

Men udover mine helt personlige og følelsesmæssige grunde til, at jeg synes det er fedt at have hund, så er der også en lang række helbredsmæssige fordele. Helt generelt så får vi ,der har hund væsentligt mere motion end dem, der ikke har hund. Det gælder for mennesker i alle aldre og er specielt gavnligt for børn og ældre. For ældre betyder det bl.a. at dem med hund sjældnere har behov for at gå til lægen end deres hundeløse medmennesker. De lever også længere. En af årsager er, at det at have hund, betyder at man får mere motion. Motion er gavnligt af mange årsager og er i sig selv stressnedsættende. Men bare det at have hund, er også i sig selv stressnedsættende. Der er teorier om, at det at se på dyr, der er rolige, virker stressnedsættende, fordi det hos fortidsmennesket viste, at der ikke var rovdyr i nærheden. Effekten kan man få, bare ved at have akvariefisk, men der er flere fordele ved at have hund. Der findes f.eks. studier, der viser at bl.a. terapihunde kan nedsætte stress hos børn, der skal undersøges hos lægen, nedsætter stress hos hjertepatienter og mindsker dødeligheden for patienter der er opereret for hjerteproblemer. Mennesker med hunde har også lavere blodtryk og mindre fedt i blodet end dem, der ikke har hund. Der er altså rigtigt mange helbredsmæssige fordele ved at have hund.

Har man børn, giver det også børnene yderlige psykiske fordele. I flg. www.hej-hund.dk, som er en hjemmeside, hvor den danske dyrlægeforening giver gode råd til hvordan man bedst har hund sammen med børn, får børn respekt for andre levende væsner ved at have hund. De udvikler også større empatiske evner, bliver bedre til at afkode kropssprog og får et bedre immunforsvar.

De fleste af de mennesker jeg kender, der har hund opfatter også deres hund som en del af familien. I flg. visse forskere kan grunden være at hunde går ind og stimulerer de samme ”adfærdsmønstre” og følelser, som børn gør. Det er en slags forprogrammering, der skal sikre at vi knytter os til vores afkom – og i min egen erfaring er det en meget god ting, ellers tror jeg at den menneskelige race var uddød. Ekstrem mangel på søvn bliver ikke uden grund brugt som torturredskab og det er de færreste spædbørn, der sover igennem fra begyndelsen. Vi har altså nogle ”knapper” som børn trykke på og så hunde altså også kan trykke på og som bevirker at vi knytter os til dem, som var de en del af familien.

Så til alle jer der i forvejen synes det er fantastisk at have hund, så er jeg glad for at kunne have givet jer grund til et endnu bredere smil, når I går med jeres hund og møder en af de stakkel mennesker uden hund.

God tur J
Karen Frost

Hvad er det, der driver værket?

2011-10-28T01:12:00.000-07:00

Rigtig mange mennesker i Danmark har hund. De fleste holder hund som familiehund og har ikke større forventninger til hunden, end at den er en hyggelig og funktionel del af familien. Nogen af os har ikke bare hund, vi har hund som hobby og vi har konkurrencesport med hund som en stor interesse, der fylder meget i vores liv. Vi synes, at det er spændende at træne hund og at deltage i konkurrencer i forskellige discipliner.

Konkurrencer handler jo grundlæggende om at dyste med andre om at være bedst i en given disciplin. Nok er mottoet for de olympiske lege, at det ikke handler om at vinde, men om at yde sit bedste og være med, men de fleste, der deltager i konkurrencer, vil nok indrømme, at de godt kan lide at vinde. Mennesker dyster på mange områder og i de fleste involverer konkurrencen kun en indsats fra personen selv. Til forskel for dette, er der en anden part involveret i hundesport – en som ikke selv har valgt at være med, nemlig hunden. Det betyder ikke, at vores hunde ikke i langt de fleste tilfælde kan have/har stor glæde af træning – også konkurrenceorienteret træning. Men, selvom vi på mange fronter har bevæget os op til flere kvantespring fremad i de seneste årtier, også i forhold til viden om effektive belønningsbaserede træningsformer, så må man ind imellem alligevel spørge sig selv, hvad det er, der driver værket for nogle mennesker, der dyrker konkurrencesport med deres hunde.

Når man deltager i konkurrencer og træner frem mod et mål, vælger man nogle strategier for at forsøge at nå sine mål. De strategier påvirker både en selv og ikke mindst ens træningspartner, hunden. For ikke så længe siden verserede der nogle videoklip på facebook af hundetræning, der viste nogle ualmindeligt brutale træningsmetoder. Den slags udløser heldigvis generelt en storm af afsky og kritiske røster. Men selvom en valgt træningsstrategi sjældent er så ekstrem som det nævnte eksempel, kan man godt ind imellem få den tanke, at målet for nogle konkurrenceudøvere faktisk helliger midlet. Sagt med andre ord – at man mener, at det er i orden at bruge strafbaserede træningsmetoder for at realisere sine egne ambitioner om succes ved konkurrencer. Måske skulle vi ind imellem stoppe op og overveje, om vi yder vores firbenede træningskammerater retfærdighed, når vi vælger træningsmetoder. Vi træner til konkurrencer for vores egen skyld og skylder vores hunde, at både træning og konkurrencer også er en god oplevelse for dem.

Både træning og deltagelse i konkurrencer skulle gerne være en fælles glæde for både hund og menneske. Er det smukkeste mål egentlig ikke efter en trænings- eller konkurrencedag at kunne sige, at man har haft en god dag og det har hunden også?

God træning J.

Karen S. Ulrich

Signalforvirring?

2011-10-12T02:50:00.000-07:00

Denne her blog kunne også have haft overskriften slip bekymringerne! Jeg støder jævnligt på hundeejere, der er bekymrede for at gøre det ene eller det andet i træningen, for hvad nu hvis der er noget der går galt? Jeg er ikke så bekymret for at prøve forskellige ting af i min træning, så længe det stemmer overens med min overordnede træningsfilosofi. Det gælder f.eks. i forhold til signaler og fri shaping. Jeg hører ofte om nogen der er bange for, at deres hund skal komme til at tilbyde alt muligt på konkurrencebanen, hvis de f.eks. bruger fri shaping og at hunden derfor helt fra begyndelsen skal have indlært, at den kun må gøre tingene på signal. Det er ikke en frygt, jeg på nogen måde deler. Jeg er slet ikke bange for at få en hund, der selv tager initiativ. Jeg synes det er helt fantastisk, at hunden tager initiativ. Det er for mig billedet på en glad og selvstændig hund. Jeg vil langt hellere have en kreativ og initiativrig hund, der tilbyder adfærd end det modsatte, nemlig en hund der venter for meget og mister fart og glæde. Jeg har tre arbejdsglade hunde, som alle er frishapet til masser af øvelser og alle er glade for at tage initiativ. Vi har ikke mistet mange point på konkurrencebanen, fordi de er tyvstartet eller gået i gang med noget de ikke skulle.

Træning af signalforståelse - vælg næseprøven

Jeg indlærer altid alle de forskellige lydighedsøvelser uden signaler, da jeg ligesom mange andre klikkertrænere mener, at signalarbejdet først hører til på det tidspunkt, hvor øvelsen er tæt på at være færdig. På det tidspunkt er det utrolig let at sætte signalerne på. Der er nemlig flere ulemper ved at knytte signalet til øvelsen på et tidligt stadium i hundens indlæring. For det første ønsker jeg ikke at knytte det færdige signal til en halvfærdig øvelse, der slet ikke ser ud som jeg vil have den. Hunden skal kun associere signalet til den færdige øvelse. På den måde er hunden heller ikke i tvivl om, hvad jeg beder den om. For det andet ønsker jeg ikke at arbejde med at lære hunden at vente på signaler på et tidligt stadium i dens uddannelse. Det hæmmer fart og initiativ, giver et forkert fokus i øvelsen og betyder at man kommer til at træne på flere kriterier på en gang. Gem signalindlæringen til senere og fokuser på fart og præcision i stedet for. Det er jo så utrolig let at få hunden til at vente på signal. Det er bare at afbalancere træningen med belønninger for at vente på signalet. Hunde er i øvrigt mestre i at skelne en træningssituation fra en anden, det er jo derfor vi skal bruge så meget tid på generaliseringstræning. Derfor har hundene ingen problemer med at skelne mellem prøver og træningssessioner.

Sennas absolutte yndlingsøvelse er apportøvelsen og hun har utrolig meget drive ud mod apporten. Derfor vidste jeg, at jeg skulle bruge lidt længere tid for at lære hende at vente på apportsignalet på det tidspunkt, hvor hun havde lært øvelsen og jeg skulle sætte signal på. Jeg lavede en lidt mere trinvis opdeling af signalfasen end ellers og belønnede hende for at vente på signalet i forskellige opsætninger af øvelsen. Hun venter fint, selv om hun er meget tændt i øvelsen. Det samme gjorde sig gældende, da vi arbejde med den dirigerede apport. Her skulle træningen opdeles lidt mere end med en mindre ivrig hund, men resultatet er blevet rigtig godt og det tog ikke lang tid at lære hende det.
Faktisk mener jeg ikke den enkelt hunds signalfølsomhed afhænger af, hvordan signalerne er indlært, men langt mere af den enkelte hunds temperament og intensitet i udførelse af øvelserne. Selv med en turbohund som Senna synes jeg, at det er en kæmpe fordel at arbejde med fri shaping og at belønne hundens eget initiativ i indlæringen af øvelserne. Uanset træningsmetode skulle jeg alligevel bruge lidt mere tid på at arbejde med signalforståelse med denne type hund. Min gamle superhund Amanda, der er død for mange år siden, var trænet med mere traditionelle metoder, hvor signalerne blev sat på i begyndelsen af øvelserne. Hun mindede om Senna i temperament og jeg skulle arbejde akkurat lige så meget med signalforståelse hos hende, som jeg i dag gør med Senna.

Sennas anden prøve i eliteklassen

Hvor er det sjovt at have hvalpe!

2011-06-07T14:51:00.000-07:00

Hvalpe er super søde de første uger, men det er lidt ligesom babyer: de skider, sover og spiser. Nu hvor Lillis hvalpe har fået øjne, ører og kan løbe rundt er nuttethedsfaktoren steget dramatisk. De er også begyndt at vise deres personlighed og det er bl.a. de to mindste i kuldet er meget fremme i skoene. Det er også nu jeg synes det begynder at være rigtigt sjovt. Hvalpene er lige blevet 6 uger og jeg skal love for at der er fart på. Det er utrolig at se hvor hurtigt de lærer og hvor meget de er i stand til at lære. Jeg har hele tiden haft en løs plan over hvad de skulle lære. Jeg har vidst et stykke tid at jeg ville have hvalpe på et tidspunkt, så jeg har skrevet mig mange gode råd bag ørerne og nu har jeg så endelig mulighed for at bruge dem. Jeg ligger et stort arbejde i hvalpene og det betyder derfor selvfølgeligt utroligt meget for mig, at jeg finder de helt rigtige familier til hvalpene. Jeg søger stadig et par gode hjem hos nogle, der har lyst til at få en super trænbar labradorhan, så er du den person eller kender du nogle som er, så kontakt mig gerne. Hvis du får lyst til at se flere billeder af hvalpene, kan du også se mere på min nyoprettede hjemmeside: www.karenslabradors.mono.net

Socialisering til mennesker er et must. Jeg har to små børn (3 og snart 5 år) som synes at hvalpene er super søde og som meget gerne vil ind til dem og klappe dem eller bare sidde med dem. Vi har også en del børn i forskellige aldre i vennekredsen, så det med at være vant til børn, den er klaret. Vi har også inviteret gæster med et formål at de skulle socialisere hvalpene og i weekenden har både min mand og min søn fødselsdag og vi får huset fuldt af gæster, så får hvalpene også prøvet at være sammen med mange mennesker. De har selvfølgelig deres hvalpegård, så det skal nok få lov til at sove det de har brug for.

Socialisering til andre hunde har jeg også tænk over. Jeg har selvfølgelig Freja, min gamle hund på snart 10 år. Hun var meget hurtigt med inde over pasningen af hvalpene og Lilli var heldigvis helt ok med det. Når hvalpene lå hos Lilli var det typisk at Freja kom ind og hjalp med at holde den rene. Nu hvor de selv går rundt synes hun de er lidt mindre fantastiske. Men hun er god til at lære dem hundesprog. Hvis de kommer for tæt på knurrer hun. Sætter de sig eller ligger sig ned stopper hun. Fortsætter de skruer hun op for volumen indtil hun til sidst siger et meget højt vov ned i hoved op dem. Det er skægt at se hvordan de har udviklet evnen til at læse hende, lige bortset fra de gange hvor de kommer til at tro at hun er Lilli. Freja har altid selv mulighed for at bestemme om hun vil være sammen med hvalpene eller ej. Jeg har også haft besøg at et par hanhunde, som begge synes at de der hvalpe var nogle underlige størrelser. Jeg regner med at der kommer andre hunde på besøg også, så må vi se hvordan de synes det er. Der er ingen, hverken hunde eller hvalpe der skal presses til noget.

Motorisk udvikling er selvfølgelig også noget der er godt at stimulere, så jeg har ting og sager i min udendørs hvalpegård, som hvalpene kan kravle op på og under. Jeg har hørt fra bl.a. Runar Næss at det at lave en forhindringsbane til hvalpene skulle være en god ide, så det har jeg gjort i det små. Jeg flytter også jævnligt om på hvordan tingene står i hvalpegården, så det ser lidt nyt ud. Jeg har også tænkt at hvalpene skulle lære at bevæge sig på forskelligt underlag, så indtil videre har jeg haft dem på en palle der vipper, oppe i en indkøbsvogn og i går var de både ude og gå på småsten og på en trampolin. Stenene var ok, men trampolinen var lidt underlig, specielt fordi de kan se igennem den. Min mand sad i trampolinen, så de havde lidt støtte. De fik dog gået lidt rundt alle sammen, men jeg kan tydeligt se forskel på hvem af dem der er mest fremme i skoene.

Forskellig former for legetøj som de kan have i munden og bære på er også en vigtig del af min plan for hvalpene. Indtil videre har de har bløde ting som fleecetove, plysdyr og lege med. Men også reb, bolde, en tennisapport og gummilegetøj har de adgang til. Da jeg jo ikke ved om nogle af dem kommer til at blive konkurrencehunde (det håber jeg :o)) har jeg også sørget for at de har metal at bære på. De har dels en metalapportlignede genstand, men mine børns trillebør er også blevet inddraget. Den tygger de dels i, men de kravler også op på den og under den og så har den en dejlig metallisk lyd når de skubber til den. Planen er at de selvfølgelig også skal have et kaninskind, et par fuglevinger og et rådyrben, så de også har prøvet at have det i munden.

Tilvænning til forskellige lyde sker helt automatiske når man har børn i den aldersgruppe jeg har. Bølgerne mellem mine to børn kan nogle gange godt gå rimeligt højt og min søn elsker at larme. Den anden dag sad han og ”spillede” musik ved at slå metalapporten ind i metalbur og hvalpeindhegning. Jeg tror ikke at de her hvalpe kommer til at være lydfølsomme – de kan i hvert fald sove gennem det meste.

For at fremme deres mentale udvikling har jeg også gjort mig nogle tanker. Jeg læste for et par år siden om et ”trænings”program for hvalpe, som det amerikanske militær havde udviklet. Det hedder the Bio Sensor Program eller the Super Dog Program. Kort fortalt handler det om at man ved at lave fem øvelser med hvalpene når de er helt små kan kickstarte deres neurale udvikling. Allerede dengang besluttede jeg mig for at det skulle mine hvalpe udsættes for. Effekten af programmet skulle bl.a. være at de får et bedre stressrespons, dvs. de har sværere ved at blive stresset, de skulle få et bedre immunforsvar og de skulle få en bedre hjertefunktion. De fem øvelser er at stimulere hvalpens tæer med en vatpind, holde den oprejst, holde den med hovedet nedad, ligge den på ryggen og ligge den på et koldt underlag. Hver øvelse må kun gentages én gang i ca. 3 – 5 sek. fra hvalpen 3 dage til den er 16 dage. Det kunne have været videnskabeligt interessant kun at have gjort det på halvdelen af hvalpene, men det havde jeg alligevel ikke lyst til. Hvis du vil læse mere om det så læs flg. hjemmeside: www.vspa.com/k9/biosensor.htm

Jeg her selvfølgelig tænkt mig at hvalpene skal klikkertrænes. Jeg begyndte selv at træne med Lilli da hun var 6 uger og det har jeg tænkt mig også at gøre med hvalpene. Jeg glæder mig helt vildt og jeg kan se dag for dag hvor meget de er i stand til at lære. Jeg er begyndt at lege lidt trækkeleg med dem og vi træner selvkontrol hver morgen. De vækker mig gerne omkring kl. 05 (!) med en hylekoncert, men for at komme ud af deres hvalpegård er de nødt til at tie stille. Jeg står stille indtil de tier stille og så bliver de en efter en løftet ud. Det har de lært, forstået på den måde at når jeg har front mod dem og skal til at løfte en af dem op, så er de stille. I det sekund jeg har taget en op og vendt mig om er der hylekoncert, men når jeg så vender mig om igen klapper de i. Nogle morgner går det selvfølgelig bedre end andre, men jeg er garanteret et godt grin fra morgenstunden!

De skal selvfølgelig også opleve at være alene, prøve at køre bil, være fremmede steder både med og uden resten af flokken. I går var de hos min veninde og det tog de med ophøjet ro. Men jeg glæder mig til alle de ting jeg skal nå med dem i denne uge. Jeg begynder bl.a. at klikkertræne dem og jeg skal have dem ud enkeltvis et fremmed sted (det grønne område lige foran huset).

Fantastisk at have hvalpe – jeg kan kun anbefale det!

Karen Frost

Og der var gevinst

2011-03-22T13:35:00.000-07:00

Jeg har ellers forsøgt ikke været specielt nervøs for om Lilli var drægtig. Det vil sige, jeg har forsøgt at tænke på alt muligt andet! Men da jeg kørte ned for at få hende scannet i går, gik det for alvor op for mig, at hun kunne være tom! Jeg kom heldigvis til med det samme. Desværre kunne de ikke få scanneren til at virke lige med det samme, så jeg måtte vente lidt på at få svar. Heldigvis kom scanneren op og køre igen hurtigt og efter ca. 10 sek. blev den første hvalp fundet, jubi!. Jeg åndede dog først endeligt ud, da der var fundet tre fostre. Jeg har ikke lyst til at kun at have een hvalp, når det nu er første gang jeg skal have hvalpe. Dyrlægen endte med at tælle omkring 6-7 hvalpe, så selvom man ikke kan være sikker på antallet, så lyder det som et godt antal :o)

Der var to potentielle hvalpekøbere med nede og se scanningen og en af dem synes det ville være sjovt med et scanningsbilled - så det fik vi :o)

Det er den lille ting inde i den sorte boble, der er en hvalp - og nej, den blev ikke kønsbestemt ;o)

Nu skal jeg så til gøre alting klart inden hvalpene kommer og jeg skal have læst noget mere om fødsler! Det er så det næste jeg kan bekymre mig om, men jeg glæder mig helt vildt til at hun skal føde, hvilket jeg forventer bliver i ugen efter påske! Og se lige, hvordan kan det blive andet end super hvalpe!!

Karen Frost

Så skal der krydses fingre...

2011-03-15T08:36:00.000-07:00

Så er Lilli blevet parret. Nu venter jeg bare spændt på, at der går så lang tid, at en scanning kan vise, at hun er drægtig. Det er super vigtigt, at hun bliver drægtig, da hun havde livmoderbetændelse sidst, hun var i løbetid, så I må meget gerne krydse fingre for, at der er hvalpe! Jeg har "bestilt" mellem 5 og 7 hvalpe, så det håber jeg på, at hun får.

Jeg ved ikke specielt meget om opdræt, men har heldigvis forbindelser til en masse, der har. Da jeg først havde taget beslutningen om, at jeg ville have hvalpe på Lilli, skulle jeg til at finde den rigtige hanhund. Sidste år fandt jeg ud af, at der i de linier, der ligger bag Lilli var EIC. Jeg fik selvfølgelig testet hende og det viste sig, at hun er bærer af EIC. EIC (Exercise-Induced Colapse) er en neurologisk sygdom, hvor overførslen af impulser mellem nerveceller og muskler ikke fungerer korrekt. Hunde der lider af sygdommen kan kollapse under hårdt fysisk arbejde, men det er ikke alle, der gør det. Der er diskussion om, hvorvidt der skal være avlsrestriktioner for labrador med EIC, fordi der endnu ikke er så megen viden om sygdommen. Ifølge de tal jeg har kunnet finde, ser det ud til, at der er en del labrador, der bærer generne. Af de hunde der har generne dobbelt og altså kan udvikle sygdommen, er det ikke dem alle, der får den og ikke alle er lige hårdt ramt. Der mangler med andre ord mere viden om sygdommen. Under alle omstændigheder synes jeg, at man bør anvende forsigtighedsprincippet og et af kravene til en hanhund var, at han var gentestet fri for EIC.

Jeg sendte en mail til Pernille Lillevang, som er den opdrætter, der har linjerne bag Lilli, og spurgte om hun havde nogle forslag til, hvad jeg kunne gå efter. Lillis mor fik konstateret allergi efter fødslen af Lillis kuld og selvom Lilli ikke har symptomer på allergi og linjerne bag også er allergi-fri, ville jeg alligevel gerne være helt sikker på, at der ikke er noget allergi i hanhundens linjer. Pernille var sød at sende mig en liste over de hanhunde, hun syntes var interessante. De var alle EIC-fri og alle var fra linjer uden allergi. Hun foreslog bl.a. Dexter eller Glen Loch Dexter som han hedder. Han er af svensk afstamning og er en formel 1. Jeg er normalt lidt reserveret overfor formel 1 labradors, da jeg har set en del stressede eksemplarer, men jeg tog kontakt til Stig og Mette, som ejer ham (deres hjemmeside er: http://www.maxjan.dk/Velkommen). Lilli er ud af arbejdslinjer og jeg vil gerne have hvalpe, der også kan arbejde, så det var vigtigt at finde en hanhund, som både kunne arbejde og som samtidig var rolig og omgængelig. På papiret er der ingen tvivl om, at Dexter kan arbejde. Stig vandt unghundemesterskabet med ham i 2008 og bruger ham til praktisk jagt, men jeg var interesseret i om han også var rolig og kunne holde hovedet koldt. Efter at have mødt ham "live" var jeg ikke i tvivl om hverken hans arbejdsegenskaber eller hans evne til at holde hovedet koldt. Han er en super lækker hund!

Fordelen ved Dexter er også, at han ikke er så tung. Lilli er en lille labrador og hun vejer kun omkring 25 kg. At sætte en 40 kg hanhund på hende tror jeg ikke vil være klogt. Dexter er noget højere end Lilli, men vejer ikke så forfærdeligt meget mere. Mit gæt er omkring de 30 kg. At hvalpene bliver lidt højere end Lilli vil ikke gøre noget - hun er meget lille :o)

Så nu går jeg bare rundt som en anden hønemor og holder et vågent øje med hende. Jeg træner dog stadig med hende, men jeg er meget nervøs for stresse hende for meget. På grund af livmoderbetændelsen har hun en øget risiko for at resorbere fostrene, så jeg ser hende dybt i øjnene hver aften og fortæller hende, at hun er drægtig. Jeg skal nok give besked, når hun er blevet scannet. Indtil da må I meget gerne være med til at krydse fingre!

Karen Frost

Et solidt fundament er guld værd

2011-03-02T10:15:00.000-08:00

Yes yes yes!!! Sidste weekend begyndte jeg endnu et hold på vores 'Grundkursus i klikkertræning' og endnu en gang er jeg totalt begejstret :o). Efter en herlig weekend med engagerede kursister, deres skønne hunde og min dygtige assistent, kunne jeg gå træt og meget glad hjem. Jeg er altid glad for at undervise på Hund & Trænings kurser. Det er et stort privilegium at arbejde med fagligt stof, som man selv brænder for og at have kursister, der kommer med høj motivation og lyst til at lære. 'Grundkursus i klikkertræning' har som målsætning at give deltagerne en mulighed for at etablere et solidt fundament i deres træning - baseret på vores KLIK koncept og med udgangspunkt i klikkertræningens principper. Kurset er meget praktisk orienteret og al teori bliver forklaret, demonstreret og afprøvet i praksis med egne hunde - og hver eneste træningssession og diskussion fører til nye aha-oplevelser og store smil hos deltagerne. Jeg tror aldrig, at jeg har afholdt et kursusforløb, hvor der er så mange aha-oplevelser på så kort tid. Det er fantastisk at opleve, hvordan den grundige gennemgang og træning af de helt grundlæggende aspekter af samarbejdet og klikkerteknikkerne får den større sammenhæng i systematikken til at falde på plads for hver enkelt deltager. Det kan man kun blive glad i låget af :o)))

Deltagerne på det første 'grundkursus i klikkertræning' som blev afholdt i efteråret 2010
Kristine, Betina, Anders, Sara, Vicky og Camilla

Navnet 'Grundkursus i klikkertræning' kunne forlede en til at tro, at der er tale om et rent begynderkursus i klikkertræning, men det er ikke tilfældet og af samme grund har vi besluttet at omdøbe kurset til 'Kursus i motivation og samarbejdsudvikling'. Kurset er ikke bare et begynderkursus - det er et kursus, der giver alle hundetrænere/førere mulighed for at få gransket deres egen træning og samarbejde med deres egne hunde og få et større overblik over, hvordan de kan optimere deres træning fremover.

Kurset har som primært fokus det solide fundament; de vigtige praktiske basiskompetencer fra KLIK konceptet og forståelsen af, hvordan teknikkerne fungerer og kan anvendes i praksis - noget der er helt essentielt for al videre træning og som, ifølge min erfaring, i mange tilfælde ikke er ordentligt etableret i mange samarbejdsrelationer mellem hundeførere og deres firbenede samarbejdspartnere. Mange hundeførere kender til klikkertræning og har i en vis grad implementeret det i deres træning - dog ofte uden at få optimalt udbytte af teknikken, enten fordi de ikke kender til detaljerne eller fordi de ikke har anvendt alle facetter af træningsteknikken. Klikkertræning er uendeligt meget mere end at bruge en klikker som markørsignal. Det er vores erfaring gennem mange års træning og de senere års specifikke fokus på at styrke det helt grundlæggende fundament i træningen, at man med en indsats i forhold til det grundlæggende samarbejde mellem hund og fører og forståelse af detaljerne i anvendelsen af klikkerteknikkerne, kan optimere sin fremtidige træning og spare sig selv og hunden for en masse frustrationer, når man i sin træning løber ind i en masse bump i vejen. Det solide fundament i samarbejdet er helt essentielt og med det på plads er vejen banet for effektiv træning fremover i ens foretrukne hundesport.

Hovedparten af deltagerne på både det første og det andet hold var/er ret rutinerede hundemennesker, der netop har ønsket at styrke fundamentet i deres træning og dermed bedre deres muligheder for effektiv og problemfri træning fremover. Kurset er åbent for både nybegyndere i klikkertræning og mere garvede hundeførere, der ønsker at få bugt med de "huller" der måtte være i fundamentet i deres samarbejdsrelation med hunden eller i deres og/eller hundens forståelse af, hvordan klikkerteknikken fungerer i dens mange facetter.

Vi har netop lagt datoer for det næste hold (start første weekend i september), som vil blive slået op på Hund & Trænings hjemmeside under navnet 'Kursus i motivation og samarbejdsudvikling'.

Jeg ser frem til forårets (forhåbentligt) snarlige komme og til flere gode dage med mine dejlige kursister på Hund & Trænings forskellige uddannelsesforløb.

Karen S. Ulrich

Slædekørsel og løbetid

2011-02-18T09:25:00.000-08:00

Det har været en travl tid med undervisning og skrivning, men i sidste uge hev Karen og jeg to dage ud af kalenderen og tog til Als i Sønderjylland for at besøge Birgitte Lauritzen. Vi besøgte hende og hendes slædehunde første gang sidste år og har nu besluttet, at to gange må være en tradition. Sidste år var der sne og vi kørte i en rigtig slæde. I år var der ingen sne, til gengæld havde Birgitte fået en ny hund og havde fået kørt ham til, så vi kunne blive trukket af 4 meget hurtige hunde. Vildt!

Birgitte har i alt 7 hunde. Alle hendes hunde er nogle, hun har reddet fra mere eller mindre grusomme skæbner. De 6 af dem er slædehunde, en alaskan malamute, en sibirian husky, tre alaskan husky, som er huskier, der er iblandet jagthund eller andet hurtigtløbende hund i, og en eurohound, som er en blanding af flere forskellige jagthunde med et strej af alaskan husky. Den sidste hedder Bob og er det sidste skud på stammen. Han er sort med meget kønne blå øjne.

Da Birgitte hentede ham, var han virkelig bange og der gik flere måneder, før han ville tæt på Birgitte. Det er ca. 1 år siden og selvom han ikke søgte vores opmærksomhed, så var han heller ikke bange for os. Hvis jeg skal være hund i mit næste liv, så vil jeg gerne være hos Birgitte. Hun har en fantaktisk tålmodighed.

Vi ankom mandag eftermiddag, med tid til at køre en tur i skoven. I år var der ingen sne og vi skulle derfor sidde på en vogn denne gang. Fra sidste år vidste jeg, at der er mest fart på i begyndelsen, så jeg meldte mig selvfølgelig til den første tur. Jeg kan godt lide fart og det må også gerne være lidt vildt :o) Vognen er meget anderledes at sidde på end slæden. Tyngdepunktet ligger højere og det var lidt nervepirrende at sætte afsted, specielt fordi jeg ikke helt havde styr på, hvor jeg kunne holde fast med hænderne. Hundene kan trække vognen med ca. 25 - 30 km/timen, så det går stærkt, når man sidder i vognen. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at al den fart har en bagside. Alt det skidt hundenes poter river op havner i hovedet på den, der sidder på vognen. Det var ikke engang fordi det var specielt vådt, men lidt beskidt blev man. Men det var super sjovt og træerne flyver forbi.

Efter vi alle havde fået en tur i vognen, var det blevet mørkt og vi kørte hjem til Birgitte, som havde lavet en super lækker suppe til os. Og så stod den ellers på lækker mad og hundesnak resten af aftenen - og en del af natten.

Efter morgenmaden næste morgen tog vi afsted til skoven igen. I stedet for "bare" at sidde på vognen havde Birgitte sagt, at vi måtte få lov til at prøve at styre vognen og hundene hvis vi havde lyst - ja tak! Som med så meget anden træning, er "tørtræning" en god ide, så vi begyndte med at skubbe vognen op af en lille bakke og så køre ned af den uden hunde for at få en ide om, hvordan man bremser og styrer.Det er meget vigtigt, at man kan finde ud af at bremse, så man ikke kommer til at køre op i en hund. Da Birgitte passer godt på sine hunde, fik vi "kun" lov til at køre på de flade og opadgående strækninger, hvor det er lettere at styre. Første tur ned af bakke uden hunde, kørte vi alene og anden gang sad Birgitte på vognen.

Efter at have gennemført tørtræningen til Birgittes tilfredshed, blev hundene spændt for. Birgitte tog første tur selv for lige at rase hundene af og lige få føling med dem. Ingen af hundene har prøvet at have en fremmed til at styre, så jeg tror også, at Birgitte var lidt nervøs. Efter hun havde kørt en lille tur, var det min tur. Det kan godt være, at det ser let ud, men man skal holde øje med vejen forude. for at se om der kommer trafik, man skal tage hensyn til. Så skal man holde øje med de bagerste hund for at sikre, at skaglerne altid er stramme. Er de ikke det, skal man bremse vognen, så hundene hele tiden har fornemmelsen af at trække. Og endelig, så kan der jo også komme et dådyr løbende over vejen... Det skete heldigvis ikke, mens jeg styrede! Men det skete på min første tur og der var jeg meget glad for, at Birgittes hunde er så veltrænede, at hun kunne styre dem. Men hold op hvor var det sjovt! Da min tur var færdig, havde jeg samme fornemmelse, som når jeg har været i rutsjebanen på bakken - en gang til!!

Efter at alle havde fået en tur, enten som passager eller som vognfører, var festen forbi. Efter en hurtig frokost måtte vi vende næsen mod Sjælland. Men jeg glæder mig allerede til næste år, for så skal vi afsted igen!!

På hjemmefronten er Lilli gået i løbetid. Hun fik en livmoderbetændelse, sidst hun var i løbetid. Heldigvis opdagede jeg det i tide og det kunne klares med hormonindsprøjtninger. Men har en tæve haft livmoderbetændelse og man vælger ikke at sterilisere, så skal hun parres i næste løbetid for at undgå, at det kommer igen. Jeg har hele tiden gerne villet have hvalpe på hende og havde allerede planlagt, at det skulle være dette forår, så den del var jeg helt indforstået med. Efter den hormonbehandling kan man ikke vide, hvornår hun går i løbetid og normalt ville hun først gå i løbetid i slutningen af marts, men hun gik altså i løbetid i lørdags. I løbet af efteråret fik jeg Lilli gjort klar med blodprøver, udstilling og øjenlysning og jeg fik fundet en hanhund.

Hanhunden fik jeg hjælp til at finde. Den opdrætter der har de linier der ligger bag Lilli var så sød at hjælpe mig med at finde en egnet hanhund. Han hedder Dexter og han er en 4 år gammel svensk hanhund, dog bosiddende i Danmark. Nu har jeg så fået taget den første progestronmåling på Lilli og som det ser ud nu, skal hun parres midt eller sidst i næste uge - jeg glæder mig. Så hvis alt går vel, får vi hvalpe i huset i slutningen af april - men jeg skal nok holde jer informeret :o)

Karen Frost

Træningsafslutning

2010-12-14T05:15:00.000-08:00

Fundamentet skal være i orden!

Der er mange måder at træne hund og mange måder at starte hundetræningen på. Hos Hund & Træning følger vi KLIK konceptet på konkurrencehvalpene samtidig med at kursisterne bliver introduceret til de fleste nøglekompetencer. Jeg har nu haft endnu et konkurrencehvalpehold gennem vores system, de har lige afsluttet anden sæson, og jeg må sige at jeg er virkelig godt tilfreds. Hvalpene tilbyder selv en frivillig plads, de er startet på fremsending, indkald og stop, næseprøve apport og meget mere. Det er simpelthen en fornøjelse at følge deres fremskridt uge for uge! På mine to andre konkurrencehold går det også rigtig godt - vi er jo indendørs på Hasselgård, der er ikke helt plads nok til eliteklassen men så får vi heldigvis trænet grundigt på alle de ting der ikke kræver den helt store plads. Glæder mig til en ny sæson efter jul med mine dejlige kursister.

Min egen konkurrencesæson sluttede på en rigtig god måde i lørdags ved Border Collie Klubbens indendørsstævne i Sorø. Jeg havde diskuteret meget med mig selv om jeg skulle gå op en sidste gang i klasse 3. Jeg havde faktisk afskrevet det, men blev så alligevel enig med mig selv om, at det var en god chance til at teste nogle af de ting, vi har gået og arbejdet med i de sidste måneder. Jeg ville egentlig også gerne se hvordan Senna reagerede på at gå op indendørs.
Som sagt så gjort, Louisa og jeg tog afsted og sagde forvel til klasse 3 med maner! Klasse 3 lå til sidst og blev dømt af Erling med kold lungebetændelse, super flot af ham at møde op. Jeg var allersidste hund i klassen, så vi havde god tid til at vænne os til omgivelserne og Senna kunne blive luftet godt af udendørs. Inden vi kom havde jeg egentlig ikke nogle særligt store forventninger til vores indsats, jeg har trænet meget på fjernkontrol, jeg har lavet om på håndsignalerne og træningen af sit fra stå, så jeg håbede at det ville gå bedre end sidste gang. (Der skulle heller ikke meget til, da Senna hoppede 2 meter frem ved første skift sidst jeg var til konkurrence) Jeg vidste, at alle deltagere ville have haft problemer med at få trænet pga af al sneen, så på den måde var det jo ens for alle. Jeg havde trænet seriøst tirsdag, hvor Senna var som en sæk lopper og torsdag hvor det gik lidt bedre. Så det gjaldt bare om at slappe af og se hvad der skete. Louisa var oppe med Lukka før mig. Lukka var i et stjernehumør og lavede et rigtig flot program!
Så endelig ved 3 - tiden blev det min og Sennas tur. Fri ved fod gik fint - Senna havde en ganske lille flagren, hun fulgte super pænt i alle gangarter og gik to skridt bagud ligesom vi havde aftalt :-) 9½ point sagde Erling, nå super - det gik jo fint tænkte jeg. Næste øvelse var fjernkontrol, Senna var super koncentreret og tog alle kommandoer og lå præcist på stregen da jeg kom tilbage - 10 points. Skøøøønt, tænkte jeg, så kører det. Resten af øvelserne gik super godt og vi fik sammenlagt 270 points. Vi havde en stå-dæk i feltet, som vi ikke har haft mulighed for at træne ret meget på og en ekstra pladskommando efter stå, sit og dækøvelsen. Der altid ting der kan forbedres, men det vigtigste var den følelse af flow og lethed jeg følte igennem hele programmet. Den følelse er helt fantastisk og afhængighedsskabende....

Her er et par små smagsprøver fra programmet:

Nu ser jeg frem mod eliteklassen og glæder mig utroligt meget til jeg skal i konkurrence næste år. Det vi træner allermest på i øjeblikket, er at stoppe ved keglen, når man kan se 3 apporter ligge bag den. Senna har fået et godt udløb til keglen, men stopknappen virker ikke når der ligger noget bag keglen. Det går vi lige så stille og arbejder med her vinteren over, plus nogle andre ting der skal pudses af.

Jeg er meget glad for, at jeg har ventet med at stille op i eliteklassen med Senna, da jeg synes at hun skulle modne mere, inden vi var klar til denne klasse. Hun har for godt en måned siden været i sin anden løbetid og hendes fine præstation i Sorø, hvor hun koncentrerede sig SUPER godt, lover rigtig godt for fremtiden.

God jul og godt nytår til jer alle fra Christina!

Because learning never ends!

2010-08-20T06:23:00.000-07:00

Jeg har været på seminar i Roskilde i den forgangne weekend og det var en fornøjelse!

I weekenden 14.-15. august afholdt Canis et weekendseminar i Roskilde med de tre amerikanske trænere Ken Ramirez, Kathy Sdao og Michele Pouliot. Som entusiast (nørd ville nogen nok sige) på hundeområdet, var det helt sikkert, at jeg skulle med på dette seminar. Jeg elsker at være i den modtagende ende på den slags kurser og har også den holdning, at man som underviser har en pligt til fortløbende at holde sig opdateret i forhold til viden om træning i teori og praksis. Træning af dyr er et dynamisk fagområde, der er i konstant udvikling og jeg oplever altid at få ny inspiration med hjem fra den slags kurser. En kursist jeg havde på et hold sidste år citerede en anden træner med ordene: "den træner, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet" - en sjov sætning men også vise ord, der kan hjælpe til at minde os om, at vi aldrig bliver færdiguddannede indenfor for vores fagområde og at det er arrogant at tro, at man ved det hele og har fået det store forkromede overblik. Min egen erfaring - som jeg også har hørt andre udtrykke - er, at jo mere jeg lærer, desto mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Jeg elsker at lære nyt og at høre dygtige folk øse af deres viden og erfaringer - og weekenden med Ramirez, Sdao og Pouliot var ingen undtagelse. Når man som hundeentusiast går til kurser og seminarer, kan det ikke undgås, at der vil være emner, man har mødt før og har hørt om før. Det er, ifølge min mening, ikke ensbetydende med, at der ikke kan være ny og interessant information at hente, selv for de mere garvede deltagere.

Hver forelæser havde i alt fire oplæg på seminaret - to hver hver dag - hvilket gav tre oplæg formiddag og tre eftermiddag begge dage. Et fuldt program og man var godt stegt i øverste etage, når dagen var omme, men sikken en fornøjelse at få nyt input og lytte til dygtige træneres erfaringer og betragtninger over de udvalgte emner. Emnerne for de 12 oplæg fulgte ikke noget fælles tema, hvilket er almindelig praksis ifølge min erfaring fra større konferencer i Nordamerika. Både Ramirez og Sdao har en baggrund i træning af havpattedyr og andre arter i fangenskab og har begge skiftet til også at træne hunde. Pouliot har en baggrund som træner af førerhunde og er nu aktiv i HTM og freestyle med sine egne hunde. Oplæggene fra de tre forelæsere dækkede emner af både teoretisk og praktisk karakter. Andre oplæg antog en mere overordnet vinkel som f.eks. Ramirez' fremragende oplæg, der gennemgik hans egen model til at uddanne trænere.

Emnerne for de forskellige oplæg var følgende:

Ken Ramirez:

Concept training - træning på et mere abstrakt niveau, hvor hunde lærer at arbejde ud fra overordnede koncepter som det at kopiere adfærd, genkende og identificere stimuli, reagere på sammensatte signaler mm. - med primært fokus på træning af hunde til at kopiere adfærd udvist af en artsfælle
Recipe for becoming af top trainer - gennemgang af Ramirez' eget system til uddannelse af dyretrænere
Problem solving - systematisk tilgang til håndtering af adfærdsproblemer/træningsproblemer
Evolution of a zoo trainer - beskrivelse af Ramirez' egen uddannelse og erfaringer igennem et liv som dyretræner

Kathy Sdao

The consequence of mixing consequences: reinforcers and punishers don't mix - diskussion af hvordan forstærkende og straffende stimuli ikke er faste og entydige størrelser men tværtimod kan ændres og manipuleres af træneren selv
A critical look at "nothing in life is free" protocols - filosofisk og kritisk gennemgang af noget-for-noget strategien - hvor hundens adfærd tolkes med afsæt i den traditionelle (og forældede) hierarkimodel
So many choices - for trainers and for dogs - diskussion af de mange valg trænere og hunde træffer dagligt med fokus på at sætte sig selv og hunden op til succes og være opmærksom på at kommunikere præcist til hunden i enhver læringssituation
What's that I fear? - gennemgang af årsager til at hunde udviser angst/aggressiv adfærd og behandlingsmetoder til at håndtere disse problemer

Michele Pouliot

Clean training (cure the lure) - diskussion af vigtigheden af at holde sin træning "ren" mht. at fjerne forskellige typer af hjælp og kontekstuelle signaler, der ikke er til stede ved konkurrencer, så træning og konkurrencesituationer kommer til at ligne hinanden så meget som muligt
The Leash - the forgotten tool - praktisk træningsoplæg med forslag til brug af negativ forstærkning i form at let pres på halsbånd eller en tynd line, der kan fungere som et hjælpesignal til at igangsætte adfærd i en dirigeret shapingproces
Platform training - brug af platforme til indlæring af positioner og anden adfærd som kan være anvendelig i lydighed, dogdancing, rally - og sikkert andre former for hundesport
Training litters of puppies - beskrivelse af tidlig træning af to kuld hvalpe fra 4-8 ugers alderen med korte ugentlige træningssessioner med hver hvalp

Der var absolut forskel på, hvor begejstret jeg var for de forskellige oplæg, men der var interessante pointer hele vejen igennem og stof til eftertanke. Hver forelæser har sin egen stil med både plusser og minusser. På plussiden kunne man f.eks. pointere følgende: Ramirez er velstruktureret, veltalende, har styr på både det faglige stof og tekniske finesser i forhold til selve præsentationen af materialet. Kathy Sdao er fantastisk vidende på det teoretiske område, er grundig og korrekt i forhold til de teoretiske begreber og er en underholdende forelæser, der tilsyneladende aldrig løber tør for energi og spunk, når hun står på scenen. Michele Pouliot er praktiker med stor erfaring, der har mange interessante ideer til træning af vores hunde til forskellige discipliner. På minussiden kunne man til gengæld f.eks. pointere: Ramirez har i den praktiske træning en forkærlighed for at ville klappe på hundene efter klik-godbid. Sdao er notorisk dårlig til at disponere sin tid og har altid for tralvt til sidst i sine oplæg og Pouliot viste for lange videoklip med for mange gentagelser og nogle trænerfejl som at levere godbid fra hånden på modsatte side af hundens position.

Jeg kunne give mange og lange beskrivelser af hvert enkelt oplæg men vil i stedet slutte med at konkludere, at det for mig er en stor fornøjelse at opleve sådanne dygtige trænere som forelæsere og selvom jeg selvfølgelig har hørt noget af stoffet før og ikke er enig i alt, hvad de siger og heller ikke synes, at alt hvad de gør i praksis er perfekt, så føler jeg stadig, at jeg får en masse med hjem og at det er inspirerende og givende at deltage. Både de teoretiske, praktiske og mere overordnede indlæg har givet stof til eftertanke, ideer til min egen træning og et par af dem fik nogle brikker til at falde på plads i forhold til nogle tanker jeg har haft om uddannelse af både hunde og trænere.

Ud over det faglige er det også super hyggeligt at være på seminar og få lejlighed til at hygge og tale hundesnak med en masse gode venner, som jeg ofte synes, at jeg ser alt for sjældent.

Karen S. Ulrich

Nye instruktører og nye kurser

2010-06-28T03:25:00.000-07:00

Så er det endelig blevet sommer og vi er nået i mål med det første hold Hund & Træning instruktørkursister, der har gennemgået H&T's instruktøruddannelse. Kursisterne har i løbet af de sidste 1½ år arbejdet flittigt og har ved de tre afsluttende eksaminer vist, at de har læst rigtig meget og er blevet dygtige til både teori og praksis. Undervejs er der blevet knoklet med svære lærebøger, praktisk træning med egne hunde, opgaver og træningslogs og praktik på hold hos uddannede instruktører.
Fredag d. 18. juni gik de første fem kursister til den afsluttende eksamen i undervisning af hold, som de alle bestod med flotte præstationer.

Stort tillykke fra Hund & Træning til: Maiken Trorup, Regitze Pedersen, Morten Østergaard, Trine Rafn og Christina Borger Nielsen med flot gennemført uddannelsesforløb. I har gjort det så flot og vi er stolte af jer!!

De nyudklækkede instruktører - Maiken, Regitze, Morten, Trine og Christina - på dagen for den afsluttende eksamen med teamet af undervisere i baggrunden: Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.

Hund & Træning har endnu et hold instruktørkursister godt på vej i deres uddannelsesforløb og starter et nyt hold i januar 2011, hvor der stadig er mulighed for at melde sig til.
Instruktøruddannelsen lægger vægt på både teoretiske og praktiske færdigheder og instruktørkursisterne arbejder i undervisningen med emner som indlæringsteori, hundens adfærd, racekendskab, formidling i teori og praksis, sundhed, sygdom og førstehjælp og praktisk træning af egen hund. Derudover er der føltjeneste på mindst tre praktiske træningshold hos uddannede instruktører. For at bestå forløbet skal kursisterne ud over deltagelse i undervisningen bestå tre eksaminer: en praktiske træningseksamen med hund, en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk eksamen i undervisning af hold.

Spritnye kurser hos Hund & Træning
Som noget helt nyt tilbyder Hund & Træning et grundkursus i klikkertræning for alle hundeejere, der gerne vil lære mere om klikkertræning. Mange har snuset lidt til klikkertræning uden helt at blive dus med teknikken og er måske derfor lidt usikre på, præcis hvordan man får mest muligt ud af at bruge en klikker i træningen. Klikkertræning er jo langt mere end bare at klikke for ønsket adfærd. Grundkurset i klikkertræning er primært praktisk orienteret og giver mulighed for at få mere viden om, hvad klikkertræning egentlig er og praktisk erfaring i at bruge teknikken med egen hund. Vi kommer til at arbejde med forskellige typer af øvelser, som kan give en god forståelse for, hvordan man kan få mere ud af sin træning. Med dette som udgangspunkt kan klikkertræningen åben vejen for videre træning indenfor alle de mange forskellige typer af hundesport. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om klikkertræning og få noget praktisk erfaring med brug af teknikken i din egen træning, er grundkurset måske lige noget for dig.

Der er netop kommet nye træningshold på kursusoversigten for Hund & Trænings hold på Sjælland og i Jylland med mulighed for tilmelding på forskellige typer af hold med start i løbet af sommeren.
Et helt nyt tiltag er kurset i konkurrencelydighed i Gørlev i Vestsjælland, hvor kurset begynder med en hel kursusdag efterfulgt af 7 gange aftentræning på hverdagsaftener. Ideen med at begynde med den hel kursusdaag er at få en grundig start og få dannet et overblik over træningsstrategier og mål for hver enkelt kursist på holdet. På den første kursusdag vil vi gennemgå basiskompetencerne kontakt, leg, initiativ og kontrol (KLIK konceptet) i teori og praksis, som danner fundament for al videre træning i det træningssystem, vi arbeder med. Vi vil også bruge dagen på at få lagt en plan for hver enkelt hund/fører team i forhold til mål for træningsforløbet. I løbet af de efterfølgende 7 træningsgange vil vi arbejde med kursisternes individuelle mål.

Læs mere om de nye kurser og grundkurset i klikkertræning på Hund & Trænings hjemmeside: http://www.hundogtraening.dk/ og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.

Karen Strandbygaard Ulrich

En fantastisk weekend

2010-06-01T15:17:00.000-07:00

Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe...

For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv... Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.

Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.

Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger - nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border... Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt :-)

Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!

Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve

Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer... :-)

Prøver og travlhed

2010-05-10T14:11:00.000-07:00

Så er der virkelig forårstravlhed med prøver, træning og undervisning :-) Jeg har lige afsluttet fire dages undervisning, først vores adfærdsbehandlere, der nu har afsluttet deres første semester, derefter klikkerinstruktørene der kun har to gange tilbage af deres uddannelse og derefter undervisning for DKK's instruktører i klikkertræning. Jeg elsker at undervise og er taknemmelig for, at jeg kan få lov til at have et job, hvor jeg beskæftiger mig med det jeg allerbedst kan lide. Ud over undervisningen synes jeg det er en fornøjelse at skrive, og jeg har besluttet at jeg vil have mere tid til det bogprojekt, som Karen Ulrich og jeg er begyndt på i fællesskab. Vi har så meget brug for bogen til undervisningen, og jeg synes jeg har hovedet fuld af så mange ideer, som jeg gerne vil have ned på papiret. Vi har afprøvet nogle af bogens koncepter i undervisningen med utroligt godt resultat og jeg glæder mig vildt meget til at se det på tryk. Jeg har bestemt mig for, at jeg VIL prioritere bogskrivningen i den kommende fremtid.

Træningsmæssigt går det godt. Senna og jeg har være til tre prøver i klasse 2 på godt en uge. Vi fik en vinderplacering i Ølstykke med 215,5 point, en andenvinder placering i Hillerød med 205 point og en vinderplacering med 215 point. Det var rigtigt dejligt, og jeg føler at flere ting i hendes træning nu begynder at falde på plads. Efter hendes løbetid er der kommet en modenhed, der ikke var der før. For en tæve er hun blevet meget sent moden. Hun er også lidt af en drengepige, så måske er det det der er forklaringen. Man kan træne og træne, men hvis biologien vil noget andet, er der ikke så meget at gøre. Inden løbetiden var det ligesom et puslespil der ikke rigtig kunne falde helt på plads. Et stykke tid efter løbetiden var det ligesom alle de små dele vi har gået og trænet på lige pludselig faldt i hak. Specielt er jeg glad for, at hun i alle prøverne blev i fællesdæk, som tidligere var vores svageste øvelse. Andendagen i Hillerød gik den hund der lå ved siden af hende, og en hund en plads længere væk gøede under hele prøven, mens den skiftevis indtog sit og dæk - den var blevet lidt for begejstret ved udsigten til agilitybanen. Senna lå trygt, så nu føler jeg vi er klar til klasse 3.

I den sidste periode har jeg også trænet på, at hun blev lidt mere rolig og afbalanceret under træningen og kørt en hel del godbidstræning, for at få ro på. Hvor det før gik temmelig vildt for sig, er der nu kommet en afbalancerethed som gør, at jeg synes vi er parate til at give den lidt mere gas i flere af øvelserne. Den hund kan simpelthen spæne, så jord og græstotter flyver om ørerne på hende. I indkaldet vil jeg dog stadig arbejde med en tilpas fart - løber hun så hurtigt som hun kan, så bliver det simpelthen for svært for hende at stoppe. Selv jeg må erkende at man kan få for meget fart. Jeg har ikke lyst til at have en hund, der ræser rundt uden, at der er styr på hvad den laver.

Jeg ved ikke hvordan andre konkurrenceudøvere har det, men jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv og især med Louisa, hvordan jeg vil frem i klasserne, hvad jeg vil satse på og hvornår hunden er klar til den ene og den anden klasse. Med Senna har jeg valgt at blive i klasserne, til jeg har fået en tilfredsstillende førstepræmie, dvs. at jeg synes hun kan øvelserne i klassen på en for mig tilfredsstillende måde. Der er altid mere at arbejde med, men så længe jeg føler hun har gjort det godt, er det OK at gå videre. Senna er min syvende konkurrencehund og på nær med min første Beagle tror jeg ikke, at jeg er gået op igen i klasse 2 efter at jeg har fået en førstepræmie i klassen. Det føltes dog godt at gøre det i Hillerød og jeg var meget tilfreds med, at jeg styrede min utålmodighed og ikke liiige prøvede klasse 3, hvor jeg godt ved at hun har styr på det meste, men ikke føler at vi er helt færdige i træningen endnu. Det har vi så tre uger til at færdiggøre, inden vi skal afprøve klasse 3 i Albertslund. Hun kan øvelserne, men der er flere detaljer vi skal have på plads før vi kan få toppoint. Hun er dejlig kreativ og der kommer ind imellem ting ind i træningen, som havde fået væk. Senest er hun begyndt at bodyslamme mig, når hun skal på plads efter springet og i indkaldet. Det var væk inden vi begyndte at træne indendørs i vinter, men efter at vi kom udenfor kom det igen. Jeg afprøver flere metoder og regner med at finde en der virker godt. Vores mål er at deltage i klasse 3 i år og se hvor langt vi kan komme i klassen, samtidig med at vi forbereder os på eliteklassen.

Gået i hundene

2010-04-27T13:01:00.000-07:00

Jeg tænker, hvad der egentlig er det endegyldige tegn på, at man er gået helt i hundene. I går var jeg til træning på hold med min lille Lupus og det var da en udsøgt fornøjelse igen at have mulighed for at træne egen hund på hold. Det er altså ikke det samme at gå alene og nørkle med tingene, selvom det selvfølgelig altid er skønt at træne hund. Findes der mon en bedre belønning for ens egen indsats, end når tingene lykkes - og det er da helt i top, når ens makker er en firbenet ven, der også er vild med træning.

Det er længe siden, jeg har gået på hold med Lupus og jeg var spændt på hendes reaktion på de andre hunde og de mange forstyrrelser fra omgivelserne. Kunne hun mon koncentrere sig og hvordan ville det gå med træningen af de øvelser, vi netop har nørklet med alene i lang tid. Jeg må sige, at mine tvivl blev gjort til skamme. Lupus arbejdede rigtig godt i alle de øvelser, vi nåede igennem - endda trods lidt regn til sidst, hvilket bestemt ikke er hendes livret.

Et stort hurra for legetøj som belønning. Det har jeg jo arbejdet på at lære Lupus at værdsætte over de sidste ca. 1½ år og det fungerer bare helt i top nu. Hun er vild med især trækkelegetøj med plys udenpå og piv indeni. En almindelig wubba snugga kan dog også bruges i en snæver vending. Legetøjet blev flittigt brugt ved træningen i går og trods forstyrrelser og en enkelt lidt kaotisk episode med en hund på afveje blev Lupus ved med at ville arbejde for en omgang trækkeleg (selvfølgelig varieret med godbidder som beløning). Det er en kæmpesejr at være nået så langt med hende i brugen af legetøj - det havde jeg nok ikke troet, da jeg først gik i gang med at klikke hende for at trække, da hun allerede var fuldvoksen og ikke havde lært at legetøj kunne være en belønning tidligere.

Hyg jer derude med træning af alle jeres dejlige hunde - det er slet ikke så tosset at være gået i hundene :o)

Karen S. Ulrich

Fantastisk rally dag

2010-04-05T14:39:00.000-07:00

Idag deltog min "gamle" hund og jeg for første gang i et heldags rallykursus. Kurset blev holdt i Hund & Trænings eget regi med Conni Hansen som instruktør. Og sikke en herlig dag! Conni var super inspirerende og havde bygget hele dagen op på en sådan måde, at vi kom rigtig mange øvelser og små baner igennem, selv lavede baner til hinanden og oven i købet sluttede af med en lille konkurrence.

Thekla og jeg har tidligere trænet meget lydighed, men Thekla har desværre (næsten helt) mistet sin hørelse, så lydigheden har vi opgivet. Vi har også trænet en hel del agility, men uheldigvis fik hun en permanent skade i ryggen, så det blev der også sat en stopper for. Nu træner vi rally, hvilket Thekla er rigtig glad for, mens jeg egentlig gør det mest for hendes skyld...

Men jeg skal love for, at jeg nu har fået blod på tanden. De fleste af øvelserne i de første rally klasser, er der altså ikke meget udfordring i for en gamel elitelydighedschampion, men i championklassen der bliver det sjovt. Øvelserne bliver sværere, og derudover skal ALLE øvelser også kunne laves med højrehandling. Det giver virkelig nogle udfordringer. Ikke mindst for føreren da skiltene ikke findes til højrehandling!!! Så man skal selv "tænke" sig frem til, hvordan øvelsen præcis skal udføres. De fleste, der har gået rally, vil nok give mig ret i, at flere af skiltene faktisk er ret ulogiske og når man så ikke engang skal gøre det der står, men måske skal gøre det spejlvendt, eller hunden skal gå højre om, når der står venstre om og måske omvendt men ikke hver gang... hmm... så kan det blive en smule indviklet.

Men under kyndig vejledning af vores helt fantastiske og super søde, glade og engagerede underviser, blev vi rigtig meget klogere. Alle udrustet med super godt humør, en masse hundeguffer og seks meget forskellige hunderacer blev dagen på alle måder en succes. Tak til alle deltagere og tusind tak til Conni – sjældent har jeg fået så meget med hjem fra et hundekursus. :-)

Louisa

Basiskompetencer

2010-03-31T07:04:00.000-07:00

Jeg sidder og arbejder på et oplæg, som jeg skal bruge til noget undervisning midt i april og vender igen tilbage til de basiskompetencer, som vi kalder KLIK konceptet. Basiskompetencerne er del af et større system, der beskriver de kompetencer, der skal til hos hund og handler for at uddanne en konkurrencehund. KLIK konceptet består af fire helt basale kompetencer, som danner grundlag for succesfuld træning.

KLIK står for:

Kontakt
Leg
Initiativ
Kontrol

Kontakt er fikspunktet i enhver hundetræning. Uden kontakt, ingen træning. Helt essentielt er det, at hunden selv vælger kontakten til, fordi den er motiveret for samarbejdet og de belønninger, det fører med sig - og ikke fordi den er bange for at blive straffet. Kontakten mellem hund og handler kan styrkes ved, at handleren konsekvent belønner, når hunden selv tjekker ind og dermed vælger kontakten til og omgivelserne fra.

Leg mellem handler og hund er relationsopbyggende. Legen giver mulighed for at styrke forholdet mellem hund og menneske generelt, samtidig med at leg er en meget værdifuld belønning i træningen. Selv hunde, der ikke har lært at lege som hvalpe, kan lære at værdsætte en god trækkeleg. Omdrejningspunktet er trækkelegen, da legen skal være interaktiv. Målet er, at hunden søger handleren med legetøjet, ikke at den leger med det selv. Vi kan få styr på legen gennem trækkeleg, dead-alive og return to sender.

Lupus har som voksen lært, at en trækkeleg er en super belønning

Initiativ er en helt central kompetence hos hunden i klikkertræningen. Vi ønsker en hund, der er en aktiv deltager i sin egen indlæringsproces og som ved, at den kan få adgang til belønning ved at forsøge at løse den træningsopgave, den er i gang med sammen med handleren. Vi lærer hunden at tage initiativ i træningen ved at belønne den for at være både spontan og kreativ, dvs. at den lærer selv at byde ind med adfærd og den lærer at variere sin adfærd. En god "bivirkning" af denne træning er, at hunden bliver mindre følsom overfor en mistet mulighed for belønning, hvis den f.eks. laver en fejl.

Kontrol er en central del af klikkertræning på flere områder. Der er en tendens blandt "ikke-klikkertrænere" til at tro, at alt er tilladt i klikkertræning og at man får uhæmmede hunde af at anvende teknikken. Den amerikanske klikkertræner Susan Garrett bruger udtrykket: "positive is not permissive", hvilket fint pointerer, at det at træne positivt ikke betyder, at alt er tilladt. Vi arbejder med tre typer af kontrol: belønningskontrol, selvkontrol og muskelkontrol. Belønningskontrol handler om at lære hunden, at den ikke selv kan tage belønningerne, men at den kan få adgang til dem igennem sin egen adfærd. Træning af fristeøvelser, hvor hunden får belønningen for at vælge den fra, giver fantastiske resultater på denne front. Selvkontrol er nært beslægtet med belønningskontrol og relaterer især til de sanseindtryk i omgivelserne, som er attraktive for hunden som at løbe, lege, hilse, svømme, snuse osv. Vi lærer hunden, at den kan få adgang til alle disse goder ved at udvise rolig og kontrolleret adfærd. Muskelkontrol handler om at træne hunden til at have nogle motoriske færdigheder, der gør, at den lettere kan udføre de øvelser, vi træner med den. Samtidig får hunden en øget bevidsthed om sin egen krop. Bagpartskontrol er især vigtigt i denne sammenhæng i mange øvelser.

Fristeøvelser giver belønningskontrol. Senna har lært, at hun får legetøjet, hvis hun ikke prøver at tage det men i stedet holder positionen

I mange sammenhænge er jeg - i min egen træning og i undervisning af andre - nået til den konklusion, at grunden til, at en det ikke fungerer med træning af et givent kriterium i en øvelse, er, at en eller flere af disse fire basiskompetencer ikke er på plads. Rigtig mange træningsproblemer bunder f.eks. i, at hunden er mere interesseret i omgivelserne end i handleren, at den er passiv og giver op, når den får stillet en opgave, at den mangler kompetencer som at kunne tilbyde adfærd for at få en belønning (i stedet for at bare at være fikseret på belønningen) eller den mangler den motoriske kontrol og bevidsthed om egen adfærd til at kunne udføre en øvelse. Jeg er overbevist om, at vi kan forebygge og løse mange træningsproblemer ved at have fokus på de fire basiskompetencer og sikre os, at de fungerer godt, før vi begynder at træne mere målrettet med hunden. Hundetræning er på nogle punkter som at bygge et hus. Hvis der ikke er et solidt fundament, vil det hele falde sammen, når vi forsøger at stable tingene ovenpå hinanden.

God påske og god træning :o)

Karen S. Ulrich

Herlig hundetræning!

2010-03-11T01:38:00.000-08:00

Mon ikke foråret trods alt er på vej. Temperaturen havde sneget sig lige op over frysepunktet i går og dag for dag forsvinder lidt mere af sneen på de isede stier i skoven.

Jeg havde en skøn omgang træning med mine hunde i går eftermiddags. Parkeringspladsen ved skoven, hvor jeg plejer at træne er stadig dækket af et solidt lag is og egner sig derfor bedre som skøjtebane end som træningsplads, men sneen i min baghave er endelig ved at være væk og selvom pladsen ikke er optimal, er det bedre end de få kvadratmeter gulvplads i min dagligstue. Så det var bare at finde apporter, kegler, target, trækkelegetøj og frikadellerne frem. Hundene var ellevilde - de udførte på skift en lille dans (måske en forårsdans), når de blev lukket ud i haven til deres omgang træning. Vinteren er gået med indendørs træning af en masse små delmomenter i rally og LP3, hvilket har været fint og også givtigt, men de LP øvelser, der kræver plads og udførelse af serier af rallyøvelser kan bare ikke lade sig gøre indendøre.

Jeg arbejder på LP3 programmet med Lupus og vi fik frisket op på indkald med stop, fremsending, fjernkontrol, dirigeret apport og lidt fri ved fod. Min lille hund var topmotiveret og arbejdede med høj intensitet i hele sessionen. På et tidspunkt kom hun flyvende tilbage efter at have spist sin godbid - klar til næste repetition - og fik i sin begejstring sat forpoterne på mine knæ i fuld fart, så de var lige ved at bukke bagover. Godt at hun ikke er større. Lupus er mit eksperiment med at lære en voksen hund at kunne arbejde for en trækkeleg som belønning og det virker efterhånden super godt. De nye wubbaer med plys udenpå og en pivert indeni er rigtig gode til formålet. Lupus går selvfølgelig heller ikke af vejen for en godbid og en halv nettofrikadelle kastet bagover i fjernkontrol eller indkald med stop er også en belønning af høj kvalitet.

Lupus var flyvende til træning i går

Mine to rallyhunde, Socks og Ginger, var også på dupperne. Med begge hunde fik jeg trænet slalom og spiraler, tyskervendinger, bakke ved siden af fører og en del forskellige vendinger. Ginger træner i viderekomneklasse og Socks i ekspert. Jeg har brugt vinteren på at lære Socks øvelserne til championklassen med sideskift på fire forskellige måder og spejlvending af alle øvelser, så de også kan udføres fra højre side. Det går rigtig godt og det bliver fantastisk spændende at få prøvet det hele af, når vi på et tidspunkt er klar til at stille op i championklassen. Pt. er målet med de to at få sidste pind i hus til hver i de respektive klasser.

Når vi taler om træning af vores hunde, har vi altid fokus på, at vi skal forstærke den ønskede adfærd hos hunden i det rette øjeblik. Vi tænker måske ikke så ofte på, at processen fungerer begge veje. Vi forstærker hundens adfærd og hundens adfærd forstærker vores adfærd. Jeg giver hunden en belønning for veludført opgave og hunden giver mig en belønning, nemlig at det lykkes og at vi begge er glade. Er der noget mere fedt end at arbejde med en glad og veloplagt hund, hvor tingene lykkes!

Det er stadig for tidligt for anemoner, men mon ikke de ligger og venter under sneen

Nyd foråret (når det kommer), nyd jeres hunde og jeres træning :o)

Karen S. Ulrich

Dejlige dage med kursister

2010-03-02T13:07:00.000-08:00

Jeg har i de forgange to weekender tilbragt tiden sammen med en række dejlige hundefolk. Forrige weekend afholdt jeg kursus for en gruppe DKK instruktører, der er i gang med en overbygning i klikkertræning og i den netop forgangne weekend havde jeg kursus med et af vores hold af instruktørkursister. Fælles for disse og mine andre kurser med hundefolk i forskellige regi er, at det altid er en fornøjelse at mødes med og undervise aktive og engagerede mennesker, der virkelig brænder for det, de er i gang med. Ganske uhildet at vejret har været på tværs i de seneste måneder - vi havde f.eks. 10 graders frost på kurset forrige weekend - så møder deltagerne med godt humør og stor interesse for dagens emner, hvilket altid gør det til en fornøjelse at undervise.
I mit tidligere liv var jeg bl.a. underviser i gymnasieskolen og jeg må indrømme, at der er undervisning og så er der undervisning. Der er mange spændende emner og jeg har også været meget optaget af de fagområder jeg har undervist i tidligere, men deltagernes engagement er alfa og omega for, hvordan "læreren" på den anden siden af disken oplever situationen. Jeg må sige, at jeg har fundet en ønskeposition som underviser - et fagområde jeg brænder for, som giver mig mulighed for personlig udvikling og ny læring kombineret med kursister der også brænder for sagen og som altid møder op med interesse, engagement og godt humør. Et virkeligt privilegium :o)

Kalenderen skriver marts måned nu og vi er vist mange, der spejder efter tegn på forår. De første vintergækker og erantis er dukket frem af den kolde jord og nogle dage med tøvejr fik sneen til at smelte, så vi igen kunne se grønt græs og brune marker. I dag væltede sneen så ned igen og verden skiftede atter farve til hvid. Smukt og dejligt på gåtur med hundene i skoven og på stranden, men jeg synes nu alligevel godt, at det snart må blive forår, så vi kan få gang i den udendørs træning. Jeg glæder mig rigtig meget til forårets prøver i LP og rally og ser frem til at kunne komme i gang med de mere pladskrævende øvelser, som ikke lige kan trænes i dagligstuen i de mørke vinteraftener.

Beaglerne på strandengen i eftermiddags i nyfalden sne og sol.

Karen S. Ulrich

Fantastisk lørdag!

2010-02-17T06:53:00.000-08:00

I lørdags var jeg så til prøve med begge mine hunde. Og det var ikke bare sjovt det gik også rigtigt godt. Begge hunde kom hjem med en 1. præmie!

Jeg var oppe med Freja først i Rally begynder. Hun var lidt ukoncentreret, og hun forsøgte på et tidspunkt at bakke rundt om mig i stedet for at sætte sig ned ved siden af mig. Bortset fra det synes jeg at det gik godt og når jeg ser videoen ser jeg en hund der er glad og det er det allervigtigste. Hun er pensioneret og synes hun ikke det er sjovt, så er der ingen grund til at gå op med hende. Hun kan heldigvis godt lide det! Det endte med at hun fik 93 p. hvilket giver en bestået i Rally og da det var 3. gang hun bestod blev hun Rally begynder mester. Hun endte også med at blive 3. vinder på dagen, så jeg var meget stolt af min gamle hund!

Det var 3. gang jeg var i klasse 2 med Lilli og jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Første gang jeg var oppe var hun slet ikke klar og jeg burde nok have haft aflyst (hvis jeg skulle have fulgt mit eget råd om ikke at gå til prøve med mindre man ER klar). Anden gang var hun i løbetid og jeg lavde en alvorlig fejl som endte med at koste 30 p. Hvis der er nogen af jer der har set hende i nærheden af et felt, kan I sikkert tænke jer til at hun løb i feltet før tid og det er sjovt nok ikke tilladt. Vi har arbejdet en del med stimuluskontrol i den mellemliggende tid! Næseprøve hænger desværre stadig lidt - hun er helt vild med at tygge i den, så jeg har trænet søgedelen og det at holde pinden for sig selv og jeg er ikke nået til at sætte det sammen endnu. Men bortset fra den øvelse mente jeg at hun var klar denne gang - og det var hun også!

Jeg var alligevel lidt nervøs og jeg havde været klar med Freja da jeg skulle i fællesdæk med Lilli. Det gik ok bortset fra at hun rejste sig idet jeg nåede hen til hende. Det gjore mig dog lidt mere nervøs. Jeg kunne mærke at jo tættere vi kom på at jeg skulle op jo mere nervøs blev jeg. Heldigvis har jeg været på mentaltræningskursus hos Christina og jeg kom heldigvis i tanke om nogle af de ting hun havde fortalt, så efter lige at have haft en lille pep-talk med mig selv var jeg mere rolig. Jeg gik ud for at varme Lilli op og da jeg kom ind var de lige blevet klar til mig - det passede perfekt, så skulle jeg ikke stå og blive nervøs i ventetiden. De havde holdt 10 minutters pause som så kun blev til 7 minutter. Lilli var super! Hun var på og de fejl hun havde var småting. Det er selvfølgelig noget vi skal rette op på, men alt i alt var jeg meget tilfreds med hende.

Når jeg ser videoen er det jeg er mest glad for det at hun faktisk logre hele programmet igennem.
Lillis fri ved fod, 13.02.10
Til den allerførste prøve jeg var til fik jeg det råd at det var ligegyldigt hvordan det går til prøven, bare min hund havde det sjovt. Hvis man som mig har planer om at ens hund skal til en masse konkurrencer, så er det vigtigere at hunden har en god oplevelse af det at være til konkurrencer end at det går godt den dag. Det råd har jeg taget til mig. Normalt træner jeg med tørre godbidder - det er jo labrador jeg har ;o) - men til konkurrencer har jeg altid kød med. Jeg har dog fundet ud af at kogt kylling ikke er et hit. Det var det der gik galt sidst jeg var til prøve. Lilli troede at jeg havde tabt noget kylling (det fnuldre lidt rigeligt) og da hun skulle til at springe giver jeg et lidt for stort tegn til dommeren, så Lilli tror hun har fået fri og løber tilbage til der hvor hun mente at der skulle ligge noget kylling. Jeg er så ikke hurtig nok til at få kaldt hende hjem og hun ender med at løbe i feltet. Hvad kan man lære af det? Medbring ikke kogt kylling til konkurencer og giv altid klartegn med højre hånd!

Karen Frost

Slæderæs i sneen

2010-02-15T04:57:00.000-08:00

I sidste uge var vi så heldige at prøve en hundesport, som ikke er så omfattende eller så nem at dyrke i Danmark - nemlig slædekørsel. Oven i købet i rigtigt vintervejr i den smukkeste sneklædte skov. En af vores faste Klikkercampkursister, Birgitte Lauritzen, dyrker slædekørsel og de af jer der var med på sidste års Klikkercamp havde mulighed for at se hende demonstrere, hvordan man træner en hund til at trække en slæde eller en vogn (det er jo sjældent, at der i tilstrækkeligt med sne i Danmark til, at man kan køre på slæde). Vi havde længe talt om, at vi skulle en tur til Als for at besøge Birgitte og få en tur på slæden/vognen med hundene. For en månedstid siden kom en mail med invitation til besøg og slædekørsel. Jo tak! Sådan et tilbud var vi med på. Det lykkedes os at finde et par dage, hvor de fleste af os kunne og i mandags satte vi så kursen mod Als, hvor Birgitte og hendes skønne hold af slædehunde, som består af tre alaskan huskies, en siberian husky og en alaskan malamute, holder til.

Vi ankom sidst på eftermiddagen og fik os en kop varm the og lidt kage. Planen var, at den første tur skulle foregå i mørke mandag aften. Da det var blevet mørkt og alle biler var væk fra den skov vi skulle køre i, begyndte vi at gøre os klar. Birgitte fik udstyret de fem hunde med deres seler og halsbånd med lys i og vi andre trak i det varme vintertøj. Alle hunde og slæde blev transporteret ud til skoven i Birgittes lille bil. Slæden fastspændt på taget af bilen, to hunde i et transportbur bag i bilen og de tre andre fastspændte i seler på bagsædet og passagersædet foran. Vi var alle ivrige og spændte og en af tæverne muntrede sig med at hugge hundenes seler og løbe rundt med dem, mens Birgitte fik de andre i "tøjet". Så var alle klar og vi satte kurs mod skoven - Birgitte forrest i den lille bil med slæde og hunde og vi fire gæster bagved i følgebil.

Turen hen til den del af skoven vi skulle køre i er et kapitel for sig selv. Det havde nået at tø en smule, før det frøs til igen, så vi kørte på ren is. På de glatte skovveje skulle det senere vise sig at være en lidt større udfordring for vores bil end for en slæde. Ved udkanten af skoven blev slæde og hunde læsset af bilen og hundene blev spændt for. De løber i en 2-2-1 formation med én hund forrest og så de andre parvist bagved. Slæden er let, vejer vist bare 12 kg, og har plads til en passager ud over Birgitte, som skulle styre hunde og slæde i fuld fart igennem skoven. Planen var så, at vi på skift skulle køre på slæden, mens resten af holdet fulgte efter i følgebilen.

Karen F er vild med rutsjebaner, så første tur, som er den vildeste med meget ivrige og energiske hunde, var hurtigt afsat. Karen blev pakket ind i tæpper og så fløj de af sted med Birgitte stående på bremsen og sneen fygende om ørerne. Vi andre trillede efter i følgebilen, hvilket gik fint, indtil vi nåede den første stejle stigning på de isglatte veje. Halvvejs oppe kunne dækkene ikke få fat og vi gled simpelthen baglæns og sidelæns ned ad bakken. Først i tredje forsøg med mere gas på og lidt forskudt af hjulsporene lykkedes det at få bilen op ad bakken. Puha. Hundeslædeholdet var i mellemtiden blevet bekymrede for os og kom tilbage for at checke, at vi ikke var røget i grøften!!

På skift fik en vi fantastisk tur på slæden igennem den mørke skov. Helt vildt og forrygende at suse af sted på slæden lige bag de løbende hunde. Det går stærkt, når man sidder så tæt på jorden og de flyvende hundepoter og vi fik hurtigt lært at arbejde med slæden og læne os til siden, når slæden kom lidt for langt ud til den ene side. Især ned ad bakke i fuld fart gik det virkelig tjept. Efter to skønne timer i skoven med hundene var det tid at vende næsen hjem mod varme i kakkelovenen og en pragtfuld middag med rådyrkølle og bagte kartofler. Hundene gassede sig også inde i stuen og gnaskede griseører og slumrede ellers efter veludførst arbejde. Vi andre hyggede til langt ud på de små timer, inden vi fandt dyner til et kort nats søvn før næste dags slædetur.

Tirsdag formiddag fik vi endnu en tur i skoven med hundene. Igen en af gangen på slæden og resten af os til fods igennem skoven, hvor vi spadserede igennem et smukt sneklædt landskab, mens store luftige snefnug dalede ned fra himmelen i fuldstændig vindstille vejr. Hvis man skulle have digtet en historie om sådan en tur, kunne det ikke have været mere perfekt. Igen fik vi en fantastisk tur på slæden. Et par af os fik tillige en tur i sneen, da slæden væltede i et sving. Karen U fik et styrt efter et skarpt sving, hvor hundene havde lidt svært ved at få slæden rettet op. Heldigvis var farten ikke så høj og jeg nåede at tænke, "nu vælter vi" og fik taget fra med armen, inden vi kurede sidelæns af sted. Hundene er så veltrænede, at de reagerer både på retningsangivelser - højre og venstre - og på stå som stopsignal, når det er nødvendig, så vi fik stoppet slæden og var hurtigt klar til at suse videre igennem skoven.

Efter to skønne ture i skoven med hunde og slæde var det tid at vende næsen hjemad igen. Vi var alle enige om, at det var en fantastisk oplevelse og noget, som absolut skal prøves igen. En kæmpe tak til Birgitte og de skønne bæster. Vi vender frygteligt tilbage :o) Tak til Niels Krogsgaard Handest for de dejlige billeder.

Karen Frost og Karen Ulrich

Sne, sne og endnu mere sne!

2010-02-02T14:13:00.000-08:00

Man kan sige meget, men det er rigtig vinter i Danmark i øjeblikket. I skrivende stund er min mand endnu engang ud og skovle sne med en sneplov og jeg forventer ikke at se ham før en gang i morgen tidlig. Der er rigtigt mange ulember ved al den her sne:
- Det er rigtigt svært at træne øvelser som apport, felt for slet ikke at snakke om fri ved fod i sne til anklerne
- Det er nogen gange lidt svært at komme nogen vejne fordi der ligger alt det sne alle vegne - for slet ikke at snakke om ad den sne der skal skovles væk!!
- Jeg var oven i købet nødt til at aflyse min træning i lørdags - der var så meget sne at vi ikke kunne træne. Ikke alene havde jeg ikke lyst til at mine kursister skulle risikere liv og lemmer ved at forsøge at køre (nogle af dem var også sneet inde) men vi skulle så i givet fald have trænet i sne til knæene og det er altså lidt besværligt!
- Endnu en ting på minussiden er at med den snemængde de har lovet i nat er det ikke sikkert at jeg kommer til at tage i Zoologisk Have i morgen, som jeg havde planlagt og det er ellers noget jeg glæder mig til.

Når alt det nu er sagt, så må jeg indrømme at jeg alligevel ELSKER sne. Det at gå en tur i helt uberørt sne, eller tage den på kælk ned at en stor bakke (godt at jeg har fået børn, så det ikke ser så dumt ud!) - jeg synes det er fantastisk. Mine hunde deler heldigvis min begejstring. Specielt min yngste (Lilli). Hun bestiller stor set ikke andet end at rulle sig i sne for hver 5 meter vi går og jeg er faktisk meget glad for at jeg skal til prøve indenfor d. 13 :o)

Og træne det kan man da heldigvis også gøre indenfor. Jeg er begyndt at træne min dårlige samvittighed med Lilli. Jeg har ikke fået trænet hende ordenligt i hendes opvækst til at få klippet negle og nu går hun helt i spunk hvis jeg prøver. Nu vil jeg ikke tvinge hende, og når man kan lære en elefant at får ordnet fødder frivilligt, så kan jeg vel også lære min hund at få klippet negle! Indtil videre er jeg nået til at hun kan acceptere at give mig poten og jeg kan bevæge negleklipperen mod hendes pote uden at hun trækker den til sig. Jeg gør også andre ting med negleklipperen, hun laver touch på den og apportere den. Alt sammen for at få hende til at danne en positiv association til den. Det er en process der godt kan tage lidt tid, men hey, i det her vejr har jeg masser af tid ;o)

Karen Frost

Nye hold

2010-01-25T03:47:00.000-08:00

I lørdags startede mine hold op igen efter juleferien. Det var super dejligt at komme igang igen og selvom det var bidende koldt var det rigtigt hyggeligt. Min træningsplads ligger ud til åbne marker og det blæser derfor næsten altid og det var MEGET koldt i lørdags. Det var alligevel super sjovt at få lov til at komme igang igen. Morgenen begyndte dog lidt hektisk. Min mand havde min bil, som han skulle skifte bremser på - tak søde mand! Det betød at jeg skulle låne hans. Han havde også husket at efterlade nøglen til bilen, dog ikke den med centrallås i. Han havde bare lige glemt at fortælle mig en enkelt detalje: nemlig at låsen i højre side var gået i stykker og jeg derfor ikke kunne åbne bilen fra den side. Den lille bid information kunne jeg godt have tænkt mig at have haft den morgen. Jeg var inde og ud af huset et par gange for at lede efter en anden nøgle, låseolie osv. indtil jeg i desperation forsøgte med den venstre dør, og vupti så kunne nøglen drejes og jeg kunne komme ind i bilen og komme afsted. Det er nogen gange utroligt hvor dårligt ens hjerne (eller i hvert fald min) fungerer. Det tog 10 min før jeg overvejede at det kunne være den lås der var noget i vejen med! Lidt forsinket kom jeg dog igang med første hold.

Jeg elsker at starte nye hold op og denne gang har jeg en meget klar plan for hvad vi skal nå. Jeg har slået to af mine hold sammen, da jeg havde stor efterspørgsel på konkurrenceholdet. Så nu har jeg et hverdagslydighed/tricks hold og to konkurrencehold. Mit hverdagslydighed/tricks hold bliver lidt en udfordring. Jeg har nogle virkeligt dygtige trickskursister som har hunde der kan alt mellem himmel og jord - så jeg skal have gang i de små grå for at finde på nye og avancerede tricks til dem. Det er så fedt at introducere en øvelse og så næste gang se at den virkeligt er blevet trænet derhjemme. Der er også en del nye kursister på det hold og selvom de har klikkertrænet før, er de jo ikke blevet indoktrineret af mig. Jeg glæder mig meget til at se hvor meget de har fået trænet til næste gang.

Jeg er også begyndt at få prioriteret min egen træning. Lilli (min 2 år gamle labrador) skal i klasse 2 i Sorø d. 13. februar, så må vi se hvordan det går. Sidst vi var til prøve var hun i løbetid og det påvirkede hende alligevel mere end jeg havde forventet. Træningsmæssigt har jeg ikke kunne mærke forskel, men hun var lidt mere ukoncentreret. Så nu håber jeg at hun er på d. 13. og at vi har fået styr på alle øvelserne. Det er mest næseprøven der er problemet i øjeblikket. Ikke at finde den, den del har hun styr på, men at samle den op.... ahhh... den er så lækker at tygge i! Hun kan sidde med den og også bevæge sig meget lidt, men samle den op! Der er helt klart forbedringspotentiale i den øvelse!

Jeg skal også til Rally d. 13. februar med Freja (min 8 år gamle labrador) og hun er så sød at træne med. Hun er på mange områder en meget sværere hund at træne end Lilli. Hun stresser på forventningen om en lækker belønning og hun kan nogle gange blive så opsidset at hun ikke bestiller andet end at prøve at gå mellem mine ben enten for at gå hest eller for at gå zig-zag. Det betyder at det er vigtigt at jeg får belønnet hende tilstrækkeligt meget, så hun ikke bliver for stresset. Men det er dejligt at se hende være på!

Karen Frost

2010-01-20T13:59:00.000-08:00

Har tilbragt weekenden i samvær med søde og topengagerede DKK instruktører, som jeg underviste i klikkertræning. Jeg er virkelig utrolig glad for, at jeg har fået mulighed for at leve af min hobby og kan gøre det jeg brænder for nemlig at undevise i og skrive om hundetræning og adfærd. Tidligere underviste jeg på miljø og energiområdet på forskellige private virksomheder. Ofte havde dem jeg underviste ikke selv valgt at gå til undervisningen, fordi det var en del af virksomhedens stategi at de skulle opgraderes på energiområdet. Det var en kunst at engagere folk ved denne type undervisning. I dag underviser jeg topengagerede og super dygtige kursister i mange forskellige sammenhænge og det er uden sammenligning meget sjovere at undervise personer, der er interesserede og selv har tilmeldt sig undervisningen. SKØNT!!

Senna og jeg træner til klasse 2 i Border Collie klubben den 13 februar. Her er hendes fremsending fra decemberprøven i Sorø. I Sorø synes hun det var lidt for overvældende at blive liggende i fællesdækken og rejste sig inden jeg havde vendt mig om. Så vi træner selvfølgelig på at blive liggende, men hun er højløbsk og der er som bekendt 10 cm sne udenfor, så det er ikke de bedste forhold. Heldigvis har jeg mulighed for at træne indendørs når Team Sorgenfri træner sammen.

Der er en hel masse andre detaljer jeg også går og pusler med, heldigvis kan en del af dem trænes inden døre, som f.eks. fjernkontrol. Senna er helt klart bedst til løbe- og aktivitetsøvelser. Denne type øvelser falder hende utrolig let, så vi lægger træningsfokus på koncentrationsarbejdet. Jeg synes faktisk, at hun er ved at modnes her i forbindelse med hendes første løbetid 16 måneder gammel. De sidste gange vi har været ude at træne sammen med Karen F. og Louisa, har hun kunne opholde sig ved siden af mig og helt roligt se på at Lukka eller Lili - hendes to ubetingede bedste legekammerater - har lavet spændende ting som apport eller fremsending. Det er virkelig dejligt. Jeg har egennem en periode belønnet hende for at være hos mig og for at tie stille. Det har forvandlet hende fra et gøende vildyr til en helt velopdragen hund :-) Samtidig har jeg bevidst undgået alle situationer, hvor jeg vidste at hun ville kamme over, ved at sætte hende i buret eller i bilen. Det er altså ved at give pote nu. Dejligt.

Christina

Ny træningsinspiration

2010-01-18T13:35:00.000-08:00

Min træning har ligget lidt stille her i den mørke og kolde vintertid. Det er ikke altid let at nå at få trænet hundene, når det er tidligt mørkt og det tillige er alt for koldt for korthårede hunde og deres kuldskære mennesker til udendørs træning. D. 2. januar holdt Hund & Træning et heldagskursus i rallylydighed med fokus på den nye championklasse. Kurset blev afholdt på Hasselgaard i Kr. Hyllinge, hvor der er indendørs træningsfaciliteter, hvilket er super på denne årstid. Kurset med Conni Hansen som underviser var bare helt i top. Kurset var veltilrettelagt og informativt og gav de otte deltagere mulighed for at få prøvet alle de nye øvelser af. Championklassen med højrehandling, sideskift i bevægelse og spejlvending af alle de kendte øvelser fra de øvrige klasser blev "afmystificeret" på bedste vis og jeg tror, at vi alle gik derfra med ny inspiration til vores videre træning og var alle klar til en gentagelse/fortsættelse af kurset. For nærværende starter Hund & Træning nye rallyhold i januar og februar. Læs mere om de næste hold på: http://dogtraining.dk/shop/index.php?cPath=88

Ud over at være en super hyggelig og informativ dag gav kurset mig et boost i retning af at få ny motivation til at komme i gang med noget mere organiseret træning igen. Dagen efter kurset fik jeg lavet nye checklister til min indendørs vintertræning til alle tre hunde, rally med Socks og Ginger og LP3 med Lupus. Det er noget lettere at træne rallymomenter indendørs end LP3, men jeg har pillet nogle delmomenter ud af de forskellige LP3 øvelser, som jeg træner med Lupus på den begrænsede plads indendøre. Herligt at være kommet i gang igen og hundene synes helt sikkert også, at det er en god ide. De er super motiverede og bare på, når jeg gør klar til en aften med en omgang træning for alle tre hunde. Og bagefter sover de sødeligt i sofaen :o)

Jeg er gået i gang med højrehandling med Socks og sideskift og spejlvending af de kendte øvelser. Socks havde allerede en pæn højre plads fra vores flirt med dog dancing tidligere, så det går rigtig fint med at spejlvende øvelser og træne vendinger på højre side og indgange til højre plads. Sideskift foran og som springvand og tulipan går fint - bagved har jeg gemt til senere. Ud over de nye momenter er det ærespladsen, som får mest opmærksomhed i min træning med Socks. Hun ser ud til at synes, at det er sjovere at udføre øvelser end bare at sidde/ligge stille i 2½ minut, mens jeg står stille og gør ingenting. Jeg tænker, at det egentlig ville være lettere for en tidligere LP hund at dække/sitte hunden af og så selv gå væk fra den - det ville ligne de kendte øvelser med fælles dæk og fælles sit i LP3. Så udfordringen med ærespladsen er jo at få hunden til at forholde sig i ro og ikke tilbyde ny adfærd, når føreren selv bare står stille, mens en anden hund går ekspertbanen igennem. Med Ginger er jeg gået i gang med at indlære højre plads. Hun har en god twist på en omvendt skammel (eller en tyk bog) og den bruger jeg til at forstærke, at hun svinger ind på min højre side. Det går super fint og hun er ved at fange ideen. Ellers træner jeg øvede og ekspertklasseøvelser med Ginger. Hun er pt. i øvede klasse, hvor vi mangler en enkelt pind for at få titlen i hus. Lupus øver sig bl.a. på at holde sit og dæk i længere tid til fællesøvelserne i klasse 3. Det går rigtig godt med brug af ekstern belønning, som hun får lov til at tage, når jeg giver mit tilladelsessignal, efter det ønskede tidsrum er gået. Hun virker rolig og fokuseret, så umiddelbart virker strategien god til hende. Vi træner også indgang til plads med en stor apport, som vi skal bruge til den dirigerede apport. Jeg opdagede med Ginger i LP3, at det var en fordel med store apporter, da de simpelthen er lettere for hunden at se, når den vender rundt i dirigeringen. Vi øver os også på trækkeleg og på dead-alive og fristeøvelser med både godbidder og legetøj. Mange sjove udfordringer hele vejen rundt og man kan jo kun blive i godt humør af en flok glade hunde, der synes, at det er en fest, at der er kommet gang i træningen på de mørke vinteraftener.

Karen U

2010-01-14T13:56:00.000-08:00

2010 skal indvies med en ny blog på vores hjemmeside, hvor Karen Frost, Karen Ulrich, Louisa Wibroe og jeg selv på skift skriver om, hvad der foregår hos Hund og Træning, både i forhold til vores blad, uddannelser, og aktiviteter og i forhold til vores egen træning.

Jeg har lige begyndt undervisningen af mit vinterhold indendørs på Hasselgård hos Sofie og Brian Thomsen nær Skibby. Dejligt at være indendørs og kunne have aftenundervisning på denne årstid. De små hvalpe som jeg slap midt i oktober, er pludselig blevet rigtig store og ser næsten helt voksne ud. De har udviklet sig rigtig godt og kan bare så mange ting. Det er så skønt at have konkurrencekursisterne helt fra begyndelsen, så de har tjek på grundtingene i vores KLIK koncept. Unghundeholdet er blevet til et klasse 2 - 3 hold, og her er der også mange gode hunde med et rigtig stort potentiale. Konkurrenceholdet træner også flittigt og jeg er sikker på, at der er udsigt til mange 1. præmie-chokolader på dette hold.

Alle vores uddannelser kører for fuldt tryk, der har været stor søgning til både adfærdsrådgiver og klikkerinstruktøruddannelsen som vi påbegyndte i efteråret. Vi har lige haft anden weekend på vores adfærdsbehandleruddannelse. Faget etologi er i disse år i rivende udvikling og det er vigtigt at være på forkant og hele tiden følge den nye udvikling. Bøger om emnet hundens sociale struktur og organisering kan være forældet selv om de kun er få år gamle. Lige i øjeblikket læser vi Dog Behaviour, Evolution, and Cognition (Oxford Biology) af den ungarnske etolog Adam Miklosi. Jeg er ikke færdig med bogen, men den tegner utrolig godt, både fordi den opsummerer hvor forskningen i hunden og ulves adfærd står i dag, og fordi den peger fremad mod nye forskningsområder, bl.a. hundens kognitive evner. Miklosi ser hunden som et dyr der er godt tilpasset til sin niche: Livet sammen med mennesker. Vores hunde er ikke som deres forfader ulven tilpasset et liv som storvildsjæger, hvor kommunikation med artsfælder er et must for at overleve. Den moderne hund har gennem flere tusind år tilpasset sig livet i en ny fødeniche, nemlig sammen med os mennesker og tamhunden er i dag mere afhængig af at kunne kommunikere med mennesker for at få føde end af at kunne kommunikere med artsfæller. Det er spændende og meningsfuld læsning og jeg glæder mig meget til at gøre bogen færdig.

Hundene nyder sneen. Deres poter har ikke været så rene og lyserøde siden den dag de blev født. Senna er endelig 16 måneder gammel kommet i løbetid, dejligt. Træningen foregår mest indendørs, det er svært at få lavet særlig meget undenfor.

Christina